Hej Mindhelper
jeg er en dreng på 17 som gerne vil gå med menstruations bind men hvor lang tid kan jeg have det på og hvad gør jeg med vingerne på bindet
(17 år)
Hej med dig
Du kan nøjes med at skifte bindet et par gange om dagen. Det er lidt op til dig selv, hvad du synes er rart.
I forhold til, hvad du gør med vingerne på bindet, så kan du enten sætte dem fast i bunden af dine underbukser. Eller købe underbukser som er mere trusseformede, hvor du kan sætte vingerne rundt om bunden i trussen. Der er typisk en vejledning til dette i pakkerne med bind. Du kan også vælge at købe bind uden vinger, som bare klistrer fast til det, de sidder på.
De bedste hilsner fra en Mindhelper