Hej derude.

Jeg har igennem snart 2 år følt at jeg har haft depression eller borderline. Jeg stoler ikke altid på google, men jeg kan heller ikke få mig selv til at tage til lægen..
alle dem jeg kender er endt ud i alt muligt, når de har fortalt alle deres følelser til dem.

Det hele startede da jeg fik min lejlighed som 18 årig.
Jeg fik den egentlig kun fordi jeg ville hjælpe min kæreste med hans problemer derhjemme.
Jeg har nemlig altid hjulpet andre og det har altid gjort mig glad. Men lige der sluttede alt.

Jeg har før gået med depression og stress men det holdte op for 6 år siden snart. Nemlig der hvor jeg mødte ham og kom væk fra min eks.

Jeg hentyder slet ikke til at det er hans skyld alt det her. Og jeg ved at jeg selv gør det værre end hvad det er.
Men mine tanker flyver rundt konstant, jeg vågner om natten, bliver voldelig når jeg er sur (som jeg er næsten altid). Men istedet for at blive voldelig imod andre, så er det imod mig selv fordi jeg kan ikke gøre skade på andre end hvis jeg går i sort. Udover det har jeg en lille smule skitzofreni, som kun kommer frem når jeg bliver alt for vred. Og derefter kan jeg ikke huske noget når jeg intet kan se og føle hvad jeg laver. Men det er blevet bedre med tiden, fordi jeg netop vælger at trække mig tilbage inden jeg “koger over”.
Men Hver aften tænker jeg om hvad der ville ske hvis jeg bare forsvandt og det følte jeg også dengang fra 6 år siden da jeg havde stress og depression.

De mindste ting gør mig vred, jeg interesserer mig ikke for nogle ting længere, jeg er ikke fest typen længere og føler mig socialt akavet med andre- selv mine forældre.

Jeg glemmer hvad mine penge bliver brugt på, så jeg ender ud med ikke at betale regninger eller få købt mad.

Jeg vil hellere sidde med mine kaniner og min kat end at sige hej til nogle-selv min kæreste.

Jeg kommer til at true med at slå op og jeg ved ikke hvad, men i det sekund hans skal til at gå, kan jeg ikke give slip.

Jeg lovede mig selv en sommer ferie i år hvor jeg kunne få styr på mine ting og min 20 års som der kommer lige rundt om hjørnet, men alt har bare været lort synes jeg for at sige det pænt.
Mit hoved er blevet værre med tanker hvor jeg bebrejder mig selv og taler ned til mig selv.

Jeg lyver om mit humør til alle fordi jeg vil ikke hjælpes. Det var mig der plejede at hjælpe andre, men min lyst til det er helt væk.

Min lyst til at se film, gå i bad, lave mad, spille spil, alt er forsvundet undtagen min lyst til at sidde med mine kæledyr.

For 2 år siden var jeg den gladeste og imødekommende pige men nu. Jeg vil bare helst være alene. Men det går istedet ud over alle dem der er tætte på mig.
Jeg mister folk langsomt pga min opførelse.

Jeg er kommet til det stykke Hvor jeg er ligeglad med alt og selv når jeg er alene, så er jeg det ikke. For det er der Hvor mine tanker bare går amok.

Og jeg vil ikke ende ud i at slå op med ham eller miste forholdet til mine forældre helt….

Og det vigtigste. Jeg vil heller ikke Miste kontrollen fuldstændigt.

Jeg råber nemlig kun om hjælp overfor ham, men ligemeget hvad, synes jeg bare ikke det er godt nok. Jeg føler ikke han når ind til min kerne for at få mig åbnet op igen.

Jeg håber i kan hjælpe mig op på vejen igen med nogle råd.

(Pige, 19 år)


Kæreste du

Hold da op. Du har det virkeligt ikke særligt let lige nu. Og jeg kan virkeligt godt forstå, hvorfor det hele er rigtigt svært for dig for tiden. Men jeg er virkeligt glad for, du har valgt at skrive herind. Det er et tegn på, at du søger hjælp, og det er første skridt på vejen mod at få det bedre.

