Hej Mindhelper
Jeg har for nyligt fået 10 i en eksamen, og siden da har jeg ikke kunnet tænke på andet end det – alt fra “læreren var uretfærdig” til “jeg er dum og kan ingenting” og “nu er mit gennemsnit ødelagt”.
Jeg føler, at det eneste, jeg er god til, er at få gode karakterer i skolen, så når jeg ikke får 12, føler jeg, at jeg er verdens største fiasko og at mit liv er meningsløst. Og jeg ved godt, at det er superdramatisk, og at man ikke bør græde i timevis over en karakter, og at løsningen til alle mine problemer er at finde en hobby / lave noget andet end skolerelaterede ting (eller at flytte ud i en skov langt væk, hvor jeg ikke skal præstere noget), men jeg orker det ikke. Jeg vil bare have 12.
Og jeg er i tvivl om, hvad jeg skal efter gymnasiet (altså lige om lidt), for hvis jeg starter på uni med det samme, vil jeg fortsætte med at have det sådan her (hvilket ikke er optimalt), men jeg ved, at hvis jeg bare tager et sabbatår, kommer jeg til at ligge i min seng hver dag, fordi jeg ikke har nogen grund til at stå op, fordi jeg kun gør ting for anerkendelsens skyld.
Mine forældre ved godt jeg har det sådan her, og de er meget støttende og siger, at “karakterer betyder ingenting” og “du er stadig dygtig” osv, men det er jo bare det, alle siger. Og jeg ved det jo også godt, men alligevel hader jeg mig selv og alle andre, når jeg fx får 10.
Mine lærere ved det også, og de siger det samme, og at jeg er “god til alle mulige andre ting”, men jeg er helt ærligt ikke god til andet end de fag jeg har i skolen. Og alligevel bliver mit snit ikke engang over 11. Tragisk!
Og derudover er mine venner trætte af mig, fordi jeg ikke snakker om andet end skole / karakterer / min frygt for fremtiden / mig selv generelt, og fordi jeg aldrig gider lave noget med dem, fordi jeg hellere vil ligge i min seng eller hellere vil læse op til en eksamen (og nok også fordi jeg er opmærksom på, at jeg ikke er ret sjov at være sammen med, fordi jeg er negativ og selvoptaget). Også tragisk!
Hvad skal jeg gøre? Eller rettere: hvordan skal jeg gøre det, jeg ved, jeg bør, nemlig at være positiv, være sammen med mine venner, dyrke motion, gøre meningsfulde ting, ikke være afhængig af andres vurdering af mig, leve for andet end karakterer og alt sådan noget, når mit eneste livsmål er at få 12 i alt? Tak på forhånd.
(Pige, 19 år)
Kære pige på 19
Det lyder til at tankerne omkring karakterer, og deres indflydelse på dit liv, fylder rigtigt meget for dig i øjeblikket. Derfor er jeg også glad for, at du har skrevet herind og delt dine tanker.
Karakterer er bare et tal.
Karakterer er bare et tal. Det er en kommentar, man har hørt en milliard gange. Men fordi karaktererne kan fylde enormt meget i især gymnasietiden, så kan det være nemmere sagt end gjort, at skulle forholde sig så stille og roligt til dem. Det kan føles som om, at karaktererne er så vigtige, at ens liv afhænger af dem. Derfor kan man også godt komme til at opfatte karaktererne som en del af sig selv. Altså nærmest som en del af ens person og værd. Så kan man godt komme til at sætte lighedstegn mellem høje karakterer og personligt værd. Det vil sige, at man kun opfatter sig selv som god nok, når man får den højeste karakter.
Men karakterer er altså bare et øjebliksbillede. En måde at bedømme, hvordan en præstation i en bestemt periode eller bestemt øjeblik var. Karakterer er ikke dig. Du er meget meget mere end et øjebliksbillede.
Jeg tænker at det er vigtigt, at du finder ud af en måde, hvor du kan få skilt din forståelse af dig selv og dine karakterer fra hinanden. Så karaktererne ikke bliver så altafgørende for dig. Derfor tænker jeg at du skal prøve at overveje “Hvem er jeg, hvis jeg ikke er mine karakterer?” Det kan være super svært, hvis man sidder meget fast i en boble. Og der er ikke noget underligt i, at man måske slet ikke kan finde et svar til starte med. For hvis man rigtigt længe har defineret sig selv ud fra sine karakterer, så har man måske slet ikke haft tid til at tænke om sig selv på en anden måde. Derfor tænker jeg også, at hvis det er rigtigt svært for dig, at finde ud af hvad du ellers er god til – jamen så få hjælp fra nogle andre. Det behøver ikke være et enmandsprojekt, og det kan være vildt rart at få andres perspektiver.
Snak med dine forældre
Måske kunne det være en god idé, hvis du prøvede at snakke med dine forældre om, hvordan du har det. Og så kunne i sammen prøve at definere nogle af alle de ting, som du er god til. For der er stensikkert helt vildt mange ting, som du er god til. Lige nu er du bare så fokuseret på karaktererne at du måske ikke helt kan finde dem selv.
