”En drage, der stikker hovedet ud af væggen med åben mund og ser sultent på mig. Kaniner, der hopper rundt på væggene inde i min stue. Jeg har set de mærkeligste ting og troet, at de var foregået, selvom jeg jo godt vidste, at det ikke var rigtigt.”

26-­årige Kaja har diagnosen borderline.

Hvad er borderline?
Unge med borderline kan for eksempel have:

  • Voldsomme humørsvingninger og følelsesudbrud
  • Stærke følelser af at være afhængige af andre
  • Intense og ustabile forhold til andre
  • Tomhedsfølelser og følelsen af at mangle et “jeg”
  • Tendens til selvskade og selvmordsforsøg.

Læs mere om borderline hos Psykiatrifonden

For Kaja har sygdommen blandt andet betydet, hun har haft hallucinationer. Hun har også haft ud-af­-kroppen-oplevelser, hvor hun har set sig oppefra, mens hun skar i armen­ uden at være bevidst om det. ”Det er en meget skummel oplevelse. Meget skræmmende,” fortæller Kaja.

Borderline kan være svær at spotte i teenageårene og bliver som regel slået fast omkring 20­-års alderen. Før det minder symptomerne om skizofreni.

Identity 2

Et anderledes barn

Kajas borderline menes at være blevet udløst, da hun som femårig blev udsat for et seksuelt overgreb af nogle lidt ældre børn.

”Det var der, jeg forandrede mig. Før overgrebet kan jeg huske, at jeg legede udenfor ligesom alle andre. Efter episoden holdt jeg mig for mig selv.”

Overgrebet blev slået hen med, at Kaja havde en livlig fantasi, og derfor fik hun aldrig hjælp. Hun var bare det lidt mærkelige og anderledes barn. Men som 14­-årig forsøgte Kaja at tage sit liv.

”Selvmordsforsøget gik lidt i glemmebogen, da jeg var på et stadie mellem barn og ung og landede i et hul uden hjælp,” husker Kaja.

Først som 21-­årig blev Kaja indlagt på psykiatrisk afdeling. Da havde hun selvmordstanker og hørte stemmer.

”Ledningen til mine høretelefoner sagde til mig, at jeg kunne bruge den til at kvæle mig med, og mine glas sagde, at jeg skulle smadre dem og bruge glasskårene til at skære min pulsåre over med.”

Behandling for borderline har hjulpet

I 2012 begyndte Kaja på DAT (dialektisk adfærdsterapi). DAT er en terapiform, hvor man blandt andet arbejder med at blive bedre til at håndtere følelser. To år senere kom hun i traumebehandling, hvor hun fik bearbejdet det overgreb, hun var udsat for som femårig.

Kaja2

”Det er det hårdeste, jeg nogensinde har været igennem. Alle sluserne blev åbnet, og jeg gennemlevede det hele igen. Men jeg havde brug for det,” fortæller Kaja.

Behandlingen har hjulpet Kaja med at få det bedre. Hun ”tør” være en pige og er begyndt at gå med makeup og ikke altid gemme sig væk i store hættetrøjer. Hun har også fundet en sød kæreste, der støtter og hjælper hende. Og hun er startet i en praktik.

”Jeg er i en 0.klasse 20 timer om ugen. På et tidspunkt vil jeg gerne op på 25 timer, men det tager tid. Det har taget mig tre år at nå til 20 timer,” fortæller Kaja og fortsætter:

”Jeg har en drøm om at blive lærer, fordi jeg føler, jeg gør en forskel for børnene. De er glade for mig. Og jobbet giver mig selvtillid. Jeg er talblind, men har alligevel undervist 0.klasse i matematik, og de forstod det, jeg forklarede dem” siger Kaja.

Kort om Kaja:

  • Er midt i 20’erne.
  • Har diagnosen borderline.
  • Opvokset i skilsmissefamilie med periodevis alkohol og vold.
  • Er ambassadør i kampagnen EN AF OS, der afliver tabuer om psykisk sygdom
  • Videoblogger på Facebook

 

Jeg er ikke min diagnose

For Kaja er det vigtigt, at andre ikke ser hende som pigen med borderline, men ser hende for den, hun er.

”Jeg ser min borderline som en psykisk sårbarhed. Ja, jeg har diagnosen, men jeg er ikke diagnosen. Jeg er så meget mere end den. Jeg er Kaja, der elsker mine katte, er god til at male, underviser i 0.klasse og kan lide at tage på fisketur og har Singstar-aftener med veninderne.”

Kaja håber, at hun på et tidspunkt helt vil kunne slippe sin diagnose, men hun ved godt, at det ikke sker lige nu.

”Jeg kan jo godt mærke, at der stadig er noget, der ikke er, som det skal være. Jeg vil nok altid have mine psykiske udsving, men jeg tror på, at jeg en dag helt kan slippe diagnosen.”

Få rådgivning om borderline hos Psykinfo
Hvis du eller en du kender viser tegn på Borderline, kan du ringe til PsykInfos åbne rådgivning. Her kan du snakke med en rådgiver. Rådgivningen er gratis, anonym og uforpligtende. Læs mere om Psykinfos åbne rådgivning