Hej,

jeg føler mig tit trist eller deprimeret. Jeg forstår ikke helt meningen med livet. Min psykolog mener at jeg havde lidt et hårdt liv, men føler enlig at selvom der var dårlige ting i mit barndom har jeg enlig stadig haft det godt. Men nogle gange vil jeg ikke leve mere end andre gange. Det skifter lidt. Jeg er flyttet til en by fordi vi ikke har gymnasier der hvor mine forældre bor, jeg føler mig ikke tilpas der, men jeg siger til mig selv at jeg kun har 1 år tilbage. Jeg har gode venner her, men jeg føler mig stadig utrygt. Jeg kan lide at træne i min fritid, men jeg hader at træne her, her er så mange folk, og jeg hader når jævn aldrene er i fitness, så bliver jeg virkelig utilpas, jeg føler mig ikke god nok længere sådqn helt mærkeligt og vil helst bare væk. Jeg har været til nogle psykolog samtaler forskellige steder men det har ikke virkelig hjulpet. Jeg kan godt lide at være hjemme på øen, at være udenfor hvor der er lidt stille, og næsten ingen i fitness centeret. Jeg ved ikke om det har noget med socialt angst at gøre. Og jeg ved heller ikke om der er nogen som kan hjælpe mig.

(Pige, 19 år)


Hej Pige på 19 år

Det lyder til, at der sker rigtigt meget med dig, efter du er flyttet fra din hjemstavn. Og det er hårdt for dig at være i den nye by. Derfor er jeg simpelthen også så glad for, at du har skrevet herind og delt det med os. for det behøver du ikke gå alene med. 

Har du brug for mere ro?

Du beskriver at du er trist og ikke føler dig tilpas eller god nok. Hvis man grundlæggende ikke føler sig tilpas, der hvor man er, så givre det mega god mening, at man får det skidt. For vi har allesammen brug for at føle, at vi hører til der, hvor vi bor og er glade for vores hverdag. Derfor er noget af det første, jeg kommer til at tænke på, om du har brug for mere ro?

Det lyder til, at du var godt tilpas med, at bo et sted, hvor der var stille og ikke så mange mennesker. Nogle mennesker har bare mere brug for ro til at få ladet ordentligt op. Jeg skal ikke lige kunne sige, om det er socialangst, du oplever. For det kræver, at man får snakket lidt mere i dybden om, hvad du oplever af symptomer. Det kan du eksempelvis gøre hos lægen eller psykologen. Men det kan også være, at du bare er introvert? Og derfor også har brug for at være i ro og i dit eget selskab og ikke skulle tage stilling til så mange mennesker, når du skal lade op? Hvis du tænker, at det måske giver mening for dig, så kan jeg anbefale dig, at læse vores artikel om at være introvert. Der er i hvert fald mange, som oplever at kunne nikke genkendende til nogle af de ting, som står i artiklen. 

Kan du gøre noget for at falde bedre til i din by?

Du skriver at der kun er et år tilbage af gymnasiet, men jeg tænker stadig, at det er længe, at skulle gå rundt at have det, som du har det lige nu. Men måske er der nogle ting du kan gøre, for at falde bedre til i den by, som du bor i lige nu. Jeg tænker, at der måske er en måde, at du kan ‘genskabe’ nogle af de ting, som du elsker fra øen? Du skriver at du godt kan lide at være ude, hvor der er stille. Derfor kunne det måske være godt for dig, at finde nogle steder i eller omkring byen, hvor du kan finde den samme fornemmelse. Det kunne eksempelvis være i en skov eller ved et andet naturområde, hvor der ikke er så mange mennesker. Du kan prøve følgende:

  • Find et kort over byen frem og find nogle natursteder i nærheden, som du kan tage ud til uden alt for meget besvær. 
  • Tag ud og læg mærke til, om du kan finde lidt af den samme følelse der. 
  • Tag eventuelt rundt i byen og se, om du kan finde nogle områder, caféer eller andre steder, som du kan mærke giver dig ro i kroppen. 
  • Prioriter at tage de steder hen så tit, som det er muligt for dig. 