Styrker vs. færdigheder
Jeg synes du skal prøve at læse denne her artikel omkring personlige styrker og den her oversigt over de 24 personlige styrker. De artikler beskriver blandt andet forskellen mellem styrker og færdigheder. At være god til at få høje karakterer er en færdighed ikke en personlig styrke. Men du har helt sikkert en masse personlige styrker, hvor nogle af dem faktisk er med til, at gøre dig i stand til at få høje karakterer. Måske har du en personlig styrke som er vedholdenhed eller selvkontrol, som gør at du kan arbejde hårdt og dedikeret på at få høje karakterer. Eller måske har du en personlig styrke i kreativ tankegang, som gør at du er god til at se opgaverne fra flere vinkler, og på den måde kan lave en god opgave.
Når du så har undersøgt og overvejet hvilke styrker der passer på din personlighed – jamen så kan du prøve at overveje, hvordan de styrker kan være med til at give dig et meningsfuldt liv. Og hvordan du kan dyrke dem, så du kan bruge dem positiv fremadrettet i dit liv. For hvis ens styrke er vedholdenhed, så kan man også godt komme til at bruge den negativt. Ved eksempelvis at være vedholdende i ens tankegang om, at man SKAL have høje karakterer. Så kan det være en god idé, at overveje hvordan man kan bruge sine styrker positivt. Eksempelvis ved at tænke “hvad kunne jeg godt tænke mig at prøve her i livet” og så være vedholdende på, at man VIL fylde sit liv med gode oplevelser. Eller “jeg vil være en god ven” og så være vedholdende i at dyrke ens venskaber, og bygge gode, tætte relationer op.
Min pointe i det med styrker er, at du ikke ‘er’ dine karakterer. Dine karakterer definerer ikke dig som mennesker. Dine karakterer er et resultat af nogle styrker som du har, og som du kan bruge til helt vildt mange andre ting end skole.
Giv slip på karaktererne
Jeg tænker, at det kunne være godt for dig, hvis du prøver på, at give lidt slip i karaktererne. Det er, som tidligere nævnt, nemmere sagt end gjort. Men det kan være en god idé, at overveje hvor lidt karaktererne egentlig kommer til at fylde i dit liv. Dengang jeg gik i gymnasiet havde jeg et motto, som jeg sagde til mig selv, hvis jeg blev ked af det eller stresset over mine karakterer. Det var: “Om ti år, så vil du kigge tilbage på den her tid og tænke “Så slap dog af, det hele gik jo fint”. For der er jo et liv udenom og efter karaktererne, som jo fortsætter uanset hvordan dine årskarakterer bliver. Men hvis man har høje ambitioner for sine karakterer, så kan man godt komme til, at bedømme dem, som værende vigtigere end hvad der måske er realistisk. Jeg vil foreslå dig en lille øvelse:
- Tag et stykke papir og tegn en laaaaaang linje på det.
- Indel linjen med tal fra 0-100 De tal repræsenterer nu hvert år i dit liv
- Marker de år hvor du modtager karakterer
- Overvej hvor få år af hele dit lange liv, det egentligt er.
- Overvej så om mængden af krudt du bruger på, at bekymre dig og tænke over dine karakterer giver mening i forhold til, hvor få år karaktererne egentlig er relevante.
Det kan godt være, at du nu sidder og tænker “jaja, men karaktererne er jo med til, at definere hvordan de næste mange år kommer til at gå”. Men der kan det være vigtigt at huske på, at der mange veje der fører til Rom. Og at ens fremtid ikke kun afhænger af, hvorvidt man kommer ind på den uddannelse man havde planlagt, eller om det bliver en anden. Der er super mange muligheder for at skabe sit liv og sin uddannelse – uden at karaktererne behøver være en afgørende faktor. Og den forestilling man har om, hvad livet kommer til at bringe vil nok også være helt vildt forskellig når man 19 år gammel, 27, 35, 52 osv.
Hvor kommer behovet fra?
Har du prøvet at tænke lidt over, hvor alle de her usikkerheder kommer fra? Jeg tænker at dit store fokus på karakterer og anerkendelse måske kommer fra et sted eller en oplevelse? Nogle gange kan det være en god idé, at prøve at finde ud af, hvorfor det er, at man tænker som man gør. Grunden til, at det kan være fordelagtigt er at man måske bedre forstår sig selv efterfølgende. Og hvornår man måske tager fejl i sine forestillinger. Og så kan måske bedre forholde sig til, hvad man godt kunne tænke sig i stedet. Det er endnu en del, som du kan overveje at inddrage dine forældre i. For vores forældre kender os ofte rigtigt godt, og de kan nogle gange se nogle ting, som vi ikke selv kan.
