Folk er mega trætte af mig

Det lyder som om, du har det drønsvært for tiden. Så jeg er super glad for, at du har valgt at skrive herind. For det er så vigtigt ikke at gå med de svære ting alene. 

Når man har en depression

Det lyder som om, at du ved, du har en depression. Og der er faktisk rigtigt mange af de ting, du skriver i dit brev, der er fuldstændigt normale at opleve, når man har en depression. Der er for eksempel rigtigt mange med depression, der beskriver den der følelse af, at de nærmest ikke føler sig som sig selv længere. Og det er der faktisk en god grund til. For en depression ændrer på den måde ens hjerne fungerer på. Så man kommer til at tænke anderledes. Ens tanker bliver for eksempel farvet rigtigt negative, når man har en depression. Så kan man for eksempel kan komme til at føle, at det aldrig nogensinde bliver bedre, og at man ikke dur til noget som helst. Derfor er det jo faktisk ikke helt forkert, at man ikke er sig selv, for på nogle punkter har depressionen jo faktisk taget så meget over, at man ikke er helt sig selv mere. Men det er super nedern at have den følelse.

Det er bare så vigtigt at huske på, at man godt kan få det godt igen, selvom man måske føler, at det hele er fuldstændigt håbløst, fordi det ikke føles som om, der er noget, der kan hjælpe en med at finde tilbage til sig selv igen. For det er depressionen, der tænker sådan. Og den har ikke ret. Du kan godt få det godt igen. Og faktisk er det sådan, at langt de fleste, der har kæmpet med en depression, får det godt igen. Men det kræver benhårdt arbejde. Og det kræver, at man også selv arbejder mod at få det godt igen. For selvom andre kan hjælpe en på vej, så er det i sidste ende en selv, der skal gøre den største del af arbejdet. Det er dødhårdt, og det kan måske føles fuldstændigt umuligt. Men det kan virkeligt godt lade sig gøre. Og det er mega vigtigt at holde fast i.

Det er en ond cirkel

Når man har en depression, så har man ikke særligt meget overskud. Fordi det kræver sindssygt meget energi at gå rundt at have det svært. Derfor kan det også nogle gange være sindssygt svært at have overskud til at være social og deltage i samtaler. Fordi det faktisk kræver rigtigt meget af en at være social. Der er rigtigt mange forskellige ting, man skal være opmærksom på, når man er sammen med andre mennesker. Så det med, at det er mega svært for dig at deltage i samtaler med andre, fordi du ikke rigtigt kan sætte sammenhængende sætninger sammen. Og at det er svært for dig at vise interesse for andre, er faktisk også fuldstændigt normalt, når man lider af en depression.

Det er bare en super ond cirkel. For når det er så svært for en at vise interesse for andre, fordi ens depression driller en helt vildt, så kan andre desværre godt komme til at opfatte en som for eksempel opmærksomhedskrævende. Og det kommer så lidt til at bekræfte den her følelse af, at man slet ikke dur til noget. Det er mega uheldigt, for det får man det jo ikke ligefrem bedre af. Faktisk kan jeg forestille mig, at man bliver endnu mere ked af det over det. Derfor kan det være en rigtigt god idé at øve sig i at prøve at opdage det, når man måske får snakket lidt for meget om sig selv. Og så stoppe op og prøve at vise interesse for den anden i stedet for.

Her kan du godt bruge fake it, ‘till you make it-teknikken. Det kan godt være, at du ikke kan mærke interessen for den anden inde i dig selv, men det ved de jo ikke. Og de fleste mennesker bliver rigtigt glade for, at man for eksempel bare spørger: “…men hvordan går det så med dig?” Så føler de sig også hørt, fordi de får mulighed for at snakke om noget, der fylder i deres hverdag. Og selvom interessen måske ikke var der til at starte med, så kan det jo være, at der dukker et eller andet op undervejs i det de siger, som alligevel fanger din interesse lidt. Og som du kan spørge ind til. Jeg ved godt, det er hammersvært. Og prøv at lade være med at være for strid ved dig selv, hvis det ikke altid lykkedes. Det vigtigste er, at du prøver. For hvis man øver sig i at gøre de ting, man plejede at gøre før, man fik en depression. Også selvom det er drønhårdt, så kommer det tit langsomt til at føles naturligt igen. Og på den måde kan man faktisk øve sig til langsomt at få brudt noget af depressionen.

