Jeg er glad for min efterskole, og jeg har nogle søde roomies. Men hver gang jeg er alene, føler jeg mig ensom og får lyst til at sætte mig ned og græde.
Hej Mindhelper
Jeg går på en efterskole på Fyn i niende klasse, og er faktisk glad for at være her. Jeg har nogle super søde roomies, og snakker okay med de fleste elever, men hver gang jeg er alene har jeg lyst til at sætte mig ned og græde. Jeg er ikke ”med” de andre, jeg er omringet af folk, og føler mig alene.
Jeg har haft det sådan det meste af året og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre.
(Pige, 15 år)
Kære pige på 15 år
Mange tak for dit brev. Det er flot, at du har mod til at fortælle, hvordan du har det.
Du beskriver, at du føler dig alene selvom du er omringet af folk. At føle sig alene eller ensom, selvom der er andre mennesker er faktisk rigtig almindeligt. Nogle kan føle sig alene, hvis de er sammen med nogle som ikke rigtig forstår en eller omvendt. Man kan også sagtens være sammen med andre uden at føle sig rigtig tætte. Og hvis man ikke føler sig tætte nok, kan det være svært at dele nogle af de inderste ting man går og bokser med.
Du kan måske have glæde af at læse vores artikel om at føle sig ensom. Her får du også gode råd til dig, der kæmper med ensomhed.
I dit brev fortæller du, at du har “super søde roomies” og, at du “snakker okay med de fleste elever”. Er der mon nogen af dem, som du taler lidt bedre med end andre? Jeg tænker, at det kan være en stor hjælp for dig at fortælle nogle i din hverdag, hvordan du rigtigt har det. Det kan ofte være en stor lettelse i sig selv at få sagt de ting højt, som man synes er svært.
Du kan læse mere om dette i guiden Sådan snakker du med din ven eller veninde om svære ting
Det virker som en god efterskole for dig, når du skriver, at du er “glad for at være her (på efterskole, red.)”. Hvis der er en lærer på din efterskole, som du har et godt forhold til, vil det være en rigtig god idé at tale med ham eller hende om, hvordan du har det. De er vant til at tale om sådan nogle ting, som du nævner. Og du er helt sikkert ikke den første, som de har talt med om at føle sig alene og ked af det.
Jeg bliver lidt nysgerrig på, hvordan du har holdt ud i næsten et helt skoleår, selvom “du har haft det sådan det meste af året” (altså været ked af det og følt dig alene). Mange andre ville måske være droppet ud. Men hvad har gjort, at du stadig går på efterskolen? Jeg tænker nemlig, at man skal være rigtig stærk for at kunne fortsætte på en efterskole i så lang tid, selvom man har det svært.
Held og lykke i din sidste tid på efterskolen 🙂
De bedste hilsner fra Mindhelper