På den måde, vil du måske kunne finde nogle små åndehuller i byen, hvor du kan mærke, at du virkeligt føler dig tilpas. Og måske vil det kunne give dig en følelse af, at høre mere til i den by, du bor i.  

Fitnesscentre

Det lyder til, at det gør dig glad at træne, men at du lige nu ikke rigtigt kan komme til det på grund af de mange mennesker i fitnesscentrene. Det giver en usikkerhed i dig, som stopper dig fra at tage afsted. Det tænker jeg, er super ærgerligt, når nu du så godt lide at træne. For hvis der er noget, som man virkelig elsker, men som man er forhindret i at gøre, så kan ens tristhed godt vokse mere. Hvis du har lyst, kan du prøve at læse vores artikel om, hvordan du giver slip på din usikkerhed. For der står nogle rigtigt gode råd til, hvordan man give slip i usikkerheden og gøre det, som man gerne ville alligevel. Måske kan den hjælpe med, at tage i fitnesscenter alligevel, selvom der er andre jævnaldrende. 

Selvom vi godt kan blive ramt af en masse usikkerhed, så er det de færreste af de andre i fitnesscenteret, som vil tænke over, at du er der. Du kan prøve at vende den om og overveje, om du tænker over, hvordan de andre ser ud, opfører sig eller træner nede i fitnesscenteret. Og om du i så fald tænker, at de ikke er gode nok til at måtte være der? Jeg forestiller mig, at du nok tænker “nej, selvfølgelig ikke”. Og det nok sådan at størstedelen af de andre i fitness også tænker.   

En anden måde, du måske kan gøre det lidt nemmere for dig selv, er ved at finde det mest stille fitnesscenter og så tage afsted, når der ikke er så mange mennesker. Det kan være, at det ikke er det center, som er tættest på. Men hvis lidt ekstra transporttid betyder, at du kan træne, så er det måske det værd?  

Snak med dine venner 

Jeg kommer til at tænke på, om du kan snakke med dine venner om, hvordan du har det? For nogle gange kan det være rigtigt rart, at snakke med nogle, som er jævnaldrende med en selv. Og som måske kan sætte sig ind i, hvordan man nogle gange kan blive usikker på sig selv – eksempelvis i fitness. De fleste unge kender i hvert fald godt til, at være usikre over et eller andet ved dem selv. Måske er der en af dine venner, som er rar at snakke med og god til at lytte? Du kan også overveje, om det ville være rart for dig, at træne sammen med en ven? Nogle gange kan det gøre det lidt nemmere og tryggere at komme afsted.

Hvis du har nogle venner, som også har været nødt til at flytte fra øen, så kan du måske prøve at snakke med dem også. Det kan være, at de også har siddet med en følelse af, at savne at være hjemme i roen, hvor der er lidt færre mennesker. Og det kan være rigtigt rart at, at snakke med nogen, som ved hvordan det er, at bo på din hjem-ø.

Tag fat i Livslinien 

Du skriver, at du nogle gange ikke vil leve mere. Det tænker jeg må være så hårdt at opleve. Selvom det måske virker mærkeligt, så er det ret normalt, at kunne blive ramt af sådan nogle tanker, når man har det svært. Det er kroppen, som reagerer på, at den mærker der er et problem, som den ikke ved, hvordan kan løses. Lidt som om, at den er blevet trængt op i en krog. Så kan tankerne om, ikke at ville leve mere godt dukke op. Men heldigvis er der hjælp at hente, hvis man har det sådan som du har det. Og derfor er det også virkeligt vigtigt, at du får snakket med nogen om den følelse. For den er alt for svær til, at du må gå med den alene. 

Du kan tage fat i din læge og din psykolog og prøve at snakke med dem om, hvornår du oplever de her tanker om, ikke at have lyst til at være her mere. Du er også meget velkommen til at kontakte Livslinien. Livslinien er en anonymt rådgivningstilbud til mennesker, som oplever selvmordstanker eller har spørgsmål om selvmordstanker. Deres frivillige er super søde og dygtige. Og de sidder klar på telefon og på computer til at hjælpe en, hvis man har det så svært. Dem kan jeg varmt anbefale.

De bedste hilsner fra en Mindhelper