Hej Mindhelper

Jeg har en bedste ven i min klasse som jeg er sammen med 24/7 i skoletiden og jeg kan fortælle alt. Han er den eneste grund til at jeg gider komme i skole, men han skal flytte til Schweiz permanent i slutjanuar og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre uden ham. Jeg har ikke andre venner i min klasse eller bare generelt, og jeg er egentlig bare virkelig ked af at jeg muligvis aldrig skal se ham igen. Har i nogle råd til hvordan jeg kommer videre efter han er flyttet?
Jeg er også meget bange for at jeg kommer til at være alene i skolen. Min klasse er meget gruppeopdelt og jeg har altid bare været tomandsgruppen med ham. Jeg passer ikke ind i nogen af de andre grupper og jeg er virkelig nervøs for at jeg kommer til at skulle være alene det næste 1,5 år.

Jeg håber i kan hjælpe

(14 år)


Kære du

Det er mega trist, når ens gode ven, skal flytte langt væk. Og man kan godt blive ret nervøs for, hvordan tingene kommer til at blive, når han flytter. Derfor er jeg rigtig glad for, at du har skrevet herind og delt dine tanker. For dem skal du ikke gå med alene.

Det er svært

Du skriver, at du er ked af, at din bedste ven skal flytte. Og at du tænker over, hvad du skal gør uden ham. Jeg kan sagtens forstå, at du er ked af det over, at han skal flytte til Schweiz. For når man har en rigtig god ven, som man plejer at være meget sammen med. Så kan det føles som en rigtig stort skift, at han ikke skal være i ens hverdag, på samme måde mere. Og man kan både blive trist over det, og måske også komme til at savne ens ven.

Hvad kan du gøre?

Du skriver også, at du er bange for, at du kommer til at være alene ovre i skolen. Det lyder ikke særlig fedt. For de fleste mennesker, bryder sig ikke om at være alene. Vi er nemlig flokdyr, og derfor kan de fleste også godt lide, at have nogen at være sammen med. Derfor giver det god mening, at du kan blive lidt nervøs for, hvordan det kommer til at være, når din bedste ven flytter.

Derfor tænker jeg også på, om der mon alligevel kunne være en fra din klasse, som det kunne være en mulighed at tale med? For selvom du skriver, at du ikke passer ind i de andre grupper. Så kan man nogen gange blive overrasket, hvis man lære folk lidt bedre at kende. For så finder man måske ud af, at man alligevel har noget til fælles, selvom det først føltes som om, at man slet ikke passede sammen

Tal med nogen andre fra skolen

Hvis der ikke er nogen fra klassen der duer, så kan du måske prøve at tænke over, om der er nogle andre fra skolen, der kunne være interessant at snakke mere med. Måske nogle fra parallelklassen? eller fra nogle af de andre klassetrin? For selvom man måske har gået på sin skole rigtig længe. Så er der tit mange, som man ikke rigtig kender. Og hvem ved, måske er der en på skolen, som kunne være fed at blive venner med?

Det er helt normalt, at synes det er lidt svært, at skulle tale med nye mennesker. Hvis du har det lidt på samme måde, så kan du prøve at læse vores artikel om, at lære nye mennesker at kender. Der er lidt tips til hvad man kan gøre.

Tal med din bedste ven

Jeg tænker også på, om du har talt med din ven, om hvordan du har det med, at han skal flytte? For ellers kunne det måske være en ide at gøre. Det kan nemlig være med til at punktere nogle af de bekymringer, man går rundt med. Måske kan dig og din ven aftale, at i skal prøve at holde kontakten? Man kan nemlig tit komme langt med, for eksempel at tale over facetime. Så kan man nemlig stadig snakke sammen, selvom man bor langt væk fra hinanden. Og måske kan i allerede, aftale nogen tidspunkter, hvor i kan snakke sammen nu. For selvom ens bedste ven flytter langt væk, så behøves det ikke betyde, at man ikke kan være venner længere.

Snak med en voksen

Når man går rundt med nogen bekymringer, så kan det sommetider hjælpe, at tale med en voksen. For når der sker nogle skift i ens liv, så har man brug for støtte, så man ikke skal gå igennem det alene. Så måske kan du tale med dine forældre? Ens forældre er nemlig tit nogle af de voksen, som er tættest på en. Og de vil ofte gerne hjælpe, når man går med nogle svære følelser og tanker.

Det kan måske også være en hjælp for dig, at hive fat i en lærer på skolen. For hvis man føler sig lidt alene i klassen, kan ens lære hjælpe en med at find ud af, hvad man kan gøre. Lærerne er der nemlig både for at hjælpe med det faglige, og det sociale. Og det er ikke meningen, at der er nogen der skal gå og være alene, ovre i skolen.

Headspace

Hvis du gerne vil snakke med nogen helt andre, så er Headspace et godt sted. Hos Headspace arbejder der nemlig nogle søde og dygtige frivillige. De er der for at hjælpe og lytte og de er vant til at tale med unge, som går og tumler med nogen svære ting. Intet problem er for stort eller småt i Headspace. Og det er gratis at komme i der. Så dem kan jeg varmt anbefale dig, at tage fat i. Du kan også altid starte med, at skrive til deres chat, hvis du gerne vil høre lidt mere om det.

Det kan være hammer-svært, når ens bedste ven skal flytte langt væk. Derfor håber jeg også på, at der er noget i mit svar du kan bruge. Og at du får talt med nogen, om de tanker du går rundt med.

De bedste hilsner fra en Mindhelper