Jeg havde en aftale med mig selv om, at mit efterskoleår skulle forandre mig for evigt

Det kan være super fedt at starte på efterskole. Men lige så fedt som det kan være, lige så hårdt kan det også bare være at bevæge sig rundt i alt det sociale, der er på en efterskole. Så jeg er bare så glad for, at du har skrevet herind og delt dine tanker. Det er nemlig så vigtigt ikke at gå alene med de svære ting. 

Det er ikke nemt

Når jeg læser dit brev, lyder det som om, du havde en del forventninger til, hvordan du skulle være i det sociale, da du tog på efterskole. Nu skulle du til at være udadvendt og være hende, der snakkede en hel masse med alle mulige. Men det kan være super svært, og det lyder som om det derfor ikke er blevet helt, som du håbede. Er det rigtigt forstået? Jeg kan virkeligt godt forstå, at det er sådan, du har det. For man hører tit den der historie om folk, der har været super generte, som er taget på efterskole. Og da de så kom hjem efter et år, så var de lige pludseligt den sociale sommerfugl, der bare snakkede let og ubesværet med alle.

Men det giver rigtigt god mening, at du synes, at det der med at være social på efterskolen er svært. For det lyder som om, det er noget, der har været ret svært for dig hele dit liv. Og ligesom med så meget andet, så kræver det øvelse at blive god til det der med det sociale. For det er helt vildt svært at være den, der skal starte en samtale op. Og det er også mega sårbart, for når man er den, der starter samtalen, så er der også en risiko for at blive afvist. Og tanken om at blive afvist er ikke særligt rar for nogen af os. Det ligger nemlig ret dybt i os mennesker, at vi gerne vil høre til i en gruppe. Derfor er det der med at skulle deltage i det sociale for det meste ikke noget, der bare bliver nemt fra den ene dag til. Heller ikke selvom det måske kan se sådan ud udefra. Så det giver så god mening, at du synes, at det er hammersvært lige nu.

Øv dig

Selvom jeg virkeligt godt ved, at det er meget lettere sagt end gjort, så er den eneste måde at blive bedre til at være med i det sociale at øve sig. For øvelse gør virkeligt mester. Tænk på, hvordan det er, når man skal lære at cykle. I starten har man sikkert støttehjul på, så det er lidt lettere. På et tidspunkt bliver støttehjulene taget af, og så er det svært at holde balancen i starten. Og måske vælter man et par gange og slår sig lidt. Men med hjælp og opmuntring fra dine forældre hopper man op på cyklen igen, også selvom det er svært. Og på et tidspunkt har man øvet sig så meget i at cykle, at man cykler rundt helt uden at tænke over, hvordan man gør. 

Det er det samme med det sociale. I starten vil det sikkert være mega svært at skulle være den, der inviterer sig selv ind i en samtale. Men hvis du bliver ved med at prøve, også selvom det er svært, så bliver det nemmere og nemmere med tiden. Men ligesom man tit cykler med støttehjul, før man lærer at køre uden. Så kan du også starte med at øve dig i at tage initiativ til at være med i det sociale i situationer, hvor der er en lille åbning i forvejen. Det kan for eksempel være, hvis I skal lave gruppearbejde i skolen. Så kan du prøve at spørge en af de andre, om de har lyst til at være i gruppe med dig. Og så kan det jo være, at I kan få snakken til at køre derfra. Vi har også en artikel med nogle gode råd til at blive bedre til at smalltalke. Den kan du kigge på, hvis du har lyst. 

Det er okay ikke altid at være social

Samtidigt vil jeg også virkeligt gerne sige til dig, at man ikke behøver at være social altid. Selvom jeg godt kan forstå, hvis det føles sådan. For nogle gange kan det virke som om, det er det, alle forventer af en. Men det er også helt okay at sidde alene på sit værelse, hvis man har brug for det. For nogle mennesker er bare mere introverte og har brug for at være med lidt på sidelinjen, før de føler sig klar til at skulle deltage mere i det sociale. Det er lige så okay at have det sådan, som det er at være en af dem, der altid er midtpunktet i et eller andet socialt arrangement. Det er bare to meget forskellige måder at være i verden på, men der er ikke noget, der er mere rigtigt end det andet.

