Hej Mindhelper

Jeg er ensom hver eneste dag… Jeg går i en specialklasse på en specialskole og har diagnosen autisme og ADHD. Jeg er en ganske normal pige som bare gerne vil være som alle andre unge på min alder. Dem fra min skole er for specielle, de er slet ikke som mig, jeg synes rent ud sagt bare de er for underlige. Det svært for mig at få nye venner, for hvad skal man skrive til dem? i min alder er det at have autisme et kæmpe tabu, alle gør grin med det. Så jeg har aldrig fortalt det til nogen hvilket også gør at jeg heller ikke rigtig kan fortælle at jeg går på en specialskole. Jeg lyver om hvilken skole jeg går på, fordi jeg syntes det er flovt. Jeg har dårlig samvittighed og føler altid jeg skal skjule noget, man har lidt hele tiden et hul i maven og er mange for at blive ‘opdaget’. Jeg hverken ses eller skriver med nogen.. Jeg hader weekender og ferier fordi alle fester og poser billeder med vennerne, det gør mig SÅ ked af det. Det er som at stå på den anden side af det liv alle andre lever og kigger ind og observere andre have travlt med at leve livet sammen.
Hvad skal jeg gøre..?

(Pige, 14 år)

Hej Pige på 14 år

Det lyder som om, du har en masse tanker både omkring dig selv og omkring din skole, som er lidt svære. Derfor er jeg også super glad for, at du har skrevet herind og fortalt om, hvad der fylder for dig. 

Mennesker er forskellige

Når jeg læser dit brev, så lyder det som om, du kæmper med en følelse af, at du ikke rigtigt passer ind i din klasse. Og, at du har en følelse af at være forkert, fordi du har en autismediagnose. Når man har det sådan, så kan man nemt komme til at føle sig ensom. Derfor kan det også være rigtigt hårdt at gå rundt og kæmpe med de følelser og tanker hver dag, for ensomhed er en svær følelse. Vi mennesker er nemlig som udgangspunkt flokdyr, så vi har brug for at føle, at vi hører til et sted. Og, at vi bliver holdt af og elsket som dem, vi er. 

Men du skal vide, at de følelser, du kæmper med, også er nogle meget normale følelser. Og det er nogle følelser, som de fleste møder på et tidspunkt i deres liv uanset, om de har en diagnose eller ej. Og måske møder man allermest de følelser, når man er teenager. For når man er teenager, så begynder man at blive mere opmærksom på, hvordan man selv er i forhold til andre. Derfor kan man også nemt komme til at føle sig forkert eller føle, at man ikke passer ind, hvis man for eksempel har en diagnose.

Men det er vigtigt at huske på, at vi mennesker er forskellige og har forskellige ting med os. Der er nogle mennesker, der enten er vildt høje eller vildt lave. Og så er der andre, der har angst, ordblindhed eller autisme ligesom dig. Det kan føles flovt, men det er det ikke. Det er en del af, hvem vi er som mennesker. Men der er heldigvis også en hel masse andet, der er med til at gøre os til dem, vi er. Og jeg tror, at hvis du prøver at fortælle nogen omkring dig, at du har autisme. Så vil du opdage, at de fleste mennesker vil reagere positivt på, at du fortæller dem det. Og måske endda vil stille dig en masse spørgsmål om, hvordan det er for dig at have autisme, fordi de gerne vil lære noget mere om, hvad autisme er for en størrelse. 

Snak med nogen om det 

Du spørger selv, hvad du skal gøre? Og jeg tænker, at det allerbedste råd jeg kan give dig er, at du skal snakke med nogen om alle de tanker og følelser, du går og kæmper med. For hvis man går og føler sig ensom i forvejen. Så kan den ensomhedsfølelse komme til at fylde endnu mere, hvis man ikke snakker med nogen. For så er man jo alene med alle sine tanker og følelser og skal også selv prøve at finde en løsning på de ting, som man kæmper med. Det er vi mennesker ikke bygget til. Vi er bygget til at have brug for nogen at dele vores tanker med, når der er en masse ting, der er svære. 

Derfor tænker jeg også på, om der mon er nogen i nærheden af dig, som du føler, at du kan snakke med? Det kan for eksempel være dine forældre. Ens forældre vil nemlig for det meste rigtigt gerne lytte og hjælpe, hvis der er noget, der er svært for en. Men det kan også være en voksen på din skole, hvis der er en der, som du plejer at kunne snakke med. Eller det kan være, der er en helt tredje voksen tæt på dig, som plejer at være god til at lytte til dig, når du snakker med dem. 

Hvis det er svært for dig at sætte ord på dine tanker, når du snakker med andre, så kan du prøve at skrive dem ned i stedet. Når du har gjort det, kan du give det, som du har skrevet, til dem som du godt kunne tænke dig at snakke med. Så kan de læse det og snakke med dig om det bagefter. Det kan nogle gange gøre det lidt nemmere, for så behøver man ikke at sige så meget selv. 

Tag fat i Headspace 

Du kan også altid tage fat i Headspace, hvis du har brug for nogen at snakke med. Headspace er nemlig et sted, hvor man altid kan komme, når man er ung, hvis man går og kæmper med nogle lidt svære tanker og følelser. Og det er nogle super søde og dygtige frivillige rådgivere, der sidder klar til at snakke med dig. De frivillige rådgivere har snakket med en masse unge, som har kæmpet med nogle af de samme følelser som dig. Så de skal nok gøre alt, hvad de kan for at hjælpe. Du kan være helt anonym i Headpsace, hvis du helst vil det. 

Jeg håber, at der er noget i mit svar, der har hjulpet dig. Og så håber jeg, at du får snakket med nogen om alle de tanker, som du går og kæmper med. 

De bedste hilsner fra en Mindhelper