Sabbatåret
Det lyder til, at du er meget i tvivl om, hvorvidt du skal tage et sabbatår eller ej. Jeg tænker at et sabbatår måske kunne være en super god idé for dig. Det vil give dig mulighed for, at komme lidt ud af hele det her karakterræs, og give dig ro til at overveje, hvad der er vigtigt for dig her i livet. Samtidigt kan du jo overveje om ikke det ville være en god idé at få et arbejde i sabbatåret. Så du ikke kommer til at ligge i din seng. Man kan lærer helt vildt meget af at blive en del af en arbejdsplads, som kan være en kæmpe fordel for en resten af livet. Hvis du tager et sabbatår, så vil du også have tid til, at udforske nye interesser, hobbyer, sportsgrene og bruge mere tid med dine venner – uden at karaktererne skal blive en forhindring.
Jeg har aldrig hørt om nogle som har fortrudt et sabbatår! Men jeg kender rigtigt rigtigt mange som har fortrudt, at de ikke tog et eller flere sabbatår. Det er en super god måde, at prøve noget nyt og komme ud af skoleboblen. På den måde har man også mulighed for at lade batterierne op inden man skal i gang med universitetslivet (hvis det er der du ender), som altså godt kan være endnu hårdere end gymnasiet.
Vennerne
Jeg må indrømme, at jeg godt kan forstå, hvis dine venner er trætte af dig. Som du beskriver det, så lyder det til, at du ikke rigtigt er til stede i jeres venskaber. Og når du er, så snakker du mest om dig selv. Så kan det godt være svært at opretholde venskaber, hvis man ikke har overskud til at koncentrere sig om ens venner. Venskaber kræver nemlig meget energi og kærlighed. Det kræver, at man er der for hinanden, og at man bruger tid på at lytte og spørge ind til sine venner. Også selvom der er en eksamen der presser. Så kan det godt være, at du skal overveje, hvordan du kan pleje dine venskaber lidt nu. Noget af det, som giver mennesker allermest glæde og følelse af at leve et meningsfuldt liv er, at være en del af et fællesskab og være der for andre mennesker – ens venner, familie, kærester osv. Samtidigt kan du også overveje hvor vigtigt din skolemæssige succes er, hvis du ender med at sidde helt alene hver eneste dag.
Det kan også være en god idé, at prøve at kigge på dine venskaber anderledes. Så i stedet for at tænke på venskaberne, som noget der tager den energi, som du skulle bruge på at læse. Jamen kan du så måske prøve at se venskaberne som en form for frirum istedet? Altså et sted, hvor du ikke skal tænke på karakterer og fremtid, men måske kan prøve at komme lidt ud af dit hoved, og så være nærværende i det fællesskab i stedet. Måske ender det med, faktisk at være meget rart, at blive distraheret en smule fra hele karakterræset. Det kan være svært, at fjerne fokus fra sine tanker, men så kan du prøve, at flytte fokuset over på dine venner i stedet. Spørg en masse ind til dem, og så se om ikke du ligeså stille og roligt får nemmere ved at være til stede i din samtale. Det kan godt være, at det ikke kommer til at gå vildt godt de første mange gange, men det er helt okay. Det kan kræve øvelse at blive god til at være nærværende.
Livet er dit
Til sidst vil sige til dig, at du virker til at være rigtigt velreflekteret. Og du har gjort dig nogle helt vildt gode overvejelser om, at du måske har brug for at forandre nogle ting i dit liv. Det er rigtigt flot, og et mega godt første skridt. Nu er du så nødt til at beslutte dig for, om du vil arbejde på de her ting. For i sidste ende, så er det os selv, som skal lægge det store arbejde. Men jeg tænker, at hvis du beslutter dig for, at lægge den samme indsats i at udvikle dig, og undersøge dig selv og værdier mere, som du lægger i at få høje karakterer. Jamen så kommer det til at gå så super godt. Men det er vigtigt, at din motivation ikke kommer fra, hvad du tænker du ‘bør’ gøre. Men derimod hvad der er vigtigt for dig, hvad dine værdier er og hvad du godt kunne tænke dig, at dit liv skal indeholde.
Overvej at se en psykolog
Hvis du synes det er fuldstændigt uoverskueligt, så kan det også være en god idé, at få en hjælpende hånd. Det kunne eksempelvis være igennem en psykolog. Psykologen kan hjælpe dig med, hvordan du kan håndtere karakterræset, og hvordan du kan finde frem til dine styrker. Det kan være super rart at have en sparringspartner i det forløb, som kan hjælpe en og måske se nogle ting, som man ikke selv kan.
Det med karakterer kan komme til at fylde alt. Især hvis man er ambitiøs og lægger meget værdi i ens karakterer. Så kan man godt ende med, at være et sted, hvor karaktererne gør en ulykkelig og alt andet er uoverskueligt. Derfor kan det også være en god idé, at overveje hvad ens værdier i livet er, ens styrker og hvor stor betydning karaktererne skal have lov til at have for ens velbefindende.
Jeg håber du har kunne bruge mine råd til noget. Og så ønsker jeg dig helt vildt meget held og lykke fremadrettet. Jeg er sikker på, at du kommer til at klare dig rigtigt godt.
De aller-varmeste hilsner fra en Mindhelper.