Hej Mindhelper

Jeg er en pige på 13 år. Jeg flyttede skole for 2 måneder siden, går i 8. klasse og jeg har svært ved at tilpasse mig, jeg sidder stort set alene i hvert frikvarter, får sendt undrende blikke og bliver udstillet af lærerne, så rent ud sagt vil jeg gerne tilbage på min gamle skole hvor jeg havde det meget bedre socialt og fagligt ift. fremskridt. Jeg har snakket med mine forældre om det, men de vil ikke gå med til det. Jeg har svært ved at formulere mig når vi endelig snakker om det, og det pisser mig af da jeg har så meget jeg gerne vil ud med. Når jeg ikke kommer ud med de ting jeg vil, bliver jeg mega vred og ked af det, og har derfor nærmest søvnløse nætter hvor jeg drukner i tårer.
Min familie kalder min bror og jeg for curlingbørn fordi vi får ”alt serveret”. Og der er måske noget rigtigt i det men det hele kan rende af helvedes til hvis jeg ikke er glad i min hverdag på noget tidspunkt. Derfor føler jeg mig også udstillet af min familie, og har ingen ret til at være ked af det eller sur for jeg har jo ”det der skal til”.
Jeg vil bare gerne få en god afslutning på folkeskolen og omgås med de mennesker jeg holder af men det er ikke muligt.

(13 år)


Kære Pige på 13 år

Det lyder som en mega frustrerende situation, du er i lige nu. Og jeg kan sagtens forstå, at du både kan blive vred og ked af det. Derfor er jeg rigtig glad for at du har skrevet herind og fortalt om dine tanker. For dem skal du ikke gå alene med.

Sikke en møg situation

Du skriver, at du gerne vil flytte tilbage på din gamle skole, fordi du ikke føler dig tilpas på din nye skole. Det giver god mening, at du har det sådan, for vi mennesker har brug for at føle os trygge og godt tilpas de steder, vi er i vores hverdag. Og når man går i skole, tilbringer man rigtig mange af sine timer der. Og så kan det være hammer-svært at være i, hvis ikke man har det godt når man er på skolen. 

Det er svært, hvis ikke man føler sig hørt

Du skriver også, at dine forældre ikke vil have, at du flytter skole igen. Og at din familie giver udtryk for, at du ikke har ret til at være sur eller ked af det. Det lyder ikke rart at være i. For vi har alle brug for, at dem tæt på os forstår os. Og hvis ikke man føler, at ens familie forstår de følelser man går rundt med, så kan det godt forstærke de svære følelser, og få dem til at koge helt over. Så derfor tænker jeg, at det give god mening, at du kan bliver hammer ked af det og vred, når du ikke føler dig forstået. For ligegyldig hvordan ens liv ser ud, er det altid okay, at være ked af det, eller have det svært. Det er ikke noget man selv kan styre.

Noget der også kan være rigtig frustrerende er, når man ikke rigtig føler, at man kan få formuleret de ting der sker inden i en ordentligt. For så kan det føles lidt som om, at alle følelserne bliver burret inde i en selv, uden man får mulighed for, at der er nogen der hjælper en. Og det er rigtig hårdt, at gå med en masse svære ting alene.

Skriv et brev

Mange unge synes, at det der med at sætte ord på deres følelser og tanker, kan være lidt svært. For selvom man måske kan tænke en masse ting oppe i hovedet, så er det ikke altid at ordene kan komme ud, når man så står i situationen.

Noget der kan hjælpe, når man har det sådan er, at skrive tankerne og følelserne ned i et brev. For så har man tid til, at få mærket efter, hvordan man har det. Og tid til at finde ud af, hvordan man kan beskrive det med ord. Derfor er mit bedste råd til dig også, at prøve at skrive ned, hvordan du har det, og så vise dit brev til dine forældre. For i det brev, du har skrevet herind, synes jeg du beskriver rigtig fint, hvordan du har det. Derfor tænker jeg også, at du sagtens kan formulere, hvordan du har det i et brev til dine forældre.

Og sommetider er forældre bare trælse, og skal have tingene at vide flere gange, før de rigtig forstår, hvordan det er man har det. Så selvom det måske kan være svært at gøre, efter du har oplevet, at de ikke rigtig forstod dig. Så synes jeg stadig du skal prøve at give det et forsøg igen.

Tal med en lærer

Jeg kommer også til at tænke på, om der måske er en lærer, du kan snakke med om, hvordan du har det? For nogle gange kan det være rigtig rart at snakke med en voksen, som ikke er ens forældre. Og lærerne er der for at hjælpe dig, med at få en så god oplevelse ovre i skolen som muligt. Og jeg tænker at der er rigtig mange lærere der har oplevet, at det med at skifte skole godt kan være rigtig svært.

Hvis der ikke lige er en lærer du føler dig tryg ved at tale med, så kan det også sagtens være en anden voksen. Det er nemlig ikke så vigtigt præcis hvem det er, så længe du får talt med nogen. Så nogle andre bud på voksne der kunne være gode at tale med kunne være, en sundhedsplejerske på din skole, en god venindes mor, eller måske en flink onkel.

Tag i Headspace

Når man går og bøvler med en masse svære følelser, og bare gerne vil have tingene ud, så kan Headpace være et super godt sted, at tage hen. Her sidder der nemlig en masse flinke og dygtige frivillige, som altid er parate til at lytte. De frivillige er vant til at tale med unge og ved godt, at det kan være lidt svært, at få ord på, hvordan man egentlig har det. Så de vil gøre deres bedste for, at prøve at hjælpe dig. Det er gratis at have samtaler hos Headspace, og du kan både kontakte dem ved at ringe, eller gennem deres online chat.

Det kan være rigtig hårdt, ikke at føle sig tilpas på ens skole. Og det kan gøre hammer-nas, hvis ikke man føler at ens familie forstår ens følelser. Derfor håber jeg meget på, at der er noget i mit svar du har kunne bruge. Og at du får talt med nogen om, hvordan du går og har det.

De bedste hilsner fra en Mindhelper