Hej Mindhelper

Jeg vil egentligt hellere bruge tampon end bind. Men må man gerne sove med en tampon?

(Pige, 18 år)


Hej Pige på 18 år

Godt spørgsmål, du stiller. Jeg tror mange unge piger går og tænker på hvor lang tid, de må have en tampon i. Og om det er okay at sove med den.

Må man sove med en tampon?

Ja. Du må gerne sove med en tampon. Man siger, at det er smart at skifte tamponen mellem hver 4. og hver 8. time. Det passer jo okay med en almindelig nats søvn. Du skal bare huske at skifte din tampon lige før du går i seng. Og lige efter du er stået op.

Hvis du så ved, at du skal sove meget længere end 8 timer en nat, så kan du vælge at bruge bind i stedet for i den situation.

De bedste hilsner fra en Mindhelper