Hej.

Jeg skriver til jer, fordi at jeg altid har tænkt over det her. Jeg er i en vennegruppe på 3, og det er mega hårdt. Jeg føler hele tiden, at jeg ikke passer ind. De to andre skal fx i morgen hjem til den ene og holde et arrangement. De har snakket meget om det i skolen, og jeg tænker bare hele tiden om hvorfor de ikke spørg mig! For jeg ville utrolig gerne være med. Det er en ubehagelig følelse at stå tilbage helt alene. Jeg føler mig glemt! Jeg føler mig uduelig.

Men jeg kan ikke gøre så meget! Jeg sidder altid tilbage. Jeg har ikke nogen at være sammen med i frikvarteret, da de hele tiden går uden mig.

Her i dag kom jeg grædende hjem. Jeg føler virkelig, at de ikke har lyst til at være sammen med mig:( Jeg tør ikke at sige det til mine forældre, da jeg ikke er typen, der snakker om tingene.

Jeg ville bare gerne være med i deres fællesskab, men det er meget svært at komme ind i varmen.

Jeg håber virkelig, at i kan hjælpe mig. Jeg ville så gerne føle mig god nok! Jeg ville ikke have, at alle disse tanker skal flyve rundt i mit hoved 24/7

Hvad skal jeg gøre?

Hilsen pige på 13 år

(13 år)


Kære Pige på 13 år

Det er ikke særligt rart, når ens venner laver en masse ting uden en. Derfor er jeg super glad for, du har skrevet herind og delt dine tanker.

Det gør ondt at blive holdt udenfor

Jeg tænker, det giver rigtigt god mening, at dit hoved er fyldt med en masse tanker om, at du er glemt og ikke god nok. Og at du går hjem fra skole hver dag og er hammer ked af det. For det er hammer hårdt, når man føle sig udenfor en gruppe. Og det kan let få den slags tanker og følelser til at poppe op. 

Dengang vi stadig boede ude på savannen, var det nemlig super farligt at blive holdt udenfor gruppen. For hvis man gik alene rundt ude på savannen, så var risikoen for at blive spist af en bjørn meget større. Derfor var det super vigtigt, at ens hjerne kunne tænke over, om man gjorde noget galt, hvis man ikke rigtigt var en del af gruppen. Sådan så man kunne ændre på det og komme i sikkerhed i gruppen igen

Det er det samme, der sker i dag, når vi føler os udenfor. Vores hjerner begynder at prøve at finde ud af, hvad vi mon har gjort forkert, så vi kan ændre på det og komme ind i varmen. Problemet er bare, at det ikke er altid, man selv har gjort noget galt. Det kan også være de andre, der opfører sig på en måde, som ikke er okay. Og du skal vide, at du hverken er forkert eller uduelig. Du er god nok præcis, som du er.  

Snak med dine venner 

Det lyder ikke særligt sødt af dine venner, at de lader dig sidde alene tilbage i frikvarterene. Og at de snakker meget om et arrangement, som de ikke har inviteret dig til. For det er ikke særligt pænt at holde andre udenfor. Og hvis man gør det med vilje, så er det på ingen måder i orden. For som jeg har skrevet, så gør det nemlig rigtigt ondt på den, som det gør udover. 

Men jeg kommer også til at tænke på, om du mon har fortalt dine venner, at du egentligt godt kunne tænke dig at være med? Og at det får dig til at føle dig glemt og udenfor, når de er sammen uden dig? Hvis ikke du har det, så synes jeg nemlig, du skal prøve at gøre det. For hvis de har været vant til at være sammen i frikvartererne og lave arrangementer sammen, så har de måske bare ikke tænkt over, at du også gerne vil være med. Og så kan de kun finde ud af det ved, at du snakker med dem om det

Kan du blive venner med nogle andre?

Hvis du har fortalt dine venner, at du gerne vil være med, men de stadig ikke inviterer dig med. Så tænker jeg på, om det giver mening at blive ved med at være venner med dem? For man skal jo helst være venner med folk, fordi det gør en glad og giver en energi at være sammen med dem. Og det virker det ikke som om, dine venner gør lige nu. 

Derfor tænker jeg også på, om der mon er nogen andre i din klasse, som du kan snakke med og prøve at blive venner med? Det behøver ikke være nogen, du snakker vildt godt med nu. Det kan måske bare være nogen, som du synes virker søde, og som du godt kunne tænke dig at lære at kende. 

Hvis der er det, så kan du prøve at høre dem, og du må være med, når de laver noget i frikvarteret. Eller du kan måske høre dem, om de har lyst til at være i gruppe med dig, næste gang I skal lade gruppearbejde og se, om snakken kan udvikle sig derfra. Hvis du har lyst, kan du også læse vores artikel om at lære nye mennesker at kende. Måske er der noget i den, du kan bruge. 

Snak med en lærer 

Nogle gange når ens venskaber er gået helt i hårdknude, så kan det hjælpe at få en voksens hjælp til at løse det. For de kan nemlig hjælpe med at sørge for, at man får snakket med hinanden på en ordentligt måde. Derfor tænker jeg også, det kunne være en god idé at prøve at snakke med en lærer på din skole. Det kunne for eksempel være din klasselærer, for de har nemlig et særligt ansvar for, at alle i klassen har det godt. Men hvis der er en anden lærer, du er tryg ved, kan det også sagtens være dem. 

Tag en snak med dine forældre alligevel

Du skriver, at du ikke er sådan en, der snakker med andre om tingene. Og jeg kommer til at tænke på, hvorfor du mon ikke er det? Er det fordi, du bare ikke rigtigt har gjort det før? Eller er det fordi, du synes, det er lidt svært at tale med andre om de svære ting? Jeg kan sagtens forstå, hvis det er fordi, du synes, det er svært. For det kan være mega svært og sårbart at fortælle andre om de ting i livet, der er svære. 

Men det er mega vigtigt, at man gør det alligevel, også selvom det er svært. For i længden kan man ikke holde til at skulle gå med alle de svære ting alene. Du kan tænke på det lidt som en sportstaske, man fylder sten i lidt ad gangen. Når der kun er et par sten i, kan man sagtens bære den alene. Men efterhånden som den bliver fyldt op, bliver den helt umulig at løfte selv. 

Derfor ville det også være en rigtigt god idé at snakke med dine forældre om det her. For det er noget, som gør dig rigtigt ked af det. Og det der med at være ked af det er sådan noget, der godt kan bygge sig op indeni en og komme til at fylde mere og mere, hvis man går alene med det. Hvis du har lyst til det, kan du prøve at læse vores artikel om at snakke med sine forældre om de svære ting. Måske er der noget i den, der kan gøre det lidt lettere at få taget snakken? 

Jeg håber, at der er noget i mit svar, der har hjulpet dig. Og så håber jeg, at du og dine venner finder ud af det. 

De bedste hilsner fra en Mindhelper