Hej Mindhelper
Jeg er en pige på 16 år, som går i 10. klasse. Jeg begynder at miste lysten til skole, og isolerer for det meste mig selv henne i skolen og deltager heller ikke i aktiviteterne efter skole. Jeg synes selv, at jeg har svært ved at følge med i timerne og lave mine lektier. Jeg tror måske jeg har en form for social angst, som er ved at udvikle sig til en depression. Jeg vil så gerne en masse ting, men ”orker” det simpelthen ikke. Jeg er hele tiden træt, selvom jeg sover rigtig meget. Til små ting, som mennesker normalt klarer uden forhindringer, skal jeg finde sygt meget overskud til. Jeg bliver ved med at udskyde ting, og ender med i sidste ende ikke at få det gjort. Jeg tør ikke sige noget til mine forældre, for er bange for de bliver sure, skuffet og ikke forstår. Men jeg er begyndt ikke at komme i skole, for jeg er bange for hvad lærer og klassekammerater tænker om mig.
Jeg skal snart til lægen, da jeg har døjet meget med svimmelhed. Jeg har tænkt mig, at fortælle hende hvad jeg føler og tænker om det hele. Jeg har også fået en tid hos min UU-vejleder, og til ham vil jeg også fortælle om min dalende lyst til skolen.
Jeg har også to jobs, som faktisk kræver meget af en. De er begge inde for servicebranchen, men jeg føler ikke, at jeg mister lysten til dem. Altså jeg kan godt være lidt øv over at skulle på arbejde, men jeg vil gerne tjene min egne penge, og så føler jeg mig også tilpas på min arbejdsplads. For det meste. Taler ikke så meget med mine kollegaer. Holder mig mest til mig selv, selvom de står sammen i grupper og taler.
Men jeg har altid være en person, der godt kunne lide sit eget selskab og bruge tid alene. De venner jeg har er også nogle rolige mennesker som er nede på jorden, ligesom mig. Vi har det altid sjovt sammen, selvom jeg føler jeg godt kan have svært ved at åbne mig op for dem. Jeg holder altid mine problemer til mig selv, for tænker de ikke gider at høre på det.
Men jeg vil så gerne lære de andre mennesker at kende i min klasse. De virker virkelig sjove, men tør simpelthen ikke tale til dem, for jeg går helt i stå og ved ikke hvad jeg skal sige, så det ender med de går til sidst. Og det hader jeg! For tror folk opfatter mig som om, at jeg ikke kan lide dem, men tør bare ikke at åbne mig op, for hvad nu hvis de ikke kan lide mig?…
Men det irriterende er, at jeg SÅ gerne vil, men kan ikke. Lysten for alt er bare sivet ud.
(Pige, 16 år)
Hej Pige på 16 år
Det lyder til, at du har en masse tanker som fylder rigtig meget. Det kan være rigtig hårdt at gå rundt og have det sådan. Derfor er det også rigtig godt, at du har skrevet herind og delt dine tanker med os. Og så skal du også have ros for, at du allerede har taget fat i lægen og din UU-vejleder for at få hjælp – sejt!
Det er helt naturligt at miste overskud, når man har meget at se til
Når vi mennesker har meget at se til, ryger vores energi bare rigtig hurtigt. Og så er det helt naturligt, at der bare ikke er så meget energi til andre ting. Du har både skole og 2 jobs, og det er rigtig meget at se til. Derfor tænker jeg også, at det er helt naturligt, at du er træt og mangler overskud. Og det kan virkelig være øv, når de ting man egentlig gerne vil lige pludselig virker helt uoverskuelige. Men når man har det sådan, kan det ofte være fordi ens krop prøver at sige, at den har brug for en pause. Derfor tænker jeg også, at det måske kunne være en god ide, at du droppede det ene job, så du ikke bliver så træt og drænet.
Du kan prøve at tænke på dig selv lidt ligesom et batteri. Batteriet har brug for strøm for at kunne fungere. Hvis batteriet er helt ladet op, er der masser af energi at tage af, men hvis der ikke er særlig meget strøm på batteriet, så kører det ikke lige så hurtigt. Det er også sådan med os mennesker, at vi har brug for at blive “ladet” op igen. Der kan være mange forskellige ting, som sluger ens strøm, det kan være skole, arbejde eller noget helt andet. Når jeg læser dit brev, synes jeg, at det lyder lidt til, at dit batteri bliver mere afladet end ladet op. Derfor tænker jeg også, at det er en helt naturlig reaktion, at du udskyder ting. For når ens batteri er fladt, så påvirker det bare rigtig mange ting. Men heldigvis kan ens batterier godt blive ladet op igen. Det er meget forskelligt, hvordan man lader op. Det kan eksempelvis være at løbe en tur, se en god serie på netflix eller noget helt tredje. Det vigtigste er bare, at det er noget man nyder. Hvad lader du op med?
