Jeg har været trist i en længere periode, hvor jeg også har haft selvmordstanker. Nu er tankerne blevet til stemmer, og jeg ser personer, der ikke er der.

Hej

Jeg vil gerne gøre det her meget kort så… jeg har været ked af det i en længere periode hvor jeg har selvskadet og haft selvmordstanker. Jeg snakker med nogen om det men jeg stoler ikke på dem jeg snakker med. Her de seneste par dage har jeg virkelig været ked af det og mega træt. Så meget at jeg har svært ved at komme ud af sengen om morgenen og i skolen kan jeg ikke koncentrere mig. Mine selvmordstanker er blevet til stemmer jeg kan høre og nogle gange ser jeg skikkelser af mennesker der ikke er der.
Jeg ved ikke hvad der sker med mig eller hvad jeg skal gøre ved det.

(Pige, 14 år)

Kære du

Jeg kan kun forestille mig, hvor ubehageligt det måtte være for dig at se skikkelser og at opleve dine selvmordstanker som stemmer. Det er rigtig flot, at du allerede har snakket med nogen om det. Det skal du endelig blive ved med. Og så vil jeg give nogle gode råd med dig på vejen herfra.

Tag det alvorligt
I dit brev skriver du, at du ikke ved, hvad der sker med dig. Og jeg kan bestemt godt følge, at det er rigtig ubehageligt at opleve både at se mennesker, der ikke er der og høre stemmer. For at være helt klar i spyttet, bliver jeg nødt at understrege, at du skal tage det seriøst, det du oplever. Det kan nemlig være de første tegn på mere alvorlige psykiske problemer. Derfor er det virkelig vigtigt, at du fortæller om dine oplevelser til nogen. Også så det kan blive fanget i god tid, hvis det er noget mere alvorligt, du oplever.

Hvem kan du fortælle det til?
Jeg ved, at du allerede har snakket med nogen om det her. Og det vil jeg virkelig rose dig for. Det kan være et rigtig svært skridt at tage – men du har gjort det! Jeg er ked af at høre, at du ikke helt stoler på dem, du har fortalt det til. Det er ikke en rar følelse at gå med, når man har delt noget, der er svært for en. Derfor kan det måske også være svært at vide, hvem du nu skal fortælle det til? Derfor vil jeg hjælpe dig lidt på vej med forslag her nedenunder:

  • Dine forældre
    Hvis du ikke allerede har gjort det, er det meget vigtigt, at du snakker med dine forældre. De er der for at hjælpe og støtte dig igennem svære tider. Og det lyder det som, at det er her – og med god grund. Det er også en rigtig rigtig god idé, at de ved, hvordan du har det, så de kan tage med dig til læge eller andre steder.
  • Din læge
    Mit vigtigste råd til dig er at snakke med din læge om de her stemmer og skikkelser, du ser. Det kan føles rigtigt skræmmende at snakke med sin læge, når man har det svært. Men husk på, at din læge er vant til at høre om alt mellem himmel og jord – også hvis man har det svært psykisk. Desuden er din læge der for at hjælpe dig med de problemer, du kommer med. Og de kan samtidig henvise dig videre til steder, hvor du får bedst mulig hjælp, hvis det er nødvendigt. Synes du, at det er mere trygt, kan du også sagtens tage dine forældre med.

Tag kontakt til Livslinien
Du nævner, at du har selvmordstanker. Og alene af den grund vil jeg gerne gøre dig opmærksom på Livslinien. Det er et sted, som du kan kontakte helt anonymt og fortælle om dine selvmordstanker. Rådgiverne derinde er rigtig dygtige og er vant til at snakke med personer med selvmordstanker. Derfor vil jeg virkelig råde dig til at tage fat i dem, når du kan mærke, at dine selvmordstanker bliver for meget for dig.

Jeg håber virkelig, at du igen tager mod til dig og fortæller om det, du oplever for tiden. Det er vigtigt, at der er nogen, der kender til det. Så tag det du oplever alvorligt og få det sagt – for din egen skyld.

De bedste hilsner fra en Mindhelper