Læg en plan for dagen

Computerspil kan være super rare, når man har det svært, fordi man bare kan forsvinde helt ind i en anden verden, når man spiller, hvor man kan glemme alle de ting, der gør ondt. Jeg ved ikke, om du kan genkende det? Og det giver bare så god mening, for det er virkeligt ikke særligt rart at være i virkeligheden, når alting bare gør hammerondt. Problemet med computerspil er bare, at selvom de flytter tankerne fra de svære ting, så løser de ikke problemet. De risikerer faktisk bare at gøre dem værre, fordi man måske får spillet så meget computer, at man ødelægger sin døgnrytme. Og det der med at have en fast døgnrytme er faktisk super godt, når man har en depression. Sådan så man får sovet nok, får spist sine måltider og får kommet lidt ud af huset og ud i den friske luft.

Det er alt sammen ting, der kan være forfærdeligt uoverskuelige, når man har en depression. Så det er ikke nemt, jeg ved det godt. Men problemet med ikke at lave så meget, når man har en depression er, at det faktisk gør det hele meget værre. Mennesker er skabt til at være aktive og bevæge vores krop. Det udskiller nogle hormoner, der gør os glade. Så når vi ikke er så aktive, bliver vi mere triste og får mindre lyst til at gøre ting. Og det kan meget hurtigt skabe en ond cirkel. Derfor kan det hjælpe at få lavet en plan for dagen, så man ved, hvad man skal i løbet af dagen. Og så man kommer op og ud. Også selvom det er drønhårdt. Og man bare på ingen måder har lyst til det. Jeg synes også, du skal prøve at kigge på vores artikel om, hvad man kan gøre, hvis gaming stjæler ens liv. Du kan også vores artikel om, hvad man kan gøre, hvis man er deprimeret. Jeg tænker nemlig også, der er nogle gode råd i de to artikler, du måske kan bruge.

Får du hjælp?

Jeg komme til at tænke på, om du mon får noget professionel hjælp for din depression? Hvis ikke du gør det, tænker jeg, at det er mit allervigtigste råd til dig, at du skal prøve at opsøge professionel hjælp. For som jeg skrev i det første afsnit, så kan du godt få det godt igen, selvom du kæmper mega meget lige nu. Jeg ved godt, at det måske ikke føles sådan lige nu. For når man har en depression, kan det virkeligt føles som om, der ikke er nogen, der kan hjælpe en. Men det er ikke rigtigt. Man kan godt få hjælp til at finde tilbage til sig selv igen. Og til at finde tilbage til sin rette hylde igen. Men det kræver benhårdt arbejde fra ens egen side også. For selvom andre kan støtte en til at få gjort de ting, der er hjælpsomme, mens det er svært, så er det i sidste ende en selv, der skal gøre tingene. Også selvom det ikke altid er nemt. Og sikkert også bare er benhårdt nogle gange.

Hvem kan du tage fat i?

Hvis man gerne vil have hjælp for en depression, så er der nogle forskellige steder, man kan gå hen. Jeg har lavet en liste over nogle af de steder, som du kan se nedenunder:

• Din læge: når man virkeligt har det drønsvært, er det altid en god idé at tage fat i sin læge. Din læge er nemlig både uddannet til at hjælpe dig, når det gør ondt udenpå, men også når det gør ondt indeni. Så din læge kan hjælpe dig med at finde ud af, hvor du kan få hjælp til at få det bedre henne.
• Internetpsykiatrien: jeg ved ikke, om du kender til internetpsykiatrien Internetpsykiatrien er et sted, hvor man kan få hjælp over nettet gratis, hvis man er over 18 og for eksempel kæmper med depression. Hvis det lyder som noget, du kunne have lyst til, så kan du læse mere på internetpsykiatriens hjemmeside.
• Headspace: Headspace er ikke et professionelt tilbud. Men Headspace er et sted, hvor du kan komme ind og snakke med en frivillig om det, der fylder for dig. Og jeg tænker, det kunne være rigtigt hjælpsomt for dig. For det lyder som om, det er rigtigt svært for dig at snakke med folk omkring dig. Og at du faktisk ikke rigtigt føler, at du får noget ud af det, fordi folk snakker bagom din ryg bagefter. Det er super uheldigt. Og jeg kan godt forstå, at det ikke er særligt fedt. Men i Headspace er der ikke nogen, der taler bag om din ryg. De frivillige i Headspace er nemlig vant til at snakke med unge, der har det drønsvært. Så de ved godt, hvor mega svært, det er, når man bare virkeligt ikke har det godt. Og så kan du være helt anonym, hvis du helst vil det.

Jeg håber, at der er et eller andet i mit svar, der har hjulpet dig lidt, også selvom du ikke helt vidste, hvad du egentligt forventede, da du skrev. Og så håber jeg sådan, at du får taget fat i nogen, der kan hjælpe dig. For du har det uden tvivl hammersvært lige nu. Og det lyder som om, at det virkeligt spænder ben for dig og gør dit liv mega besværligt. Men du kan virkeligt godt få det godt igen. Engang imellem kræver det bare hjælp fra nogen udefra at komme tilbage til sig selv igen.