Hej

Jeg er en pige på 14 år og på det sidste er jeg begyndt at føle at jeg savner “den gamle mig”. Jeg startede i ny klasse i starten af året og det var rigtig hårdt for mig, jeg følte ikke jeg havde energi til noget og ende med at starte til psykolog som forklare at jeg siden starten af året har ligget på grænsen at depression, overbelastning/stress, men er dog aldrig blev diagnostiseret. Alt der skete ændrede nærmest alt ved mig, fra måden jeg klæder mig, opføre mig, klare mig i skolen og de venner jeg fik. Jeg ved at det er naturligt at ændre sig isser i teenagealderen, og når der sker store ændringer i ens hverdag, men jeg føler lidt at jeg var gladere før jeg startede op. Jeg tror lidt jeg “savner” den person jeg var, men jeg ved ikke hvorfor eller hvad jeg skal gøre ved det. Når jeg ser gamle billeder, gamle trends, gamle film (altså ting fra før at det her skete) kan jeg mærke at jeg på en måde bliver glad, men så bliver jeg ked at det og får det helt dårligt. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre for at ændre det.

(14 år)


Kære Du

Det lyder til, at du er ramlet ind i svær periode. Derfor er jeg også rigtig glad for, at du har skrevet herind til og fortalt om det. For det skal du bestemt ikke gå med alene. 

Ændringer 

Som du skriver, sker der en masse ændringer, når man rammer teenagealderen. Og når der oveni hatten også sker en masse andre omvæltninger i ens liv, kan det godt være ret overvældende. Det tror jeg, at langt de fleste unge, der har startet i en ny klasse, kender til. Derfor er det også normalt, at det kan være lidt svært.

Og når ændringerne sker hurtigt, og der er mange områder, som man ændrer sig på. Så kan det godt være en ret stor mundfuld at finde sig til rette i. Og så kan den der følelse af, at man savner sit gamle jeg godt dukke frem. Også uden at man nødvendigvis gerne vil være helt den samme person igen. For tit handler det nemlig mere om, at det er alle de ting, som man forbinder med det gamle, som man savner. Måske savner man sine gamle veninder, sit overskud eller noget helt tredje. 

De positive minder 

Vi mennesker har det også ofte med at se alt i et mere positivt lys, når vi husker tilbage. Så når man tænker tilbage på, den man var og de ting man lavede, så har hjernen det med at fremhæve alt det der var mega fedt, og glemme at man også havde dage, hvor det hele var trælst og ufedt. Og når hjernen snyder en på den måde, kan det godt give en et stik i maven, og en følelse af, at man savner den man var.

Mange unge, som går gennem en svær periode, siger også, at de savner den de var, før det hele føltes tungt og trist. Derfor er det også normalt, at savne sit gamle jeg, når man er ramlet ind i en svær periode. Men selvom det er hammerhårdt lige nu, så kan det heldigvis godt blive bedre igen.

Snak med dine forældre 

Noget af det allerbedste, som man kan gøre, når man har det svært, er at tale med nogen om det. Du skriver ikke, om du har snakket med dine forældre om, hvordan du har det. Men hvis du ikke har, så tænker jeg at det kunne være et rigtig godt sted at starte. For dine forældre er måske nogle af de voksne, som er tættest på dig. 

Hvis du synes, at det er lidt svært at skulle fortælle om, kan du tage et kig i vores guide til at snakke med forældre om svære ting. I den står der nemlig en masse gode råd til, hvordan man får åbnet op for snakken. 

Snak med en anden voksen 

Hvis det slet ikke dur at snakke med dine forældre, kan du også snakke med en anden voksen, fx en lærer, en venindes mor eller en helt tredje. Det vigtigste er nemlig ikke, hvem du snakker med. Det vigtige er, at du ikke går med alt det svære helt alene. 

Går du stadig hos psykologen? 

Jeg kommer også til at tænke på, om du stadig går hos psykologen? For hvis du gør, så tænker jeg, at det kunne være en rigtig god ide at du fortalte psykologen om, at du savner dit gamle jeg. For så kan det også være, at psykologen kan hjælpe dig, så det ikke bliver ved med at fylde så meget. 

Hvis du ikke længere går hos psykologen tænker jeg, at det måske også kunne være en ide, at du snakkede med dine forældre om at komme til at gå hos psykologen igen. 

Headspace 

Her til allersidst vil jeg også lige nævne Headspace. Headspace er et sted, hvor unge kan komme og snakke om det, der fylder hos dem. Og hos Headspace arbejder der en masse søde og rare frivillige, som er vant til at snakke med unge. Derfor sørger de også altid for, at det foregår på en måde, som er rar for dig. Det er helt gratis, og du kan også sagtens være anonym. Der er Headspacecentre i de fleste større byer, og ellers kan du også altid fange dem på chat.  

Det er mega tungt at gå med en følelse af, at man savner sit gamle jeg. Derfor håber jeg også, at der er noget i mit svar, som du kan bruge. Jeg sender i hvert fald en masse varme tanker din vej, og håber at du får snakket med nogen om, hvordan du har det.

De bedste hilsner fra en Mindhelper