Hej

Jeg har haft det svært i den seneste tid hvor jeg har døjet med tristhed, manglende lyst og en følelse af at nulstille min tilværelse.

Jeg har altid haft det med at blive besat af enkelte personer jeg omgås med og derfra tænkt på personen i alt hvad jeg har lavet. Jeg har haft mange tanker om, hvad der trigger dette hos mig. Jeg tror jeg finder en tryghed i at tænke på et andet menneske som jeg betragter.

Jeg har også været i tvivl om, om det er forelskelse og derfor har jeg holdt det for mig selv. Jeg tør ikke at ødelægge min relation til vedkommende. Jeg har lært at selvom det svært, så er det lettest at tie stille indtil jeg ikke kan mærke det mere (Dette strækker sig over et år).

Er så bange for at ødelægge det hele, omvendt er jeg bange for at pine mig selv med tavshed.

Hvad er det her et tegn på?

(19 år)


Kære Du

Det er hårdt at kæmpe med tristhed og manglende lyst. Derfor er jeg også rigtig glad for, at du har skrevet herind, og fortalt om det.

En god ven

Du skriver, at du altid har haft det med at blive besat af en enkelt person, og tænkt personen ind i alt, hvad du har lavet. Det kan godt være en overvældende følelse. For når alle ens tanker går til en enkelt person, kan det hurtigt føles som om, at ens humør og liv afhænger af den ene person. Kan du genkende det? Det kan godt føles lidt sårbart, når det er sådan. For hvis man har spillet alle sine penge på en person, så er der også meget at miste, hvis personen f.eks. i en periode ikke lige har så meget tid til at ses. Og man kan måske også blive bange for at miste vedkommende.

Jeg tænker nu alligevel, at det med at se op til en anden, beundre dem, eller have lyst til at være meget sammen med dem, er helt normalt. Det er noget, som langt de fleste unge oplever på et tidspunkt. Derfor behøves der heller ikke være noget galt i det. Og det betyder heller ikke nødvendigvis, at man er forelsket i den anden. Man kan sagtens have det sådan med en god ven også. Derfor kan jeg desværre heller ikke sige, om det er et tegn på forelskelse, eller noget andet. Men du kan prøve at kigge på artiklen Er du forelsket og er det gengældt? Måske der er noget i den, som kan hjælpe.

Hvis det bliver for meget

Men det skal helst heller ikke være sådan, at man får det skidt, fordi den anden person fylder så meget i ens tanker. Og hvis det begynder at føles som om, at alt står og falder med den ene person i ens liv, så kan det være meget godt at være opmærksom på. Men det kan nogle gange være svært at se, hvad man lige kan gør, hvis man er endt i den situation.

Fortæl det eller ej?

Det lyder til, at du har tænkt over, om du skal fortælle din ven om, hvordan du har det. Er det rigtigt forstået? Det med at tale med en, som man er tryg ved, når der er noget som går en på, er en rigtig god ide. Men jeg kan også sagtens forstå, at du kan blive nervøs over, hvordan din ven vil reagere. Vil personen blive overvældet? synes det er underligt? eller måske vil de bare synes, det er fedt, at der er en anden, som de betyder meget for.

Desværre kan vi aldrig rigtig forudse, hvordan andre vil reagere. Derfor tænker jeg også, at det bedste du kan gøre er, at prøve at gøre op med dig selv, hvad som betyder mest. Er det vigtigste at tingene bliver ved med at være, som de er nu, og ikke risikere at de ændrer sig. Eller bliver det for hårdt, ikke at fortælle din ven, om det? I sidste ende er der ikke noget rigtig eller forkert at gøre. Så prøv at mærke efter, hvad du har mest lyst til.

Tal med en om det

Mit allerbedste råd til dig er at tale med en, du kender om, hvordan du har det. For det kan være en stor mundfuld, at gå og føle sig trist og samtidig have hovedet fuld af tanker. Og langt de fleste mennesker i ens liv, vil rigtig gerne lytte og prøve at hjælpe en, når man bøvler med nogle ting. Så har du mon en anden ven, en søskende, forældre, eller en helt fjerde, som du kan snakke med? Det kan også være i kan tale om, hvad der taler for og imod, at fortælle din ven om, hvordan du har det. For det kan være en god hjælp at høre, hvad en anden tænker, om ens situation.

Hvis du synes det kan være svært at tale om, hvordan du har det, så vil jeg lige tippe dig om artiklen Guide til at tale med forældre om svære ting. Her er der nogle råd til at åbne snakken. Og rådene kan også sagtens bruges til andre end forældre.

Headspace

Jeg kommer også til at tænke på, om du kender til Headspace. Headspace er et sted for unge, hvor man kan komme og snakke om det, som fylder. Der arbejder nemlig nogle rigtig dygtige og rare frivillige, som er klar på at lytte. Og det kan sommetider være en god hjælp, at tale med nogen ude fra. Det er gratis at komme i Headspace, og du kan være anonym. Så du kan prøve at tjekke ud, om der ligger et headspacecenter tæt på dig. Og ellers kan du også skrive til deres chat.

Hvis det bliver ved

Det er helt normalt, at have perioder, hvor man føler sig nede eller trist. Men hvis en periode bliver ved længe, og trætheden ikke rigtig vil slippe sit tag. Så kan det være godt, at tage et smut forbi lægen. Lægen kan nemlig finde ud af, om der så er noget hjælp, som kunne være godt at få. Så hvis du bliver ved med at have manglende lyst og føle dig trist, så prøv at tage et smut forbi din læge og få en snak om det.

Det kan være hårdt at føle sig besat af en anden person. Derfor håber jeg også, at der er noget i mit svar, du kan bruge. Jeg sender en masse gode tanker din vej.

De bedste hilsner fra en Mindhelper