Jeg føler mig deprimeret, men jeg vil ikke have, at mine forældre skal vide det

Det er altid svært, når man har det svært, men ikke rigtigt har lyst til, at ens forældre skal vide det. Så jeg er super glad for, at du har skrevet herind og delt dine tanker.

Det kan godt blive bedre

Du skriver ikke så meget i dit brev, men ud fra det du skriver, lyder det som om, du er rigtigt ked af det for tiden. Det lyder rigtigt svært, for det er så hårdt, når man er meget ked af det. Det er ikke unormalt, at det kan komme til at føles som om, der ikke er noget, der hjælper, når man har det svært. Men selvom man har prøvet en masse ting selv, som ikke har hjulpet, så er det heldigvis ikke det samme som, at der slet ikke er noget, der hjælper. For hvis man har prøvet selv, og det ikke rigtigt har hjulpet. Så er det fordi, det man kæmper med er for svært til, at man skal klare det alene. Og så kræver det, at man får noget hjælp fra folk omkring en for, at man kan få det godt igen.

Det er normalt at være ked af det i perioder

Det er helt normalt at have perioder, hvor man er rigtigt ked af det. Specielt hvis der også sker noget i ens liv, som er rigtigt svært. Det kan for eksempel være, at man kæmper med nogle svære tanker om sig selv, eller måske er der rigtigt meget pres på ovre i skolen. Det er sådan nogle ting, der påvirker ens humør og kan gøre en ked af det. Men hvis man føler sig rigtigt ked af det længe, og det ikke går over, så er det en god idé at være lidt opmærksom. For så kan det godt være et tegn på, at der er noget mere, der driller en.

Der er for eksempel nogle, der oplever at være kede af det så længe, at det bliver til en depression. Udover at de føler sig kede af det, så får de det også tit sådan, at de mister lysten til de ting, som de plejede at kunne lide. Mange af dem føler også, at alt energi har forladt deres krop, så de er trætte hele tiden. Hvis der er noget af det, du kan genkende, kan du prøve at læse vores artikel om depression.

Det er normalt at opleve nogle af tegnene fra artiklen i en periode. Men hvis det bliver ved, og der er mange af tegnene, du kan genkende, så skal du fortælle det til nogen. For uanset om det så er en depression eller ej, så er det et tegn på, at der er noget, der er rigtigt svært for dig. Og det skal du ikke gå alene med. Det skal du snakke med nogen om, så du kan få noget hjælp til at få det bedre.

Snak med dine forældre

Du skriver, at du ikke vil have, at dine forældre får at vide, hvordan du har det. Derfor bliver jeg lidt nysgerrig på, hvorfor du ikke vil have, at de ved, hvordan du har det? For jeg ved, at det kan være rigtigt svært at snakke med sine forældre om, hvordan man har det. Der er for eksempel rigtigt mange unge, der fortæller mig, at de vil gøre deres forældre kede af det eller bekymrede. Og at det er derfor, de ikke vil snakke med dem om, hvordan de har det. Det er en helt vildt omsorgsfuld tanke, som jeg sagtens kan forstå. Men de fleste forældre vil faktisk rigtigt gerne vide det, hvis deres børn har det svært. For de fleste forældre holder af deres børn, og vil derfor rigtigt gerne hjælpe dem, hvis de har det svært.

Derfor synes jeg også, at du skal snakke med dine forældre om, hvordan du har det, hvis du på nogen måder kan. For som jeg skrev i det første afsnit, så lyder det som om, det her er for svært til, at du kan klare det alene. Og dine forældre er dem, der bedst kan hjælpe dig, fordi det også er dem, der har ansvaret for dig. Hvis det er for svært at fortælle dem, hvordan du har det, så kan du skrive det i et brev, som du kan give dem. Så kan de læse brevet og snakke med dig om det bagefter. Det er der mange, der synes, er lidt nemmere, fordi de så ikke skal sige så meget selv.

Snak med nogle andre

Selvom de fleste forældre vil deres børn det bedste, så ved jeg også godt, at det ikke er alle forældre, der er lige gode til at hjælpe en. Så hvis du ved, at dine forældre ikke er gode til at hjælpe dig, er der så en anden voksen i nærheden af dig, du er tryg ved at snakke med? Det kunne for eksempel være en super sød lærer ovre fra din skole, en anden fra din familie, eller en helt tredje person. Hvis der er det, så skal du snakke med dem om, hvordan du har det. Så kan de nemlig hjælpe dig med at få hjælp.

De kan også hjælpe hos Børnetelefonen

Du kan også altid tage fat i Børnetelefonen. Hos Børnetelefonen sidder der nemlig nogle super dygtige frivillige rådgivere klar til at snakke med dig. Og du kan snakke med dem om alt, hvad der fylder for dig. De frivillige rådgivere har snakket med mange børn og unge, der har været rigtigt kede af det. Så de ved godt, det kan være lidt svært at snakke om, og de skal nok gøre alt, hvad de kan for at hjælpe dig. Du kan både chatte og ringe for at snakke med de frivillige rådgivere hos Børnetelefonen, så du kan vælge den mulighed, der er rarest for dig. Og så kan du være helt anonym, hvis du har det bedst med det.

Snak med lægen

Hvis du bliver ved med at gå rundt og føle dig deprimeret, så synes jeg, du skal snakke med din læge. For der er heldigvis hjælp at få, hvis man går rundt og føler sig deprimeret uden, at det går over. Og din læge er en af dem, der kan hjælpe dig med at finde ud af, hvor du kan få den hjælp henne. Hvis din læge skal kunne hjælpe dig videre, skal dine forældre sige god for det, fordi du er under 15. Det er også derfor, at det er en god idé, at du snakker med dine forældre om, hvordan du har det. Så kan de nemlig hjælpe dig med at tage fat i din læge og snakke med personen. Men hvis du hellere selv vil tage fat i lægen og snakke med lægen først, så kan du også sagtens gøre det. Så tænker jeg, at din læge nok skal hjælpe dig med at tage fat i dine forældre.

Jeg håber, at der er noget i mit svar, der har hjulpet dig. Og så håber jeg, at du får snakket med nogen, der kan hjælpe dig med at få hjælp til at få det bedre. For selvom det måske ikke føles sådan lige nu, så kan det godt lade sig gøre at få det godt igen. Det kræver bare den rigtige hjælp.