Du har det mega svært
Du beskriver rigtigt mange sindssygt svære ting i dit brev. Så det giver virkeligt så god mening, at du bare synes, at alting er mega svært lige nu. Du skriver for eksempel, at du føler dig vred meget af tiden. Ligesom du også skriver, at du har en masse negative tanker, hvor du taler ned til dig selv. Samtidigt med, at du har mistet lysten rigtigt mange ting. Det er sindssygt hårdt at have det sådan. Men det er helt normalt, at man kan opleve mange af de ting, du beskriver, når man har det svært.

Nogle gange kan de ting, du beskriver være et tegn på, at man har en depression. Det kan jeg ikke svare dig på, om du har. For det er en professionel, der sidder sammen med dig, der skal vurdere det. Men lige meget hvad, er det et tegn på, at du har det sindssygt svært lige nu. Og derfor er det sindssygt vigtigt, at du får snakket med nogen om, hvordan du går og har det. For med den rigtige hjælp kan det godt lade sig gøre at få det godt igen. Også selvom man har det virkeligt svært. Men man kan kun få hjælpen, hvis man fortæller nogen, hvor skidt man går og har det. Og derfor er det så vigtigt, at du får fortalt nogen om alle de ting, du har skrevet her.

Du kan ikke bare få styr på alting
Du skriver, at du lovede dig selv, at du skulle have styr på det hele i din sommerferie. Og jeg kan virkeligt godt forstå, hvorfor du bare gerne ville kunne love dig selv, at du fik styr på det hele. Men jeg kommer også sådan til at tænke på, at du faktisk er mega hård ved dig selv. Og det fortjener du slet ikke. For du har det sindssygt svært lige nu. Og så kan man ikke bare lige tage sig sammen og få styr på det hele. Man bruger nemlig rigtigt meget energi på at gå rundt og have det så svært, som du har det. Og så har man bare ikke særligt meget overskud til så meget andet. Det er ikke noget, du kan gøre for. Så der er ingen grund til, at du slår dig selv oveni hovedet med, at du ikke kan få styr på det hele. For det handler om, at du skal have noget hjælp, så du kan få det godt igen.

Du opsøger allerede hjælp
Jeg lægger mærke til, at du skriver, at du ikke vil hjælpes. Og jeg kan virkeligt godt forstå, at det føles sådan hos dig. Men jeg kan alligevel ikke lade være med at tænke på, at du trods alt har skrevet herind. Det er bare så flot, når du har det, som du har det. For det kan bestemt ikke have været nemt. Men det fortæller mig faktisk også, at der er en del af dig, der opsøger hjælp. Og som faktisk også gerne vil have hjælpen. Selvom det ikke føles sådan hos dig. Og det forstår jeg så godt. Men det er præcis den del af dig, du skal bruge til at finde hjælp rundt omkring dig. For jeg tror virkeligt på, at der er nogle mennesker omkring dig, som rigtigt gerne vil hjælpe dig.

Så du skal have fundet den del af dig, som faktisk gerne vil have hjælp. Og så skal du have fortalt nogen, hvordan du går og har det. Jeg ved godt, det er virkeligt svært. Men det er bare super vigtigt, at du ikke går med alt det her alene. For det fortjener du overhovedet ikke. Jeg ville sådan ønske, jeg sad overfor dig, så jeg kunne snakke noget mere med dig. For du har det mega svært, og sådan skal du ikke gå rundt og have det helt alene.

