Jeg føler mig ensom. Jeg har aldrig haft en ven, og jeg har aldrig været tæt på at have en. Jeg har det rigtigt træls med at være alene.

Hej

Jeg har i et stykke tid haft det dårligt med mig selv og har følt mig ensom. Jeg har aldrig haft en ven og jeg har ikke engang været tæt på at have en ven og jeg har det virkelig træls med at være aleneog når jeg så sidder i en gruppe så er der ingen der gider at snakke med mig og jeg kan ikke få inførr et ord. Jeg føler alle hader mig eller i det mindste er fuldstændigt ligeglad og det gøre det svært at opsøge steder for ensomme for det er det samme der at jeg de er ligeglad med mig

(Dreng, 20 år)


Kære dreng på 20 år

Det lyder som om, det er super svært at være dig lige nu. For det kan være super hårdt at gå rundt og føle sig ensom. Så jeg er super glad for, at du har skrevet herind. At tale om ensomhed er nemlig første skridt på vej til at bryde den. Så det er et mega vigtigt skridt, du har taget. 

Det kræver træning

Ensomhed er en super svær følelse, der kan gøre rigtigt ondt. Men du er ikke alene om at føle dig ensom. Der er desværre rigtigt mange, der kæmper med ensomhed. Men det kan godt lade sig gøre at bryde den. Det kan bare føles super svært, fordi det kan være så hammersvært at opsøge fællesskaber, når man i forvejen har en forventning om, at de andre ikke gider en. For så kan man hurtigt frygte, at man bliver afvist igen. Og vi mennesker bryder os ikke ret meget om at blive afvist. Vi er nemlig flokdyr, og engang kunne vi slet ikke overleve uden en gruppe. Det er derfor, ensomhed kan gøre så pokkers ondt. Problemet med at undgå at opsøge fællesskaber er bare, at den eneste måde man kan lære nye mennesker at kende på, er ved at øve sig i at opsøge folk og fællesskaber.

Det er nemlig lidt ligesom at lære at cykle på cykel. Man kan ikke lære det ved at sidde og læse om, hvordan man gør. Man er nødt til at gå ud og sætte sig op på cyklen og træde i pedalerne. Også selvom man måske vælter og slår sig lidt de første par gange. Men jo flere gange man har sat sig op på cyklen og trådt i pedalerne, jo nemmere bliver det at holde balancen på cyklen. Og til sidst cykler man helt uden at tænke over det. Det er nøjagtigt det samme med at lære ny mennesker at kende. Jo mere man øver sig i at tage initiativ, jo nemmere bliver det. Men i starten er det dødsvært og super skræmmende. Det lykkedes måske heller ikke altid hver gang. Så må man op på cyklen og prøve igen. Også selvom det måske ikke lige er det, man har lyst til.

Er det mon mere en følelse?

Jeg kommer til at tænke på, om det er rigtigt, at alle enten hader dig, eller er ligeglade med dig? Eller om det mere er en følelse, du har indeni dig selv? Nogle gange kan man nemlig godt komme til at tro, at alle hader en, hvis det er den følelse, man har indeni i sig selv. Og selvom der nok altid vil være nogen, der ikke bryder sig om en, så tænker jeg, at det faktisk er de færreste mennesker, der hader en. Men den der følelse af, at alle hader en, kommer selvfølgeligt for det meste et sted fra. Og rigtigt tit kommer den, fordi man engang har haft en oplevelse med, at folk faktisk virkeligt ikke kunne lide en.

Derfor er det også fuldstændigt forståeligt, at man så kan komme til at få en forventning om, at andre så også hader en, hvis man faktisk har haft en oplevelse med, at folk hadede en engang. Men selvom det var sådan engang, så er det ikke sikkert, at det er sådan mere. Og det er hammervigtigt at huske sig selv på. For hvis man går ind til en samtale med en forventning om, at den anden person hader en, så kan man også selv komme til at sende nogle signaler til dem om, at man faktisk ikke har så meget lyst til at snakke med dem. Det kan for eksempel være, at man har et rigtigt lukket kropssprog og står med korslagte arme.

Og rigtigt meget af den menneskelige kommunikation foregår igennem kropssproget. Så hvis man har et meget lukket kropsprog, kan folk godt komme til at opfatte det som, at man ikke har lyst til at snakke med dem. Og det er super uheldigt, for hvis de andre så ikke vil snakke med en, fordi de tror, man ikke vil snakke med en, får man bekræftet sig selv i, at de nok ikke kan lide en. Så det er en hammerond cirkel. Derfor er det en god idé at øve sig i at være opmærksom på de signaler, man selv sender til andre. Sådan så man kan øve sig i at få øje på, om man måske selv kan gøre noget for, at andre får mere lyst til at snakke med en. Det kan for eksempel være at øve sig i at have et mere åbent kropssprog.