Nogle mennesker synes, at det kan være rigtig rart at sætte “mig-tid” af, for så ved man, at man får husket at slappe af og ladet op. Så selvom det kan virke rigtig uoverskueligt at skulle finde tid til, så kunne det være, at du kunne prøve at sætte lidt “mig-tid” af. For rigtig mange mennesker oplever, at de der små pusterum kan være med til, at overskuddet lige så stille kommer tilbage igen. Du kan også tage et kig på vores artikel om pauser. Det kan være, at du måske kan finde lidt inspiration til pauser i den.
Det er helt almindeligt at blive nervøs, når man skal tage kontakt til andre
Når vi mennesker skal snakke med andre, som vi måske ikke kender så godt, er det helt naturligt, at man måske bliver lidt usikker. Det er nemlig sådan at for mange mange år siden, da vi mennesker levede ude på sletten, var vi afhængige af, at være en del af flokken og blive accepteret. Derfor er det også helt naturligt, at man kommer til at tænke over, hvad de andre mon tænker om en. Den følelse tror jeg, de fleste mennesker har prøvet at stå med. Derfor tænker jeg også, at der måske er nogen af dem i den klasse, som har det lidt ligesom dig og derfor måske også holder sig lidt tilbage.
Men egentlig vil langt de fleste mennesker rigtig gerne snakke med en og lære en at kende, når man snakker med dem. Men mange synes, at det kan være svært lige at finde ud af, hvordan man kommer i kontakt med andre. Desværre findes der heller ikke nogen opskrift på det, og derfor er mit bedste råd til dig også: kast dig ud i det. Og husk på, at det er helt almindeligt, at blive lidt nervøs, når man skal tage kontakt til andre. Men det handler om at tage små skridt af gangen. Og heldigvis oplever rigtig mange, at det bliver nemmere efterhånden, som man får gjort det igen og igen. I vores artikel om eksponering kan du læse lidt mere om det. Der står en masse gode råd til, hvordan man lige så stille kan gribe det an.
Snak med dine forældre
Når man går rundt og har det rigtig svært, er det en rigtig god ide, at snakke med nogen om, hvordan man har det. Det er nemlig alt for tungt, at gå rundt og bære på alle de tanker alene.
Jeg forestiller mig, at dine forældre måske er nogle af de mennesker, som er tættest på dig. Og derfor tænker jeg også, at det kunne være rigtig godt, hvis du fik fortalt dem, hvordan du går og har det. Jeg forstår godt, at det kan være rigtigt svært, hvis man går og er bekymret for, at man kommer til at skuffe sine forældre. Men de fleste forældre vil faktisk rigtig gerne have, at deres børn har det godt. Derfor vil de oftest også rigtig gerne lytte og hjælpe, når man fortæller dem, at man har det svært. Men det kan være lidt svært for dem at hjælpe, hvis de ikke helt ved, hvordan man har det. Derfor tænker jeg også, at dine forældre vil blive rigtig glade for, at du fortæller dem, hvordan du har det. Hvis du synes, at det kan være svært lige at finde ud af, hvordan man snakker med sine forældre om svære ting, kan du tage et kig i vores guide til lige præcis det. Der står nemlig en masse gode råd til, hvordan man kan gribe det an.
Tag fat i Headspace
Du kan også tage fat i Headspace. Der sidder nemlig en masse super søde frivillige klar til at hjælpe og lytte. Det er helt gratis at komme i Headspace, og hvis du synes, at det er rarere kan du også sagtens være anonym. De frivillige er vant til at snakke med unge. Og derfor sørger de også altid for, at det foregår på en måde som er rar for dig.
Jeg håber, at der er noget i mit svar som har hjulpet dig, så du kan få ladet dine batterier op igen. Og husk på, at det er helt almindeligt, at blive lidt nervøs, når man skal snakke med nye mennesker.
De bedste hilsner fra en Mindhelper