Jeg reagerer rigtigt meget på mine følelser og tanker. Jeg vil rigtigt gerne blive bedre til at styre mig selv, men jeg føler, at jeg har prøvet alt. Og der er ikke noget, der virker.

Hej..

Jeg er en overdrevet følsom pige på 17 år. Jeg har ADHD, Depression og vi har en stor mistanke til at jeg er bipolar og angst. Jeg er jaloux, impulsstyret, følelsesstyret, usikker og tror mit liv går under hvis jeg eksempelvis siger eller gør noget min kæreste blir lidt mopset over, eller bare den mindste ændring i min kærestes humør. Jeg er en person der læser og tolker på stedet hvis den mindste mine i ansigtet eller i tonelejet ændre sig. Jeg har taget medicin for ADHD i over et år og nu er skiftet over til en anden slags. Mig og min kæreste har været sammen over 5 måneder og kendt hinanden længere tid. vi slog op for et par dage siden, men valgte istedet at kalde en pause og derefter kom sammen igen inden for et døgn. vi kan ikke undvære hinanden og elsker hinanden utrolig meget, jeg vil virkelig gerne blive gevaldigt bedre til at styre mig selv og beherske mine impulser og tanker, problemet er bare at jeg synes jeg har prøvet alt og kommer ingen vegne med det, jeg er bange for, og næsten ved, at hvis jeg bliver ved med at være så ” for meget” kan jeg igen ende med at miste ham og nok for altid denne gang, det skal undgåes.
jeg ved ikke om jeg skal have noget beroligende medicin af en slags eller andet, eller om du/i har realistiske forslag og råd til hvordan jeg skal kunne få styr på mig selv, for alt det her går ikke kun udover kæresten, men også udover familie, venner og bestemt mig selv, jeg ødelægger mit liv og min livsglæde ved at være så tænkende og “for meget” hele tiden.. det er så slemt nu at jeg har selvskadende tanker og mange gange bare ligger og håber på at jeg kan lukke min øjne for sidste gang og derved ikke vågner nogensinde igen, for hvad er livet værd hvis jeg alligevel ikke er i stand til at nyde det… hjælp! 🙁

(Pige, 17 år)

Kære pige på 17 år

Du har virkeligt mange ting at slås med. Så jeg kan dælme godt forstå, hvis du synes, at livet er svært for tiden. Og jeg er så glad for, at du har skrevet herind og delt dine tanker. For det er så vigtigt, at du ikke går alene med de svære ting.

Det tager tid

Du skriver, at du føler, at du har prøvet alting, for ikke at styre dig selv. Men at der ikke rigtigt er noget, der virker. Det giver rigtigt god mening, at du har det sådan. Og jeg forstår godt, hvis du synes, det er sindssygt frustrerende. Men prøv at lade være med at miste modet. For det er sindssygt svært at lære at ændre på den måde, man reagerer på. Og det er noget, der kan tage rigtigt lang tid at lære. Specielt hvis man er sindssygt øver i at reagere på den måde, man reagere på lige nu. Og det gætter jeg på, at du er?

For det lyder som om, du ikke har haft din ADHD diagnose så længe. Så jeg gætter på, at du heller ikke har fået hjælp til de her ting så længe? Derfor har du også nærmest haft hele dit liv til at blive rigtigt god til at reagere, som du gør lige nu. Og jeg gætter på, at der engang var en god grund til, at du reagerer, som du gør? Det er bare ikke særligt fedt for dig at reagere på den måde længere. Så nu skal du til at øve dig i at blive god til at reagere på en anden måde. Og det er både sindssygt hårdt og mega svært. Og så kan man godt komme til at føle, at man sidder fast nogle gange. Og det er fuldstændigt forståeligt.

Træn vejrtrækningsøvelser

Jeg kan til gengæld godt forstå, at du er ved at være træt af, at du er så god til at reagere hurtigt på dine følelser. Så jeg vil prøve at komme med et par gode råd, som du måske kan bruge. Det første råd er at prøve at lave nogle vejrtrækningsøvelser. Og prøve at øve dig i at tage et par dybe indåndinger, når du kan mærke, at du er lige ved at koge over og reagere på dine følelser.

Man kan nemlig godt se vores vejrtrækning lidt som et anker. Når vi bliver påvirket af vores følelser, påvirker det nemlig tit også vores vejrtrækning. Den bliver hurtigere og mere overfladisk. Det fortæller vores hjerne, at nu er der fare på færde, så nu skal der gøres noget. Og så tænker man ikke på så meget andet end, at nu skal man enten kæmpe eller flygte. Så bliver vores vejrtræknig endnu mere overfladisk for at forberede os på, at nu skal der ske noget. Og så bliver det hurtigt en ond cirkel, hvor det hele kører i ring.

