Jeg skriver til jer, fordi jeg har noget på hjertet.
Jeg føler mig rigtig meget udenfor i en gruppe jeg er med i.
Vi er tre og de er mere sammen alene end sammen med mig.
De laver også aftaler uden mig og er sammen i fritiden.
Jeg føler ikke rigtigt, at de vil være sammen med mig og at de er tættere kun dem end med mig også.

Hvad skal jeg gøre?

(Pige, 17 år)


Kære pige på 17

Det er helt vildt svært, at være i en vennegruppe, hvor man føler sig udenfor. Derfor er jeg også glad for, at du har skrevet herind og delt dine tanker med os.

Når forholdene ikke er lige

Det kan være helt vildt svært, at være i en vennegruppe på 3 mennesker. For nogle gange, så kan 2 personer godt være mere tætte sammen, end med den sidste. Og det er helt vildt hårdt, at være den 3., som føler sig udenfor. Så kan det godt føles som om, at man står udenfor og kigger ind på noget, som man ikke helt kan blive en del af. Det er desværre meget normalt i vennegrupper på 3. Den historie du fortæller, kan jeg faktisk også genkende fra flere, der har skrevet herind på Mindhelper. Så du er altså ikke alene om, at opleve det her problem. Det kan være rigtigt svært, at se sig ud af, hvordan man kan finde noget mere balance i venskaberne. Og om det overhovedet er muligt. Men jeg vil prøve at komme med lidt forslag til dig.

Snak med dem om det

Mit første og bedste råd til dig er, at snakke med dem om det. Det er ikke sikkert, at de forstår, at det sårer dig, når de har noget sammen, som du ikke er en del af. Hvis i er gode venner, så tænker jeg, at de forhåbentligt vil lytte godt efter hvad du siger, og tage mere hensyn til dig. Måske kan i aftale, at lave noget bestemt sammen alle tre. Det kunne være, at i kunne aftale at lave noget fast sammen hver uge. Jeg lister lidt ideer her:

Den gode kommunikation

Hvis du tager snakken med dem, om at du føler dig udenfor. Så vil jeg anbefale dig, at bruge en bestemt teknik, når du skal tage snakken. Jeg kalder den “at holde bolden på egen banehalvdel”. Det er en måde, man kan snakke om problemer på, og samtidigt prøve at undgå, at det bliver et skænderi.

Når man holder bolden på egen banehalvdel, så betyder det, at man snakker i “jeg”-form. Det vil sige, at man altid tager udgangspunkt i sine egne oplevelser, og ikke kommer med beskyldninger mod de andre. Det kunne eksempelvis lyde;

“Jeg oplever, at jeg har svært ved, at blive en del af jeres fællesskab. Jeg mærker, at jeg føler mig lidt udenfor i øjeblikket. Jeg holder sindssygt meget af jer, og jeg elsker at være sammen med jer. Men jeg kan ikke undgå at føle, at jeg ikke helt er ligeså meget en del af gruppen, som i er. Og jeg ville høre, hvad i tænker om det? Og om der er noget jeg kan gøre, for at blive tættere med jer?”

Det kan være en rimelig blid måde, at åbne snakken på. Hvis man eksempelvis siger; “I ikke gider være lige så meget venner med mig, som i er med hinanden. Og i inviterer mig heller aldrig”. Så bliver det hurtigt til en form for mudderkastning, som de måske reagerer med modstand på. Og når det handler om noget, som er så følsomt for dig, så kan det være rigtigt svært, ikke at blive vred og ked af det. Det er helt okay, hvis det ikke lykkedes helt, at holde en god kommunikation. Men det kan være en god idé at prøve, så godt du kan.

Hvis de bliver ved med, at være tættere

Der er jo desværre en risiko for, at de bare er mere tætte med hinanden end med dig. Men jeg tænker, at når et af problemerne er, at de mødes i fritiden uden dig – jamen kunne du måske invitere dem hver for sig også? Så kan du jo overveje, om der er noget du har mere tilfælles med den ene, end de har med hinanden. Det kan være at den ene af dine veninder interesserer sig for den samme slags bøger, sport, hobby eller andet, som du også gør. Jamen så kunne i to måske mødes over det alene sammen. Jeg kan ikke love dig, at det virker, men det er måske forsøget værd.