Har du nogle fritidsinteresser?

Jeg ved godt, at det kan være mega svært at opsøge fællesskaber, når man har det, som du har det. Men den eneste måde at blive bedre til det på er som sagt ved at øve sig. Derfor kommer jeg til at tænke på, om du mon har nogle fritidsinteresser? Eller bare noget, du er helt vildt interesseret i? Det kan for eksempel være, at du elsker gaming, eller at du måske er helt vild med fodbold. Så kan du jo undersøge, om der er et sted i nærheden af dig, hvor andre der interesserer sig for det samme som dig samles. Sportsklubber eller fritidsklubber er nemlig et godt sted at starte med at øve sig i at lære nye mennesker at kende. For så ved du, at du har en fælles interesse, som du altid kan starte samtalen op med at snakke om.

Når man kommer nye steder hen, kan man nogle gange godt have lyst til at stille sig over i hjørnet og vente på, at der kommer nogen hen og snakker med en. For så risikerer man nemlig ikke at blive afvist. Problemet er bare, at hvis man gør det, kan man godt komme til at lukke sig selv lidt ude af fællesskabet allerede fra starten. For så kan det hurtigt komme til at se ud som om, at man slet ikke har lyst til at være en del af fællesskabet, selvom det jo slet ikke er sådan, det er. For når man gør sådan, er det jo fordi, man er super utryg. Det kan de andre bare ikke altid se.

Så det kan være en rigtigt god idé at øve sig i at vise initiativ selv. Også selvom jeg godt ved, at det kan være super svært og skræmmende. Man kan for eksempel vise initiativ til at ville snakke med andre ved at gå over og præsentere sig selv for nogle af de andre. På den måde kommer man hurtigt til at snakke om, hvad man hedder, hvor man kommer fra og så videre. Og så glider samtalen måske lidt nemmere derfra. Hvis du har lyst til det, kan du læse mere om, hvordan man kan blive bedre til at lære nye mennesker at kende i den artikel, jeg har linket til. Du kan også prøve at kigge i vores artikel med gode råd til smalltalk. Det kan være, der er nogle gode råd i den, du kan bruge til noget.

Snak med nogen

Det allerbedste råd jeg kan give dig er, at du skal snakke med nogen om, hvordan du har det. Du skal nemlig ikke gå og kæmpe med den her følelse af at være ensom alene. Ensomhed er nemlig en rigtig tung følelse, der kan komme til at fylde rigtigt meget, hvis man ikke får snakket med nogen om den. Så jeg kommer til at tænke på, om der mon er nogen i nærheden af dig, som du kan snakke om det med? Kan du for eksempel snakke med dine forældre? Det kan være super svært at skulle snakke med sine forældre om, at man har det svært. Men de fleste forældre vil rigtigt gerne hjælpe en, når man har det svært. Fordi de holder af en og rigtigt gerne vil have, at man har det godt.

Tag fat i Ventilen

Jeg kan godt forstå, at du synes, det kan være mega svært at opsøge fællesskaber for unge, der føler sig ensomme. For man kan nemt have en følelse af, at det sikkert bare bliver det samme som i alle de andre fællesskaber. Men jeg synes alligevel, du skal prøve at tage fat i Ventilen, hvis du bor i nærheden af et mødested. Hos Ventilen er der nemlig frivillige, som hjælper til med, at man bliver budt ind i fællesskabet. Sådan så man ikke kommer til at stå alene tilbage. For Ventilen skal nemlig være et trygt sted for alle at komme, hvis de føler sig ensomme. Og det er det, de frivillige er der til at hjælpe til med. Så derfor er Ventilen også et mega godt sted at øve sig i at møde nye mennesker at kende.

Tag fat i Headspace

Hvis der ikke lige er nogen rundt omkring dig, som du kan snakke med. Ellers hvis du bare er mere tryg ved at snakke med nogen, som du ikke kender, kan du altid tage fat i Headspace. I Headspace sidder der nemlig nogle mega dygtige frivillige klar til at snakke med dig om alt, hvad der fylder for dig. De frivillige er vant til at snakke med unge, der har det svært. Så de ved godt, at det kan være svært at snakke om. Og de skal nok gøre sit allerbedste for at lytte til dig. Og prøve at hjælpe dig med at finde ud af, hvordan du kan komme til at føle dig mindre ensom. Du kan være helt anonym i Headspace, hvis du helst vil det, så dem kan du trygt tage fat i.

Jeg håber, at der er noget i mit svar, der har hjulpet dig lidt. Og så håber jeg, at du får snakket med nogen om, at du føler dig ensom. Så du kan få noget hjælp til at komme ud af ensomheden. Det kan nemlig heldigvis godt lade sig gøre.

De bedste hilsner fra en Mindhelper