Kære Mindhelper
Jeg har i et stykke tid været bekymret for om jeg har social angst/social fobi. Jeg har prøvet at læse om det på nettet, og jeg kan genkende nogle af symptomerne. Der er også nogle jeg ikke kan genkende, fx har jeg aldrig haft et panikanfald.
Grunden til at jeg blev bekymret er at jeg kan blive meget nervøs i sociale situationer. Jeg bliver nervøs når jeg taler med nye mennesker, og hvis jeg skal sige noget foran mere end 5 mennesker. Det er dog ikke altid. Nogle gange har jeg perioder hvor det ikke er så slemt.
Jeg har en lære der tit stiller os spørgsmål uden vi har hånden oppe, Jeg er altid lettet når hans timer er overstået. Jeg bliver meget mere nervøs over at fremlægge end de andre i min klasse, selv ret små fremlæggelser. Nogle gange kan folk godt blive træt af mig, fordi jeg vil have fuldstændig styr på hvem der siger hvad. Jeg kan også blive bange for små ting som at spise foran andre, eller et telefonopkald. Alligevel virker det som om at de symptomer jeg har ikke er så voldsomme ift. det jeg har læst på nettet. Jeg rækker tit hånden op i timen. Dog kun efter at have sagt det jeg skal sige i mit hoved et par gange.
Jeg har prøvet at snakke om det med min mor. Jeg nævnte bare nogle af symptomerne, men ikke at jeg troede det måske var social angst. Hun sagde at hun havde haft det på samme måde da hun var på min alder, og at det bare er sådan det er. Jeg føler bare at det holder mig tilbage, og begrænser mig. Jeg er ikke helt tryk ved at fortælle nogen at jeg er bekymret for at det er social angst, fordi jeg er bange for at jeg overreagere, og det ikke er så slem alligevel. Det er jo ikke hele tiden jeg har symptomerne.
Jeg har kun fortalt det til en veninde, som var meget sød til at lytte, men det får jeg det jo ikke meget bedre af.
Er det muligt at der er social angst, og hvis ikke er det så noget andet? Skal jeg måske opsøge hjælp fra en psykolog eller er det ikke nødvendigt?
På forhånd tak for hjælpen
(Pige, 16 år)
Kære pige 16
Mange tak for dit fine brev. Jeg synes, at du beskriver dit problem rigtig flot, og jeg er sikker på, mange andre unge kan genkende sig selv i det, du skriver. Du er nemlig langt fra den eneste, der bliver bange og usikker, når de skal præsentere noget for andre eller sige noget i timerne. Det er helt normalt, selvom det kan føles vildt ubehageligt og frustrerende.
Ledere frygter også at tale foran andre
For nogle år siden blev der lavet en undersøgelse i USA, der viste, at 41 % af amerikanske ledere frygter at tale offentligt mere end døden. Det er simpelthen bare skræmmende at stille sig op og tale foran andre. Tankerne kommer let til at suse gennem hovedet: Hvad tænker de andre om mig? Hvad nu, hvis går klappen går ned? Hvad nu hvis jeg kommer til at rødme eller stamme? Du kender sikkert tankerækken.
Du kan udfordre din frygt
Den gode nyhed er, at der findes masser, du kan gøre for at få lettere. I bund og grund handler det om udfordre din frygt – og opdage at det går ok. Jo flere gange, du rækker hånden op i timerne, jo lettere bliver. De første gange føles det sikkert vildt skræmmende, men med tiden bliver det lettere og lettere. Og du lærer i hvert fald at gøre ting, selvom de ikke er så behagelige. En skønne dag lægger du måske slet ikke længere mærke til, at du bliver nervøs. Du kan læse mere om, hvordan du gør det i vores 5-trins guide til, hvordan du udfordrer generthed.
Nå, nu fik jeg skrevet en masse om at tale foran andre og amerikanske ledere, der også bliver bange, når alles øjne hviler på dem. Men du spørger også til, om du måske lider af social angst. Allerførst synes jeg, at du skal give dig selv et klap på skulderen for at handle på dine bekymringer. Det er super godt.
Jeg kan ikke svare på, om du har social angst ud fra dit brev, men jeg hæfter mig ved, at du skriver, at du har perioder, hvor det ikke er så slemt for dig at række hånden op og sige noget foran klassen. Og jeg ved, at rigtig, rigtig mange andre unge har det præcis som dig i de situationer, som du så fint beskriver.
Hvornår er det sværest og lettest?
Et råd du kan prøve af er at holde øje med og tænke tilbage på de perioder, hvor det har været lettere for dig. Er der noget, der gælder for disse perioder? Har du fx følt dig mindre presset og træt? Nogle gange overser man, at der er en tæt sammenhæng mellem, hvordan vi har det i kroppen og i hovedet. Når man får spist, sovet og grinet nok, så får man automatisk også mere energi til at håndtere hverdagens udfordringer. Prøv at lægge mærke til, om du kan få øje på et mønster her.
Bliv endelig ved med at tale om det
Godt at læse, at du har talt med din mor om, hvordan du har det. Det er super godt, så du ikke går med dine bekymringer alene. Bliv endelig ved med det. Og blive endelig også ved med at tale med din søde veninde om det. For det kan faktisk godt gøre tingene lettere for dig. Læs mere om det i vores artikel 6 gode grunde til at dele dine problemer med andre.
Du overvejer også, om du bør kontakte en psykolog. Det kan du sagtens gøre, hvis du har lyst til det.
Jeg tænker også, at du fx kan tale med en voksen på din skole. Fortæl ham eller hende, hvordan du har det. Måske hjælper det bare at få talt om det og høre fra en anden, at du langt fra er den eneste, der har det svært med at tale foran andre. Vi har skrevet en artikel om, hvordan du kan få hjælp på din skole.
Har du prøvet mindfulness?
Til sidst vil jeg anbefale dig at tjekke vores artikel om mindfulness. Når vi bliver bange og usikre, så har tankerne det med at løbe grassat. Rigtigt mange oplever, at de med mindfulness får lettere ved at finde ro i sig selv og stoppe negative tanker, før de blæser dem omkuld. Måske gælder det samme for dig?
Varme hilsner og held & lykke
/Mindhelper