Men hvis man stopper op og øver sig i at trække vejret dybt og helt ned i maven, så kan man fortælle sin hjerne, at den godt kan slappe af. Og så er det nemmere ikke at reagere lynhurtigt på sine følelser. Fordi det bliver nemmere at bruge den lidt mere fornuftige del af sin hjerne, som ikke kun tænker på at kæmpe eller flygte. Men som også tænker over, hvordan det er smart at reagere på den lange bane. Som med alle andre ting, så kræver det øvelse at blive god til at styre sin vejrtrækning. Så prøv at lade være med at miste modet, hvis det ikke lykkedes de første gange. Hvis du bliver ved med at øve dig, skal du nok blive mega sej til det.

Har du prøvet Mindfulness?

Jeg kommer også til at tænke på, at du har prøvet mindfulnessøvelser? Det kan nemlig være super godt, hvis man nogen gange er rigtigt meget i sine tanker og følelser. I Mindfulness træner man nemlig sig selv i at lade sine tanker være det, de er. Nemlig bare tanker, som man ikke altid behøver at reagere på eller tage stilling til. Og imens man træner det, er man opmærksom på sit åndedræt, så man kommer lidt ud af sine tanker og ned i sin krop igen.

Jeg kan godt forstå, hvis det lyder mega svært. Men prøv at give det en chance i lidt tid og se om ikke det kan hjælpe dig. Ligesom med vejrtrækningsøvelserne er jeg næsten sikker på, at du nok skal blive sej til det, hvis du øver dig. Men der er desværre ikke nogen nem måde at ændre på den måde, man reagerer på. Det kræver træning og benhårdt arbejde. Men det lyder også som om, at du er villig til at arbejde benhårdt for det. Så jeg er sikker på, at det nok skal lykkedes for dig en dag.

Snak med din læge

Du skriver, at du har taget medicin for din ADHD i et år nu. Men at du er skiftet over til en anden slags. Jeg kommer til at tænke på, om nogen af de ting du skriver i dit brev, er blevet værre efter, at du har skiftet medicin? Man kan nemlig godt komme til at reagere voldsommere på ens følelser som en bivirkning ved noget medicin. Så hvis du føler, at det er blevet værre, efter du skiftede medicin, er det en super god idé at tage fat i din læge. For så er det en rigtigt god idé, at du lige får snakket det igennem med den person. Og finder ud af, om der er noget, I kan gøre ved det.

Snak med nogen

Du skriver, at de her ting er blevet så slemt nu, at du er begyndt at få selvskadende tanker. Det er et tegn på, at det bare er drønhårdt at være dig. Og det er slet ikke underligt, for du har rigtigt mange ting at slås med. Men det er så vigtigt, at du ikke går alene med de her selvskadende tanker. Og alle de ting du har skrevet i brevet i det hele taget. For det er nogle super svære tanker, der er alt for tunge at bære rundt på alene. Så det er så vigtigt, at du får snakket med nogen om de her tanker. Så der er nogen, du kan snakke med, når de popper op i dit hoved. Og så der er nogen, der kan støtte dig, når det er svært.

Hvis du har et godt forhold til dine forældre, er det en super god idé at snakke med dem. Jeg gætter nemlig på, at det er dem, der er tættest på dig så. Så det er dem, der har bedst mulighed for at hjælpe dig og støtte dig lige nu. Men hvis der er en anden voksen tæt på dig, som du er mere tryg ved at snakke med, kan du også snakke med ham eller hende. Det er nemlig ikke så vigtigt, hvem du snakker med. Så længe det er en, du føler, at du kan fortælle alle de her ting til.

Tag fat i Livslinien

Du skriver, at du nogen gange ligger i din seng og håber, at du har lukket øjnene for sidste gang. Fordi du ikke føler, at livet er det værd, når det er så svært for dig at nyde det. Det giver så god mening, at du har det sådan. Og jeg ved, at der er rigtigt mange, der har meget at slås med, der har haft det præcis ligesom dig. Men døden er ikke den eneste udvej. Du kan godt få det godt og komme til at nyde dit liv. Så det er så mega vigtigt, at du ikke går alene med de her tanker.

Og hvis de nogensinde kommer til at fylde for meget for dig, kan du tage fat i Livslinien. Hos Livslinien kan du nemlig komme til at snakke med nogen om de her tanker. De frivillige hos Livslinien er super dygtige. Og du har snakket med rigtigt mange unge, der har ønsket, at de aldrig åbnede øjnene igen. Du kan være helt anonym hos Livslinien, så dem kan du trygt tage fat i.

Jeg håber, at der er noget i mit svar, der har hjulpet dig lidt. Og så håber jeg sådan, at det lykkedes dig at knække koden til, hvordan du kan få det bedre. For du fortjener at få det godt. Og mærke, at livet faktisk også kan være rigtigt rart.

De varmeste hilsner fra en Mindhelper