Jeg tænker på, om der er overhovedet er nogle der ville savne mig, udover min familie. Jeg har nemlig ikke så mange venner.
Jeg bor på et opholdssted og bliver meget sur på min chef. Når han kører hjem, tænker jeg over hvad jeg har gjort og bliver ked af…
Bare ved at tage den samme vej til skole eller kigge på dem i nogle sekunder, bliver jeg skrækslagen for, at blive som dem.
Jeg er træt af at have det sådan og jeg ved, at han er træt af den samme konflikt igen og igen.
Jeg har problemer med manglende motivation. Men jeg ved ikke, om jeg faktisk fejler noget, eller om jeg bare er doven.
Jeg vil ikke mere. Der er ikke rigtig nogen grund. Mine forældre gør alt for at holde mig glad, men jeg er ikke glad.
Jeg har de her tre lærere. Tror ikke de ved, hvor meget de betyder for mig. Er så bange for at skulle stoppe på skolen og har alle…
Det er ved at være daglig, at jeg prøver at kvæle mig selv. Jeg elsker at se mig selv lide, jeg elsker at græde, elsker at lave dy…