Hej Mindhelper
Jeg tror at jeg er en ‘compulsive liar’ som det hedder på engelsk. Jeg lyver ofte hvis jeg har chancen for det. Selv når jeg fortryder det, kan jeg ligesom ikke sige undskyld/at jeg løj. Jeg lyver for så mange personer, også dem jeg holder af. Jeg har ikke styr på alle mine løgne, men hvis der er nogen der nævner en af mine løgne bygger jeg bare videre på den. Altså jeg kan huske detaljerne om en løgn hvis jeg bare får fortalt en smule af den. I lang tid troede min bedste veninde at jeg havde fødselsdag dagen efter min faktiske fødselsdag. Bare fordi at jeg følte den her trang til at lyve om det! Jeg mener, seriøst, hvem ville lyve om hvornår de har fødselsdag, bare fordi de kunne?!
Jeg har ikke lyst til at sige det til folk, for så er jeg bange for at de aldrig stoler på mig igen…
Jeg har ingen anelse om hvad jeg skal gøre.?
(Pige, 14 år)
Hej Pige på 14 år
Hvis man er landet i en situation, hvor man har løjet rigtigt meget, men fortryder det. Så kan det godt være svært at se sig ud af, hvad man så lige kan gøre. For på den ene side vil man måske gerne stoppe og på den anden side, så er det rigtigt svært at lade være. Derfor er jeg også super glad for, at du har skrevet herind og fortalt os om det. For det er for svært at skulle gå med helt alene.
Det der med at lyve er super svært. For på den ene side er det fuldstændigt normalt at lyve. Det gør vi alle sammen hver eneste dag. Bitte små hvide løgne, som vi slet ikke tænker over. Det kan være, når folk spørger os om vi har sovet godt, om vi kan lide maden, er i dårligt humør eller godt kan lide det her pop-nummer. Det er helt normalt. Nogle mennesker oplever så bare også, at de kommer til at lyve om en masse lidt større ting. Eksempelvis ens fødselsdag og en hel masse andre ting. Det kan der være mange grunde til at man gør. Nogle oplever at det giver dem et lille kick at lyve. Altså det giver sådan en slags tilfredsstillende følelse i kroppen.
Det kan være svært at stoppe
Der er flere grunde til, at det kan være svært at stoppe med at lyve. Nogle mennesker oplever at få en slags trang til at lyve – også selvom der ikke er nogen grund til at lyve. Så kan man måske mærke, at man har brug for at lyve og det føles lidt godt, at man kan. Og man kan måske få menneskene omkring en til at reagere på en bestemt måde, som giver en opmærksomhed eller bare føles rart. Men så kommer man måske til at fortryde bagefter. Er det det samme, som du oplever? Hvis det er det, så har jeg lidt ideer til, hvad du kan prøve. Det skriver jeg mere om lidt længere nede i brevet.
De ved det nok godt
Et af problemerne ved løgne er, at hvis de er lidt større, så vil man næsten altid blive opdaget i det. For som du selv også nævner, så er det super svært at holde styr på løgnene. Og selvom det måske ikke var ens mening overhovedet, så bliver det til sidst umuligt at holde styr på de ting, man har sagt og man vil komme til at sige nogle ting, som modstrider hinanden. Derfor er der også en ret stor risiko for, at dine kammerater allerede har opdaget, at du lyver. Hvis du oplever at de stiller spørgsmålstegn ved de ting du siger eller ser forundrede, så er det måske fordi, at de godt ved du lyver.
Det er selvfølgelig super svært og ærgerligt, fordi de måske så ikke stoler på dig. Men du kan måske også vende den om og spørge dig selv, om du ville stole på en veninde, der bliver ved med at lyve for dig? Jeg er næsten sikker på, at det ikke var din mening, men hvis du gerne vil have, at de kan stole på dig, så er du nødt til at stoppe med at lyve. Og jeg tænker, at det ikke er for sent at vise dem, at de sagtens kan stole på dig. De fleste vil godt kunne lære at stole på en igen med tiden, hvis man viser dem, at man er til at stole på.
Jeg tænker dog ikke, at du nødvendigvis behøver fortælle dem, at du har løjet indtil nu. Men det kunne nok være en rigtig god idé, hvis du stoppede med at lyve fra nu af. Også selvom du bliver ramt at en trang til at lyve, så behøver du ikke reagere på den trang. Det kan være super svært at lade være, men måske kan det også være lidt en udfordring, du kan prøve at stille dig selv? Hvad sker der hvis du prøver at lade være med at lyve næste gang, du får lyst? Hvis det fungerer, så kan du prøve hvad sker der, hvis du går en hel dag uden du lyver? Eller 2, 3, 4 dage? Hvordan føles det og kan du holde det ud? Hvis du oplever, at du godt kan lade være med at lyve, så handler det om, at prøve at holde fast i det og huske på alle de problemer du slipper for, hvis du ikke lyver. Det kan være super svært og det er helt normalt, hvis du kommer til at falde i engang i mellem. Men så handler det om at forsøge igen og så måske indrømme, hvis det du kommer til at sige en løgn, så den ikke ender med at blive stor og vokser videre, til du ikke længere har styr på den.
Snak med dine forældre om det
Du skriver ikke så meget om du lyver for dine forældre eller om du har snakket med dem om det. Jeg tænker, at det måske kunne være en rigtig god idé, hvis du fortalte dem om det. For så kan de måske støtte og hjælpe dig med at stoppe med at lyve. Så kan i prøve at snakke om, hvor/hvornår du får trangen til at lyve og hvad du kan gøre i den situation i stedet for at lyve. Jeg ved godt, at det ikke er en særlig nem snak at tage. Men du kan prøve at læse vores guide til, hvordan man snakker med sine forældre om svære ting. Der står nogle rigtigt gode tips i.
Tag fat i Headspace
En anden idé, som jeg tror måske kunne være god for dig, er Headspace . Headspace er en frivillig rådgivning, hvor unge kan komme og snakke med en frivillig. Så kan man få snakket om det der fylder, med en som ikke dømmer en. Og de kan lytte, støtte og hjælpe en til at finde ud af, hvad man så kan gøre. Det er helt anonymt, så du behøver ikke fortælle dem, hvem du er. Måske kunne det være en rigtig rar måde for dig, at få noget hjælp til at stoppe med at lyve? Jeg kan i hvert fald varmt anbefale Headspace. Der ligger en Headspace i de fleste større byer og ellers kan du skrive til dem på chat også.
Hvis du slet ikke kan lade være
Hvis du oplever, at du slet ikke kan kontrollere at du lyver. Og du ikke kan holde ud at lade være, så kan du prøve at tage en tur til lægen. Man må altid tage til lægen, hvis man oplever, at der er noget, der er svært i ens liv. Så kan lægen nemlig være med til at hjælpe en med at finde ud af, hvad man så lige kan gøre.
Man kan godt ende lidt i en ond cirkel, hvis man har løjet meget. For så kan det være svært lige at komme ud af igen. Men jeg håber at mit svar har været hjælpsomt for dig. Og så krydser jeg fingre for, at det kommer til at gå super godt med dig.
De bedste hilsner fra en Mindhelper