Jeg har mistet mine venner

Det lyder som en svær situation, du er havnet i. Derfor er jeg også rigtig glad for, at du har skrevet herind og delt det med os. 

Det giver mening

Du skriver at dig og din ven begyndte at synes, at kriminalitet og rygning var lidt spændende, og at I derigennem fik en masse nye venner. Du skriver også, at du kom til at bagtale nogle af dine venner, og at du derfor har mistet dem. Det lyder som en svær og kringlet situation. Det kan godt gøre ret ondt, når det føles som om, at man har mistet sine venner. For man kan måske både føle sig alene, frustreret og ked af det. Derfor kan jeg også sagtens forstå, at du synes det er svært, og ikke har lyst til at miste din bedste ven. 

Alle laver fejl en gang imellem

Når jeg læser dit brev, synes jeg, at det lyder til, at du er ret ked af, at du kom til at bagtale dine venner. Er det mon rigtigt forstået? Hvis det er, så skal du vide, at det er helt normalt en gang imellem at gøre noget, som man måske fortryder bagefter. Det tror jeg, at langt de fleste har prøvet. Og noget af det bedste, som man kan gøre, når det sker, er at sige undskyld. Derfor skal du også have et kæmpe skulderklap for at have skrevet undskyld. 

Men når den anden person ikke reagerer på ens undskyldning, som man håbede. Så kan det godt være noget af en mavepuster. Og man kan måske blive bekymret for, om venskabet er helt slut. Derfor tænker jeg også, at det er naturligt at bekymringen for at miste din ven er poppet frem hos dig. Men heldigvis betyder det ikke altid at venskabet er helt ovre, selvom man har en periode, hvor man ikke snakker sammen. Nogle gange kan folk nemlig godt have brug for lige at få lidt luft og komme ovenpå igen. Og når der så er gået lidt tid, kan man måske snakke om det og løse det.

I vores artikel Lær at håndtere dine konflikter: Red venskaberne står der nogle gode råd til, hvad man kan gøre, når det er gået helt i hårdknude mellem ens ven og en. Så måske der er noget i den, som kunne være hjælpsomt for dig? 

Godt du snakker med dine forældre 

Du skriver også, at du har snakket med både dine venners forældre og dine egne forældre. Og det er hammergodt. For det er alt for tungt at gå med alle de tanker, bekymringer og oplevelsen med at blive truet alene. Så du har gjort det helt rigtige. Og du skal endelig også blive ved med at tale med dine forældre om, hvordan du har det. For så kan de også hjælpe og støtte dig. 

Du skriver i dit brev, at du begyndt at synes rygning og kriminalitet er fedt. Derfor kommer jeg også til at tænke på, om det er noget du har snakket med dine forældre om? Tit er det nemlig sådan med den slags, at det kan virke spændende og sjovt i begyndelsen. Men det kan også blive en lidt glidebane hvor man kan ende med at komme ud i nogle ting, hvor det pludselig ikke er så fedt mere. Derfor er det også vigtigt at tale med ens forældre om det. Så hvis du ikke har gjort det, tænker jeg det ville være en god ide at gøre.

De vil altid gerne lytte hos Børnetelefonen 

Her på falderebet vil jeg også lige tippe dig om Børnetelefonen. Hos dem arbejder der en hel masse søde og rare rådgivere, som er vant til at snakke med unge, som har det svært. Derfor kan de også være rigtig gode at snakke med, når man har haft nogle ubehagelige oplevelser, og er nervøs for at miste sin ven. Du kan både ringe til dem, chatte med dem eller sende dem en SMS. Og uanset, hvordan du kontakter dem, så gør de altid deres bedste for at hjælpe og lytte. Det er helt gratis, og du kan også sagtens være anonym. 

Det er hammerhårdt at føle, at man har mistet sin bedste ven. Derfor håber jeg også, at der er noget i mit svar, som er hjælpsomt for dig. Jeg sender de varmeste tanker din vej.