Hej Mindhelper

Jeg er en 18-årig ung gut, som til dagligt går i 2.g. Sagen er den, at jeg ikke rigtig føler noget længere, eller i hvert fald ikke lige så meget. Jeg har ikke rigtig har følt noget længe, og er i tvivl om hvorvidt jeg har en depression. Det begyndte allerede midtvejs i 1.g. Jeg havde lige slået op med min ekskæreste, som begik selvskade, hvilket påvirkede mig psykisk. Jeg begyndte at feste mindre, fodbolden, som jeg elsker, begyndte jeg godt at kunne droppe (hvilket førhen aldrig kunne ske) og jeg valgte en del mennesker fra. Sidenhen har jeg i skiftende perioder haft en følelse af tomhed og mangel på motivation til ting, der plejede at gøre mig glad. Nogle perioder er bedre end andre, men disse lockdowns hjælper ikke ligefrem på det. Plejede før gymnasietiden at være meget social anlagt.

Jeg er i tvivl om, hvad jeg skal gøre. Vil gerne arbejde med mig selv, hvis det er det der skal til. Er bare i tvivl om hvorvidt en læges vurdering er nødvendig.

(Dreng, 19 år)


Hej Dreng på 19 år

Det lyder som om, at du er lidt i tvivl om, hvordan du skal håndtere de her manglende følelser og manglende motivation. Derfor er jeg også glad for, at du har skrevet herind og delt det med os. 

Svære perioder 

Vi vil alle sammen have perioder, som er sværere end andre. Og når jeg læser dit brev, så tænker jeg, at det giver rigtig god mening, hvis din krop reagerede på, at din ekskæreste begik selvskade. For det er voldsomt at skulle være kæreste, og forsøge at støtte den man holder af, når de har det så dårligt, som det lyder til, at din ekskæreste har haft det. Det er belastning for ens psyke. Og samtidigt så har der måske været noget kærestesorg også? Derfor tænker jeg også, at du har reageret helt normalt. Men det ikke meningen, at du skal blive ved med at være nede måned efter måned. Så kan det godt være symptomer på depression. 

For at svare på dit spørgsmål, så ja, det er en professionel, som skal sidde sammen med dig og vurdere om det er en depression. Det kan jeg desværre ikke gennem brevkassen. Derfor tænker jeg også, at det er super god idé for dig, både at arbejde lidt med dig selv og tage en tur til lægen. Så du kan få glæden og motivationen igen. 

Tag en tur til lægen 

Du må altid tage til lægen, hvis du har det dårligt – uanset om det er fysisk eller psykisk. Så sidder lægen og dig og snakker om, hvordan det går. Hvor længe du har haft den her manglende følelse og motivation. Og hvad der er det næste skridt for dig. Måske tænker lægen, at du har brug for hjælp til at komme videre. Måske vurderer lægen noget andet, og så sender dig i anden retning. Men du behøver ikke være nervøs for at tage afsted. Lægen er fuldstændigt vant til at snakke med unge, som har det ligesom dig. 

Hvad kan man selv gøre

Motivation og glæde er typisk noget, som kommer af sig selv i de fleste perioder af ens liv. Men i andre perioder skal vi have lidt hjælp til, at finde det frem igen. Jeg har fundet nogle artikler med ting, som du selv kan gøre, hvis du vil give det et skud. 

Den første handler om at lave en plan for dagen. Det lyder måske mærkeligt og lidt selvmodsigende. Men hvis man mangler motivation, så kan det være hjælpsomt, at prøve at planlægge og tvinge sig selv lidt i gang. Så kroppen kan mærke, at der er ting, som plejede at gøre den glad. Og du kan få lidt en succesfølelse af, at det lykkedes dig, at komme afsted. Man kan sige, at det er lidt ligesom at beslutte sig for at ville løbe et halvmaraton – man er nødt til at træne, for at kunne se resultater. Men start helt stille og roligt, og giv dig selv god tid til at komme igang igen.  

Jeg synes også den her artikel om, hvad man selv kan gøre, hvis man oplever depression kan være rigtig god. Og rådene duer også til dem, som måske ikke lige har en depressionsdiagnose, men stadig godt kunne bruge et løft og en hjælpende hånd på vejen. 

Snak med nogen om, hvordan det går 

Et af de bedste råd jeg kan give dig er, at få snakket med nogen om, hvordan du har det. Når vi taler med andre om vores oplevelser, så kan det være med til at gøre det hele lidt nemmere at overskue. Du kan forestille dig, at du bærer rundt på en tung kuffert, og når du så taler med nogen om det, så er det lidt ligesom, hvis den person tog en hank i kufferten. Så bliver det pludseligt meget nemmere at håndtere kufferten.  

Snak med dine forældre om, hvordan du har det

Nu skriver du ikke, om du bor hjemme. Men uanset hvad, så vil jeg anbefale dig, at snakke med dine forældre om, hvordan det går – hvis det er muligt for dig. Ens forældre er tit nogle af dem, som er tættest på en. Og derfor har de rigtig god mulighed for at støtte og hjælpe en på vej, hvis man har det svært. Og de fleste forældre vil rigtigt gerne hjælpe, men det kræver, at de ved hvordan du har det. Du kan få lidt tips til, hvordan man kan få tingene sagt i den her guide til at snakke med forældre. Du kan også få hjælp gennem gymnasiet, hvis det vil være rart for dig. læs mere om det i vores artikel om at få hjælp gennem sin uddannelse.  

Headspace 

Hvis du har lyst, så kan du eventuelt også kontakte Headspace. Der sidder nemlig en række frivillige klar til at hjælpe, lytte og støtte dig på vej i en god retning. Headspace er en frivillig forening, som hjælper unge med det, der fylder for dem. Det er helt gratis, og intet problem er for stort eller småt. De er super søde, og det er en rigtig rar og nede på jorden måde, at få hjælp til sine problemer på. Der ligger headspace i de fleste større byer, og de kan også kontaktes på chat. 

Jeg håber mit svar har været hjælpsomt for dig. Og så krydser jeg fingre for, at det kommer til at gå godt med dig. Varme tanker herfra.  

De bedste hilsner fra en Mindhelper