Jeg er ikke glad for min uddannelse overhovedet. Og jeg slås med at finde interesse, overskud og humør til at lave andre ting udover min uddannelse.

Hej,

jeg sidder og har brug for hjælp..

Jeg er en ung kvinde på 22 år. Jeg kan forstå at mindhelper er til unge fra 13-20 år. Men jeg har brug for et par enkelte råd.. Som det ser ud lige nu er jeg ikke glad for min uddannelse på universitetet overhovedet. Jeg har mistet al interessen for den og jeg kan slet ikke motivere mig selv til at komme igang med læsningen.
Når jeg forestiller mig min fremtid med denne uddannelse er det helt blankt og jeg kan ikke se mig selv i dette arbejdsfelt mere. Jeg søger og ønsker noget der fanger min interesse igen, noget jeg oprigtigt kan lide, men jeg kan simpelthen ikke finde det uddannelsesmæssigt, og samtidig kan jeg heller ikke tage mig sammen til at udforske andre områder. Jeg har en urealistisk idé om, at jeg gerne vil opnå noget meget større i livet og jeg bliver skuffet igen når jeg indser at det kun er fantasi.
I forbindelse med min uddannelse har jeg haft valgfag der var online-baseret det meste af tiden og på andre fysiske universiteter uden for Kbh i halvandet år ialt. Jeg har svært ved at komme ud af døren regelmæssigt fordi jeg jo ikke er “tvunget” til at tage i skole. Min hverdag er blevet sløv og det er svært at bryde ud af det. Al undervisning foregår på nettet og jeg har derfor ikke mødt nye mennesker at kende i halvandet år nærmest. Jeg savner virkelig et samvær med andre og skabe mig et større socialt netværk. Jeg havde en forventning om hvordan universitetet ville være og jeg er så skuffet over mit valg af uddannelse nu. Det er endt ud i, at jeg ikke finder glæde eller interesse ved noget som helst.
Jeg kæmper også med at finde noget til hverdag, som jeg kan beskæftige mig med udover uddannelse, som fx. en rigtig hobby, men jeg kan overhovedet ikke finde noget. Jeg føler mig ikke god til noget eller speciel på nogle punkter. Jeg har ikke noget at se frem til i min hverdag. Jeg sidder derhjemme hele tiden og ønsker at mit liv var anderledes. Jeg hiver mig selv ned hele tiden og har svært ved at se positive aspekter ved mig selv.
Jeg har tætte veninder, men jeg ser dem ikke så tit, fordi jeg føler mig drænet for energi og jeg er ikke i humør til at se nogen. Jeg har det bare ikke godt med selv og sådan har jeg haft det længe. Jeg har heller ikke et studiejob for tiden og jeg søger, men får aldrig en tilbagemelding.

…. på forhånd tak.

(Pige, 20 år)


Kære pige på 22

Det lyder, som om du har en del at slås med. Så jeg er super glad for, at du har skrevet herind og delt dine tanker. Det er nemlig så vigtigt, at du ikke går og slås med alle de svære ting alene.

Det kræver energi
Du beskriver mange ting, som virkeligt ikke er særligt sjove. Som for eksempel, at du ikke rigtigt kan finde interesse ved noget. Og at du føler dig drænet for energi. Jeg tænker egentligt, at meget af det, du beskriver, giver helt vildt god mening, når du samtidigt også skriver, at du ikke er særligt glad for din uddannelse. For man bruger rigtigt meget tid på sin uddannelse. Og når man så ovenikøbet ikke er helt vildt glad for sin uddannelse, så kræver det bare sindssygt meget energi at bruge tid på det. Fordi man bruger rigtigt meget energi på at gå rundt ikke og føler sig glad for det, man laver. Så det ville give god mening, hvis din uddannelse faktisk tager så meget energi, at du ikke rigtigt har overskud til så meget andet. 

Hvis den her følelse af at mangle overskud og ikke rigtigt være i humør til noget som helst, er for tung og svær at komme af med, kan det også være et tegn på en depression. Hvis det giver mening for dig, kan du læse vores artikel med tegn på depression. Det er vigtigt, du tager det alvorligt, hvis du kan genkende mange af tegnene. Uanset om det er en depression eller ej, er det nemlig et tegn på, at du har det rigtigt svært lige nu.