Snak med en voksen
Mit allervigtigste råd til dig er, at du skal snakke med dine forældre om alt det her. Du har det nemlig drønsvært lige nu, og det er så vigtigt, at der er nogen voksne omkring dig, der ved det. Så du har nogen, du kan støtte dig op af. Det er nemlig så vigtigt, når man har det svært. Så man ikke går rundt og føler, at man skal bære rundt på alt det svære helt alene. Det er nemlig alt for tungt for selv det stærkeste menneske i verden. Så det er bare så vigtigt, at du får fortalt dine forældre, hvordan du går og har det. Det ville også gøre det nemmere for dine forældre at forstå, hvorfor du reagerer, som du gør. Det lyder nemlig, som om folk omkring dig har lidt svært ved at forstå dig lige nu? Og det tænker jeg, er fordi, de ikke ved, hvor svært du har det. Man kan nemlig ikke se på andre, at de har det rigtigt svært. Men hvis du fortæller folk det, giver du dem en mulighed for at forstå dig. 

Det lyder, som om det er svært for dig at skulle åbne op og være den, der tager imod hjælpen? Det forstår jeg virkeligt godt. Men så kan du prøve at skrive det i et brev til dine forældre. Eller du kan vise dem dit brevkassespørgsmål, hvor du har forklaret tingene så fint. Det gør det nemmere for nogen, fordi de så ikke skal sige så meget selv.

Tag fat i Headspace
Som jeg har skrevet, er det mega vigtigt, at du får snakket med nogen om, hvordan du har det. Men nogle gange kan det måske være nemmere at starte med at snakke med nogen, man ikke kender. Hvis du har det sådan, kan du tage fat i Headspace. I Headspace sidder der en masse super dygtige, frivillige rådgivere, som er klar til at snakke med dig om lige nøjagtigt det, der er svært for dig. Der er intet, der er for stort til Headspace. Ligesom der heller ikke er noget, der er for småt. De frivillige har nemlig snakke med mange forskellige unge, der har haft rigtigt mange forskellige problemer. Så de er vant til at snakke med unge, der har det rigtigt svært. Og så kan du være helt anonym i Headspace, hvis du helst vil det. Så du kan trygt tage fat i Headspace.

Husk Livslinien
Du skriver, at du bruger meget tid på at tænke over, hvordan verden ville se ud, hvis du forsvandt. Derfor er det super vigtigt for mig at gøre dig opmærksom på Livslinien. Når man har det svært, er det normalt, at man kan få tanker om, hvordan verden mon ville se ud, hvis man ikke var her. Men det er et tegn på, at det gør rigtigt ondt indeni. Og derfor er det super vigtigt, at du tager fat i Livslinien, hvis de tanker kommer til at fylde for meget. Hos Livslinien sidder der en masse dygtige, frivillige rådgivere klar til at snakke med dig. De har snakket med rigtigt mange, der har haft det ligesom dig. Og du kan også være helt anonym hos Livslinien. Så dem kan du trygt tage at i.

Snak med din læge
Du skriver, at du ikke har lyst til at tage fat i din læge, fordi dine venner er endt i alt muligt, når de har gjort det. Men det er rigtigt vigtigt, at du snakker med din læge om, hvordan du har det. Hvis du mistænker borderline og skizofreni, er det nemlig rigtigt vigtigt, at du ikke går alene med det. For så er det vigtigt, at du får den rigtige hjælp. Jeg forstår virkeligt godt, at det kan være grænseoverskridende at skulle tage til lægen. Specielt, når du har veninder, der har dårlige oplevelser. Men det er så vigtigt, at du gør det. Din læge er nemlig uddannet til at hjælpe dig. Også når det gør rigtigt ondt indeni dig. Og jeg tænker, at din læge vil gøre alt, hvad personen kan for at finde ud af, hvor du kan få den bedste hjælp henne.

Jeg håber virkeligt, at mit svar har hjulpet dig. Og så håber jeg bare så inderligt, at du får noget hjælp, så du kan få det godt igen. For det fortjener du så meget. Og jeg tror virkeligt på, at det godt kan lade sig gøre for dig at få det godt igen.

De allervarmeste hilsner fra en Mindhelper