Jeg har ikke nogen at være sammen med om aftenen på efterskolen

Øv altså, det er mega svært, hvis man føler sig ensom på sin efterskole. For selvom der er mange mennesker omkring en, så kan det stadigvæk godt være svært at finde sig helt til rette i det sociale. Derfor er jeg også super glad for, at du har skrevet herind og delt dine tanker med os.

Jeg kan sagtens sætte mig ind i, at det kan være mega svært at gå på efterskole. Nogle mennesker falder helt naturligt ind i et fællesskab – men for mange andre mennesker er det bare ikke ligeså nemt. Det kan der være super mange grunde til, og nogle gange så er man bare lidt uheldig, at man ikke har fundet dem man passer sammen med. Det lyder jo til, at du er sød og åben. Og jeg kan sagtens forstå, hvis det frustrerer dig at du ikke er faldet helt til, når der er gået 5 uger. Men jeg synes du skal vide, at du ikke er alene med dine oplevelser. Vi får en del spørgsmål på Mindhelper omkring efterskole, og der er faktisk mange, som synes det kan være mega svært at falde til. Du kan eksempelvis prøve at læse det her spørgsmål fra en pige på 15 . Hun oplever nogle af de samme ting som dig. Jeg tænker, at det måske kan være rart at vide, at du ikke er den eneste, som synes det er svært.

Det lyder til at du allerede gør mange af de ting, som du er blevet anbefalet af din kontaktlærer og forældre. Og det skal du have mega meget ros for, for det er ikke altid nemt at snakke med folk, hvis man måske føler sig lidt udenfor. Men det er nok den bedste måde, at man kan lære folk at kende på. Derfor tænker jeg også, at det er en god idé, hvis du bliver ved med at prøve at snakke med folk.

Prøv at komme ud af værelset

Jeg ved godt at det er mega svært, men mit bedste råd til dig er, at komme mere ud af værelset om aftenen. Selvom det kan være rigtigt skræmmende at sætte sig ned og snakke med nogle, som måske allerede har gang i en samtale, så er det nok en af de smarteste måder, at du kan komme ind i fællesskabet på. Jeg kan sagtens forstå, at det er tryggest at sidde på værelset, når du ikke rigtigt ved, hvor du kan gå hen. Men det kan være lidt problematisk at blive på værelset, fordi du så ikke er så tilgængelig for de andre. Med det mener jeg, at de andre ikke rigtigt får muligheden for at lære dig at kende, når du sidder på værelset. Måske tror de endda, at du bedst kan lide at sidde alene på værelset om aftenen, og ikke har lyst til at forstyrre dig? Du skriver at der ikke er nogle som opsøger dig, og tager dig med om aftenen, og det kan være rigtigt svært. Men jeg tænker, at du nok er nødt til selv at opsøge folk, hvis du vil have nogle at være sammen med. Jeg ved godt, at det er nemmere sagt end gjort, men det er nok den bedste løsning der er, hvis du skal mere ind i fællesskabet. Måske er der nogen på efterskolen, som du klikker bedre med end andre? Jamen så er det måske dem, du kan starte med at opsøge. Hvis der er nogle grupper, som måske dyrker nogle hobbyer, spil, sport eller ser film om aftenen, så kan du måske blive en del af det? Hvis man har noget at samles om, så kan det nogle gange være nemmere at få startet en samtale.

Bliv ved med at snakke om det

Jeg tænker, at det er super fornuftigt, at du snakker med din kontaktlærer og dine forældre om, hvordan det går. Det kan være super rart, at have dem at lufte sine bekymringer til – det kan måske endda være med til at gøre det hele lidt nemmere. Hvis du oplever, at det bliver ved med at være svært at få fællesskabet til at fungere, og du måske ender med ikke rigtigt at synes det er sjovt at være på efterskolen, så er det en god idé at snakke med dine forældre. Så kan i sammen finde ud af, hvad den rigtige løsning for dig så kan være.

Jeg håber at du har kunne bruge nogle af mine råd til noget. Du skal vide, at jeg hepper super meget på dig, og krydser fingre for, at det snart kommer til at gå bedre med det sociale.