Er det det rigtige studie?
Når jeg læser dit brev, lyder det, som om der er en hel del negative følelser forbundet med dit valg af studie. Er det rigtigt forstået? Det giver god mening, hvis du ikke er glad for dit studie. Men det får mig også til at tænke på, om dit studie er det rigtige for dig? Det har jeg ikke svaret på. Det er dig selv, der skal mærke efter, om du har lyst til at fortsætte på dit studie. Hvis det er lidt svært, kan du prøve at lave en liste over fordele og ulemper ved dit studie. På den måde bliver det måske mere tydeligt for dig, hvad der fylder mest. Det gode ved lister er nemlig, at man har det hele fysisk lige foran sig.

Og så får jeg også lige sådan lyst til at fortælle dig, at der ikke er noget i vejen med ikke at føle sig tilpas på sin uddannelse. Det er der rigtigt mange unge, der kender til. For det er bare en mega stor og svær beslutning at skulle vælge uddannelse. Og det er ikke altid, at ens uddannelse lige er det, som man troede den var, da man startede. Det er der absolut ikke noget i vejen med. 

Du er også god til noget
Du skriver, at du har svært ved at finde nogen hobbyer, fordi du ikke rigtigt er god til noget. Men jeg tror faktisk ikke helt på, at du ikke er god til noget. For vi har nemlig alle sammen nogle styrker. Altså noget som vi er gode til. Nogle gange kan det bare være svært at se dem selv. Så jeg synes, du skal prøve at læse vores artikel om at finde frem til sine egne styrker, og se om ikke det kan hjælpe dig med at se dine egne styrker. Og husk, at det ikke er forbudt at bede andre om hjælp, hvis det er for svært at finde dem selv.

Og så kom jeg også til at tænke på noget andet. Kan man ikke godt have en hobby og gå til den, fordi man synes, det er sjovt? Uden man nødvendigvis behøver være god til det? Jeg synes i hvert fald, du skal prøve at kaste dig ud i det, hvis der er noget, som du har det sjovt med at lave. Og som du har lyst til at have som hobby. For du fortjener helt sikkert at komme ud blandt nogle mennesker og have det lidt sjovt. 

Snak med nogen
Men det allerbedste råd jeg kan give dig er, at du skal have fundet nogen, du kan dele alle de her ting med. For du har en hel del at slås med. Og du skal ikke slås med så mange ting helt alene. Når der er så mange ting, er det nemlig alt for tungt at bære rundt på læsset helt selv. Så du skal have nogen at støtte dig op af, så du ikke skal slæbe rundt på det her tunge læs helt selv. Det er nemlig så vigtigt, når man har det svært. Også selvom man ikke helt føler, at man har hverken overskud eller humør til at skulle være sammen med andre. I princippet er det ikke så vigtigt, hvem du snakker med, så længe det er nogen, du er tryg ved at snakke med. Men jeg har alligevel et par forslag, som du kan se nedenunder:

  • Dine forældre: det kan godt være rigtigt svært at snakke med sine forældre, når man har det svært. Men det ville være en rigtigt god idé at snakke med dem. For jeg gætter på, at dine forældre kender dig ret godt. Og fordi de er dine forældre, er jeg også næsten sikker på, at de rigtigt gerne vil vide, at du faktisk slås med en del lige nu. Fordi de vil dig det allerbedste, og rigtigt gerne vil hjælpe dig. Også når du har det svært.
  • En studievejleder: dit studie fylder en hel del i dine tanker. Og det er helt forståeligt. Men derfor synes jeg, det ville være en mega god idé at tage fat i en studievejleder på din uddannelse. Studievejledere er nemlig uddannet til at hjælpe, når der er noget på studiet, der er svært. For eksempel hvis man lige pludseligt ikke føler sig tilpas på sit studie længere.
  • Headspace: hvis det ikke lige dur at starte med at snakke med dine forældre, kan du også tage fat i Headspace. Hos Headspace er du nemlig altid velkommen, hvis du har det svært og har brug for nogen at snakke med. Du kan være helt anonym i Headspace. Og de frivillige rådgivere er super dygtige. Ligesom de er vant til at snakke med unge, der har det svært. Så de vil gøre sit allerbedste for at prøve at gøre samtalen så tryg for dig som muligt.

Jeg håber, at der er noget i mit svar, der har hjulpet dig lidt. Det allervigtigste som jeg håber, du tager med dig, er faktisk, at du skal snakke med nogen om det her. Både fordi du ikke har fortjent at gå og slås med de her ting helt selv. Men også fordi, du godt kan få det godt igen. Nogle gange kræver det bare den rigtige støtte og den rigtige hjælp. Og det første skridt på vej mod at få det er at fortælle nogen, at man ikke har det godt. Og at man har brug for deres hjælp.

De varmeste hilsner fra en Mindhelper