Hvis det ikke bliver bedre

Hvis det ender med, at du kan mærke, at det ikke bliver bedre. Jamen så er du nok nødt til at overveje, om du kan leve med det. Altså med at de er tættere med hinanden end med dig. Hvis det giver dig et sug i mig, så tænker jeg, at det måske kunne være en god idé, hvis du prøvede at kigge efter lidt flere venskaber. Du behøver jo ikke droppe dine to venner, men du kunne måske finde et par ekstra venner, som du kunne have noget andet sammen? For jeg tænker, at det bliver sindssygt hårdt, hvis du skal gå rundt med en følelse af at være udenfor hele tiden. Så er det måske rarere, at prøve at finde nogle ekstra venner, som du så kan have et fællesskab med, der måske er mere lige.

Det er selvfølgelig helt vildt svært, at komme frem til den konklusion, at det måske ikke er muligt for dig, at blive en ligelig del af gruppen. Men samtidigt tænker jeg også, at det ville give dig muligheden for så, at kigge lidt mere rundt efter, hvem du ellers har ting til fælles med. Hvis det er der du ender, så kan det godt være, at du kommer til at opleve en slags “kærestesorg”, men på vennefronten i stedet. For man har en masse minder og gode tider med i bagagen, og derfor er det helt vildt hårdt, hvis det ikke fungerer længere. Derfor kan det også være en rigtig god idé, at passe godt på sig selv, og få snakket tingene igennem med nogle.

Snak med dine forældre

Jeg tænker på, om det måske er noget, du kan prøve at snakke med dine forældre om. For hvis du stadigvæk bor hjemme, så er de måske en stor del af din hverdag. Så kan de lytte og støtte dig, hvis det bliver rigtigt svært i perioder. Det kan være helt vildt rart, at få snakket det igennem med nogle. Måske har dine forældre også prøvet, at være i en lignende situation. Og så kan de måske komme med lidt gode råd og tanker.

Snak med en anden ven/veninde

Hvis du har en anden ven eller veninde, som ikke er dem det handler om. Jamen så kunne det måske være en idé, at snakke med dem om det hele. Så kan du finde lidt støtte hos dem, og høre om de har nogle gode ideer til, hvordan man får 3-personers venskaber til at fungere. Det kan være, at de har prøvet noget lignende også. Måske kan de også se nogle ting, som du ikke har lagt mærke til.

Det er helt vildt hårdt, at være en del af en 3-personers vennegruppe, hvis man føler sig som et tredje hjul. Derfor kan det også være en rigtig god idé, at få snakket ens tanker igennem med de andre. Og hvis det stadig er ulige, så kan det være, at det er på tide at kigge lidt rundt efter nye venner. Måske er der nogle i din omgangskreds, du slet ikke havde overvejet kunne være de rigtige for dig? Pas rigtigt godt på dig selv, hvis det bliver svært. Og mærk rigtigt godt efter, hvordan du har det. Hvis du bliver ked af det, så kan det være en god idé, at få det hele snakket igennem med nogle, som du er tryg ved. 

Jeg håber du kan bruge mine råd til noget. Og jeg krydser fingre for, at det hele ender mega lykkeligt med dig og de to andre.

De aller-varmeste hilsner fra en Mindhelper.

Var svaret nyttigt for dig?

Op
Ned

Tak for din feedback

Fortæl gerne, hvorfor du pegede tommeltotten op eller ned.

Mange tak

Vi sætter stor pris på dit input.

Brevkassen

Få råd fra en Mindhelper

Profilbillede
Camilla Vestergaard Havsteen
Psykolog
Profilbillede
Bjørk Helena Sanvig Knudsen
Psykologistuderende
Profilbillede
Linn Søndergaard Lindegaard
Psykologistuderende
Skriv til brevkassen
Brevkassen
Alle indlæg om VennerAlle brevkasseindlæg