Hej.
Jeg går i 3.g og er i en stor vennegruppe hvor jeg har nogen af de bedste venner jeg kan ønske mig.
Mit spørgsmål er, om det jeg fortæller her om lidt LYDER som venskaber eller om det bare er klassekammerater. For hvis det er det sidste, så bliver jeg rigtig skuffet, for det er det jeg går og er bange for. Især på grund af at de andre virker meget tættere fordi de snakker og pjatter mere sammen, i modsætning til mig som er langt mere stille og observerende.
For det første, så har jeg siden jeg startede i 1.g snakket med en rigtig sød pige og vi har både skrevet meget sammen og støttet hinanden og hjulpet hinanden. Og så har vi en ret afslappet tone, og der har også sneget sig noget fysisk kontakt ind, såsom at sidde tæt sammen i sofaen. Hun skriver også til mig og spørger mig hvordan det går med noget, eller om jeg vil sende nogle lektier til hende. Eller også bare noget helt random andet.
De andre er jeg også sammen med, og de virker glade for mig og vi snakker godt sammen. Her i 3.g kan jeg mærke at jeg er blevet tættere med langt flere, og selve følelsen af at høre til i en vennegruppe, den har jeg fået. Men jeg føler stadig der er en distance, grundet mit stille sind.
A
(Dreng, 19 år)
Kære A,
Tusind tak for dit spørgsmål. Jeg kan sagtens genkende følelsen af at blive I tvivl, om dem man går I klasse med ‘kun’ er klassekammerater, eller om man faktisk er gode venner. Derfor kan jeg også godt forstå, at det er noget, som du tænker på.
Gode venskaber er guld værd
Jeg er virkelig glad for at høre, at du er en del af en god stor vennegruppe med en masse søde mennesker. Det er simpelthen bare guld værd, når man går i gymnasiet!
For selvom gymnasiet også er virkelig sjovt, og der sker en masse fede ting i den tid, så kan det virkelig også trække tænder ud. Og så er det mega vigtigt at have nogle gode mennesker, som man kan støtte sig op ad.
Tegn på et godt venskab
Du skriver, om jeres venskab i gruppen er et reelt venskab eller om det mere er klassekammeratskab.
Jeg ville ønske, at jeg havde en tjekliste, som jeg kunne give dig, og så havde du et 100% svar. Men det har jeg desværre ikke. Derfor tænker jeg mere at komme med mine tanker om det, du skriver. Og så håber jeg, at det kan lede dig videre.
Først og fremmest, så læser jeg det som om, at I alle sammen har et virkelig godt fællesskab, hvor i støtter hinanden.
Men samtidig virker det også til, at du selv føler, at du er mere stille og observerende, mens de andre måske er lidt mere pjattende og snakker mere.
Når man er den observerende type, så kan man let begynde at ligge mærke til, hvordan man er anderledes fra andre. Så det er måske ikke så underligt, at det er noget, som fylder i dit hoved.
Men her kommer jeg til at tænke på en vigtig pointe, som jeg håber kan hjælpe.
Forskellighed er en god ting!
Og det er, at en af mine bedste venner i min vennegruppe også er den mere stille type. Han siger ikke så meget, når vi alle er sammen. MEN, vi sætter alle utroligt stor pris på ham og holder virkelig meget af ham, for han har en masse andre gode kvaliteter.
Det jeg vil sige med det er, at man sagtens kan være helt anderledes fra sine venner, og stadig passe helt perfekt ind i gruppen alligevel.
Og derfor tror jeg ikke nødvendigvis, at det er en dårlig ting, eller et dårligt tegn, at du er mere observant end de andre. Måske sætter de andre pris på, at du er mere opmærksom og observant. For vi har alle forskellige kvaliteter, som bidrager til en vennegruppe på hver sin måde.
Spørg din veninde
Jeg kender ikke dine venner eller dig. Og derfor kan jeg selvfølgelig ikke med sikkerhed sige, hvad de tænker. Men det lyder til, at du har en virkelig god veninde i gruppen.
Derfor tænker jeg på, om du kunne tale med hende om det? Det kan selvfølgelig kræve mod, og det kræver, at du stoler på hende.
Hvis det er tilfældet, så kunne du jo tale med hende en dag efter skole, eller gå en tur med hende alene i en pause?
Hvis du ikke ved, hvad du skal sige, så kunne det fx være:
“Nogle gange kan jeg blive lidt usikker i gruppen, fordi jeg er mere stille end jer andre. Jeg kan blive bange for, at det skaber en distance, at jeg ikke siger helt ligeså meget. Hvad tænker du om det?”
På den måde får du spurgt hende på en god og nysgerrig måde.
Hvil I, at det du mærker er rigtigt
Helt grundlæggende, så er den eneste måde du kan få et direkte ja eller nej svar på, ved at spørge de andre i gruppen. Det kan i sig selv give dig noget vished om, hvad de tænker.
Men når det kommer til venskaber, så kan det også være helt fint at stole på sin mavefornemmelse.
Og det virker til, at du virkelig mærker, at du er blevet tættere med flere i gruppen det seneste år.
Det kan jo sagtens tænkes, at de andre hurtigere er blevet tættere i gruppen, fordi de er typerne, som snakker rigtig meget. Og så er det måske meget naturligt, at det har taget dig lidt længere tid at blive tæt med dem, fordi du er mere stille og rolig.
Og nogle gange så kan venskaber også tage tid at bygge op. I min vennegruppe tog det også flere år, før jeg følte mig tæt med dem. Så selvom man kan tro, at man skal være bedste venner fra dag 1, så kan det sagtens tage længere tid, før man mærker den følelse af tæthed.
Få en god snak med nogen, der ikke kender dine venner
Jeg håber selvfølgelig, at det jeg har skrevet til dig her, både har givet dig noget perspektiv og tanker om, hvad du kan gøre herfra.
Men uanset hvad, så kan det være virkelig rart at få lettet sine tanker og følelser, især når man er usikker i et venskab.
Så derfor tænker jeg også, at det kunne være rigtig godt, hvis du kan tale om det her med andre, som ikke er en del af din vennegruppe. Fx en anden god ven uden for skolen, et familiemedlem eller en helt tredje.
For det er alt for hårdt at gå med rumsterende tanker og følelser alene. De bliver bare nemmere at bære, når vi deler dem med andre.
Jeg håber, at du får et helt fantastisk 3.g år, og jeg sender dig de allerbedste tanker.
De bedste hilsner fra Stephanie