Hvis det er for svært

Du skriver, at du er bange for, at de andre dømmer dig, hvis du tager kontakt til dem. Og at du for eksempel frygter, at de synes, at du er uinteressant eller mærkelig. Det er super hårdt at have det sådan. Men det er faktisk også super normalt. Det er noget, der fylder hos os alle sammen i større eller mindre grad. Fordi det med at tænke over, hvad andre mon synes om os, er en måde at prøve at beskytte sig selv fra at blive afvist på. Der er dog nogle, der oplever, at den her frygt for hvad andre tænker, kommer til at fylde alting. De oplever for eksempel, at de får hjertebanken og svedige håndflader i sociale situationer. Og de isolerer sig måske mere og mere fra folk omkring dem, fordi de er så bange for, hvad folk tænker om dem.

De mennesker har det, man kalder social angst. Hvis du kan genkende noget af det, jeg har skrevet, så kan du prøve at læse den artikel, jeg har linket til. Man kan sagtens have nogle af tegnene fra artiklen uden, at det behøver at betyde, at man har social angst. Men hvis du kan genkende rigtigt mange af tegnene. Og du for eksempel føler, at det går ud over din hverdag, så er det super vigtigt, at du snakker med nogen om det. For så er det i hvert fald et tegn på, at det her med det sociale virkeligt bare er svært for dig. Og social angst eller ej, så skal du ikke gå rundt og have det sådan, at det fylder så meget for dig.

Har du en kontaktlærer?

Jeg kommer til at tænke på, om du har snakket med nogen om det her? Hvis ikke, så synes jeg virkeligt, du skal gøre det. For hvis man går og putter alene med det, der er svært, så bygger det sig tit op i en og kommer til at fylde mere og mere. Mens, at hvis man snakker med nogen om det, så kommer det tit til at fylde lidt mindre. For hvis man snakker med nogen, så kan man få hjælp fra folk omkring sig til at løse de ting, der er svære. I stedet for at man skal forsøge at løse alting selv. 

Derfor tænker jeg på, om du mon har en kontaktlærer på din efterskole? Det ved jeg nemlig, at man har mange steder. Og hvis du har sådan en, det er en person, du ville være tryg ved at snakke med, så kunne det være super oplagt at tage fat i ham eller hende. For din kontaktlærer er den, der er tættest på dig lige nu. Og som har bedst mulighed for at hjælpe dig. Det er jeg også næsten sikker på, at han eller hun gerne vil. For det der det, de er der for. Men hvis der er en anden voksen på din efterskole, som du føler dig mest tryg ved, så kan du også sagtens snakke med den person. Det vigtigste er bare, at du får snakket med nogen.

Har du mon fortalt det til dine forældre?

Jeg synes også, det ville være en super god idé at snakke med dine forældre. Jeg er nemlig næsten sikker på, at de rigtigt gerne vil vide, at du har det svært for tiden. Fordi de holder af dig og rigtigt gerne vil kunne hjælpe dig, når du har det svært. Men det kan de jo kun få at vide, hvis du fortæller dem om det.

Tag fat i Headspace

Hvis du har brug for at snakke med nogen, der ikke kender dig, så kan du altid tage fat i Headspace. Dem er man nemlig altid velkomme hos, hvis man har brug for nogen at snakke med om noget, der er lidt svært. Og der er ikke noget, der er hverken for stort eller for småt at snakke om hos Headspace. Rådgiverne hos Headspace er frivillige, og så er de både super søde og super dygtige. Du kan også være helt anonym, hvis du helst vil det. Så dem kan du trygt tage fat i.

Jeg håber, at der er noget i mit svar, der har hjulpet dig lidt. Og så ønsker jeg dig alt mulig held og lykke fremover.