Jeg har problemer med at sove. For når jeg skal sove, føler jeg ikke, at min krop er min egen krop. Udover det er jeg også meget træt, og jeg er tit syg.
Hej Mindhelper
jeg har længe haft søvnproblemer, når jeg skal sove føler jeg ikke det er min krop når jeg kigger ned af. Når jeg fx. kigger på min hånd eller fod føler jeg ikke den hænger fast på min krop, jeg kan sagtens mærke den. Jeg føler det som om hvis man kigger på en andens hånd eller fod. Ud over mine søvnproblemer har jeg meget lidt overskud i hverdagen og jeg er meget træt. Tit i weekenden hvor jeg som regel for mere end 8 timer søvn er jeg så træt efter at havde været oppe i 2 timer at jeg skal kæmpe for ikke at falde i søvn.
Jeg er nærmest holdt op med at lave lektier og jeg kan ikke tænke på nået værre end at skulle i skole. Jeg trives i skolen, men jeg kan sket ikke overskue det. Jeg har været meget syg her på det sidste kan det skyldes stress?
Hilsen …..
(Pige, 15 år)
Kære du
Det lyder godt nok, som om du er inde i en ret svær periode lige nu. Så jeg er mega glad for, at du har valgt at skrive herind og dele dine tanker. For det er et tegn på, at du rækker ud efter hjælp. Og det er det første skridt på vejen mod at få det bedre.
Tag det alvorligt
Du har det bestemt ikke nemt lige nu. Og du oplever rigtigt mange ting, som jeg gætter på er ret ubehagelige? Så jeg kan godt forstå, at du gerne vil finde ud af, hvad det kan være. Træthed, at være mere syg end normalt og at have søvnproblemer kan godt være tegn på stress. Men jeg er også nødt til at være lidt klar i mælet og sige, at du skal tage de ting, du oplever alvorligt. For mange af tingene kan også være tegn på, at der er noget mere alvorligt galt. Derfor er det super vigtigt, at du fortæller nogen, at du oplever de her ting. Hvis det er noget mere alvorligt, er det nemlig super rart, hvis det bliver opdaget så tidligt som muligt.
Hvem kan du fortælle det til?
Som jeg lige har skrevet, er det vigtigt, at du fortæller nogen om de ting, du oplever. Det er nemlig ikke nogen ting, som du skal gå med for dig selv. Det kan være et super svært første skridt at skulle fortælle nogen om, at man faktisk har det svært. Men det er så vigtigt, at du gør det, så de her ting ikke får lov til at vokse sig større og større. Hvis du synes, det er lidt svært at finde ud af, hvem du nu lige kan snakke med, har jeg hjulpet dig ved at komme ned nogle forslag nedenunder:
- Dine forældre: det er vigtigt, at du får snakket med dine forældre om de her ting. For det er nemlig dem, der har allerbedst mulighed for at hjælpe dig, fordi det stadig er dem, der har ansvaret for dig. Jeg ved godt, det kan være mega grænseoverskridende at skulle dele sådan nogle svære ting med sine forældre. Men husk på, at dine forældre er der for at hjælpe dig. Og jeg er næsten helt sikker på, at de rigtigt gerne vil vide de her ting. Fordi de netop er dine forældre, og de holder af dig.
- Din læge: det er også ret vigtigt, at du fortælle din læge om de her ting, fordi det kan være tegn på, at der er noget lidt mere alvorligt galt. Både fysisk eller psykisk. Så det er vigtigt, at din læge får undersøgt dig, så du kan blive helt sikker på, hvorfor du har det sådan her. Det kan være svært at gå til lægen, når man har det svært. For det er måske ikke lige er det, man er mest vant til at snakke med sin læge om. Men husk på, at din læge er vant til at snakke med mange forskellige mennesker. Også mennesker, der har det virkeligt svært. Hvis du stadig er lidt utryg ved at skulle snakke med din læge, kan du altid tage dine forældre med. Så har du dem at støtte dig op af.
Jeg håber virkeligt, at du får det her sagt til nogen. Jeg ved godt, at det kan være svært. Men du har allerede skrevet herind og fortalt det. Det må have krævet virkeligt meget mod. Så det mod skal du samle til dig en gang til og fortælle de her ting til nogen. For din egen skyld.
De bedste hilsner fra en Mindhelper
