Hvad gør man, når man føler sig usynlig henne i skolen?

Det lyder rigtigt svært, at du føler dig usynlig henne i skolen. Derfor er jeg også bare super glad for, at du har skrevet herind og delt det med os. For det behøver du selvfølgelig ikke gå alene med. 

Hvordan bryder man med ensomhed 

Når jeg læser dit brev, så kan jeg sagtens mærke på dig, hvor frustrerende det er, at det med det sociale i klassen ikke fungerer så godt. Så det giver rigtig god mening, at du gerne vil være en del af fællesskabet. For alle mennesker har brug for at føle, at de hører til. Ellers kan vi godt komme til at føle os ensomme og usikre. Men heldigvis behøver det ikke blive ved sådan. Du spørger hvad man kan gøre, hvis man ikke er så god til at snakke med de andre i klassen, og de ikke kommer så meget hen til en. Jeg tænker, at det bedste man kan gøre er at øve sig. Og det gør du faktisk allerede, hvilket er super sejt. Jeg vil prøve at komme med lidt ekstra tanker og råd på vejen til dig. 

Du er på vej i den rigtige retning

Jeg synes det er mega sejt, at du har udviklet dig så meget og virkeligt kan mærke en forskel siden 8. kl. Derfor kan jeg også sagtens forstå, hvis du er nervøs for at miste det igen. Men når vi udvikler os, så vil der også nogle gange være perioder, hvor det går lidt tilbage. Men det betyder ikke, at man ikke stadig er på vej fremad i det lange løb. Derfor kan det også være en god idé, at huske rose sig selv for, hvor langt man er kommet, når det hele bliver lidt svært. 

Du skriver, at det er gået rigtigt godt, men nu går det lidt ned af bakke. Jeg kommer til at tænke på, hvad der har ændret sig? Måske er der sket et eller andet, som gør du ikke har haft lige så meget energi til at række ud til de andre. Eller der er sket noget helt andet, som har gjort, at det er blevet lidt sværere igen. Det lyder i hvert fald til, at det gik godt og du gjorde noget for at udvikle dig. Men du skriver ikke så meget om, hvad det er? Er det noget du kan begynde på igen? Så du kommer tilbage på det gode spor igen?

Du kan også prøve at læse vores artikel om, hvordan man bryder med ensomheden. For der står en masse god information om, hvordan man kan gribe det an, når man oplever ensomhed. Du kan også læse vores artikel om smalltalk, som har nogle gode ideer til, hvad man kan tale om, når man skal prøve at komme i kontakt med andre. Måske kunne det være hjælpsomt for dig. 

Tag initiativet 

Et af de bedste råd, jeg kan give dig, er at tage initiativet til at snakke med de andre. For desværre kan man ikke forvente, at de andre i klassen lægger mærke til, at man gerne vil inviteres ind i fællesskabet. Det kan være nødvendigt at tage den opgave på sig selv, selvom det er svært. Og det er super sårbart, det ved jeg godt. Derfor giver det også rigtig god mening, at du bliver nervøs for, hvordan de andre vil reagere på det, hvis du begynder at snakke mere med dem. Sådan tror jeg de fleste vil have det, hvis de stod i samme situation som dig. Men ofte så er vi også vores egne største kritikere, og andre dømmer os ikke lige så hårdt, som vi dømmer os selv. Det er ikke sikkert, at dine skolekammerater vil tænke over, at du snakker mere, end du plejer. Og selv hvis de gør, så betyder det ikke nødvendigvis, at de vil tænke noget negativt om dig. 

Du kan prøve at vende den om og overveje, hvad du ville tænke, hvis der var en, som begyndte at snakke med dig i frikvarteret? Ville du synes, de var mærkelige? Ville du blive glad? Ville du ikke tænke så meget over det? Ville du blive vred? Jeg tænker, at de fleste højst sandsynligt ville blive glade eller ikke tænke så meget over det. Derfor kan det også være en rigtig god idé at prøve at tage initiativet, selvom det kan være svært. For der kan være rigtig meget at vinde ved det. Og lykkedes det ikke den ene dag, så er det altid okay at prøve igen den næste. 

Snak med nogen om, hvordan det går

Hvis man oplever ensomhed i skolen, så er det en rigtig god idé, at snakke med nogen om, hvordan det går. Det kunne eksempelvis være dine forældre. Så kan de nemlig, støtte, lytte og komme med råd til, hvad du kan gøre, når det bliver svært. Det kan være super rart, at have et pusterum, når man er hjemme igen. 

Du kan også prøve at snakke med en af dine lærere i skolen. Måske har du en god klasselærer eller en yndlingslærer, som du er tryg ved at snakke med. Så kan du prøve at tage fat i dem og høre dem ad, hvad de tænker kunne være en god måde for dig, at komme ind i fællesskabet på. Nogle gange kan ens lærere se nogle ting og muligheder i klassen, som man ikke selv kan. Jeg er næsten helt sikker på, at din lærer rigtigt gerne vil hjælpe, hvis du spørger. 

Det er rigtigt svært at opleve, at man føler sig alene og usynlig i sin klasse. Men jeg håber, at mit svar har været hjælpsomt for dig og du ender med at komme godt ind i det sociale i klassen. Jeg hepper på dig.