Jeg har haft en vildt svær barndom, hvor jeg blandt andet har været udenfor og er blevet mobbet meget af tiden. Nu er jeg kommet på en skole, hvor jeg har det godt, så jeg vil gerne over min fortid.

Hej!

Jeg har skrevet herind før men det var for noget specifikt.Men denne gang er det får bare at få et råd til hvad jeg skal gøre.Jeg håber det vil virke.Til at starte med vil jeg fortælle hvad der for mig til at skrive herind.Jeg har haft en dårlig barndom, og har aldrig følt mig tryg noget sted.Da jeg gik i dagpleje legede jeg for det meste for mig selv, for de andre ville lege alt muligt som jeg ikke forstod.Jeg har gået i 2 børnehaver, hvor jeg havde 0 venner i den ene, og 2 i den anden.Og det blev ikke bedre da jeg startede i skole, der var det kun mine 2 venner fra børnehaven der ville være sammen med mig.

Jeg er flyttet 2 gange så derfor har jeg gået på 2 skoler. På den anden skole jeg gik på havde jeg ingen venner, uanset hvor meget jeg prøvede var det som om at ingen gad være sammen med mig.Jeg blev både mobbet, drillet og holdt udenfor stort set alt.Der var også en i min klasse som hele tiden var sur på mig, så han overfaldt mig mange gange.

Det skal også siges at jeg ikke havde det godt derhjemme.Min mor har slået mig 2-3 gange så jeg var bange for hende.Min far var altid på arbejde. Og min søster har en sygdom som gør at hun ikke forstår hvad ting betyder.Min lillebror har en genfejl så han har brug for en masse opmærksomhed, ligesom min søster. Så der kunne jeg ikke få noget hjælp.Lærerne på min skole gjorde heller ikke noget.Jeg vil også gerne nævne at min bedste ven døde af kræft, og det tog hårdt på mig.Jeg har været ved at begå selvmord op til flere gange, og den eneste grund til at jeg ikke har gjort det er fordi at mine forældre altid kom hjem når jeg ville til at gøre det.

Den skole jeg gik på gik kun op til 6. klasse så da jeg skulle starte i 7. klasse skulle jeg skifte skole. Her er jeg så nu, og jeg har mange venner, og altid nogen at være sammen med.Der er også sket noget her på skolen. Der var en i min klasse der havde depression og havde det meget dårligt.Jeg hjalp ham over det, men så i December blev han sur på mig og overfaldt mig. Jeg kunne ikke gå så godt på mit ben i noget tid, og jeg havde 2 store blå mærker ved siden af mit øje. Min mor, min ven og jeg kørte på hospitalet efter skole for at jeg kunne blive tjekket. De sagde at det var fint, men at vi skulle til et andet hospital for at tjekke mit stemmebånd efter at jeg har haft kvælertag på mig.

Jeg vil gerne over det. Hvordan kommer jeg over min fortid?

Hilsen Anonym

(Pige, 13 år)


Kære Anonyme

Hold da op. Du har allerede oplevet vildt mange svære ting i dit relativt korte liv. Så jeg er super glad for, at du har skrevet herind og delt dine tanker. For det er så vigtigt, at du ikke går alene med alle de her ting.

Man vil altid have sin fortid med sig

Du spørger, hvordan du kan komme dig over din fortid. Og jeg kan virkeligt godt forstå, at du bare gerne vil over det. For du har haft det virkeligt svært i rigtigt meget af dit liv. Jeg forestiller mig, at det må være helt vildt hårdt at være i. Og så ville det da virkeligt være rart, hvis man bare kunne pakke det hele væk i en kasse, sådan så man kunne smide den op på loftet for at slippe for nogensinde at at skulle se på den igen. Men så nemt er det desværre bare ikke i virkeligheden. For man vil altid have sin fortid med sig, når man går ud i verden. Og det kan være frygteligt hårdt, hvis man har rigtigt mange dårlige oplevelser i sin fortid.

Men i virkeligheden kan det jo også være en lidt god ting. For det er også ens fortid, der har været med til at gøre en til den, man er. Så hvis man ikke havde sin fortid med sig, så ville man ikke være den samme person, som man er i dag. Og så betyder det jo også, at det aldrig er for sent at bygge nye gode minder oven på de gamle, trælse minder. Sådan så de nye gode minder, man får skabt, efterhånden kan tage over for de gamle rigtigt trælse minder, sådan så de trælse minder kommer til at fylde mindre. De vil nok aldrig forsvinde helt, men med tiden vil de blive nemmere og nemmere at være med.

Man kan godt arbejde med det

Men med det sagt, så kan man heldigvis godt arbejde med at få de gamle og trælse minder til at komme til at fylde mindre. For når man har rigtigt mange svære ting med sig i bagagen, er der også rigtigt tit nogle ting i ens liv, der er blevet super besværlige. Det kan for eksempel være, at man har fået rigtigt svært ved at stole på folk, fordi folk har været virkeligt stride ved en tidligere. Så kan man godt arbejde med langsomt at lære at turde at stole på andre mennesker igen. Og på den måde kan man arbejde med at få konsekvenserne af de gamle, trælse minder til at fylde mindre. 

Du skriver ikke rigtigt så meget om, hvad det er ved alle de her trælse ting i din fortid, der gør dit liv besværligt lige nu. Udover, at jeg forestiller mig, at det må gøre helt vildt ondt i sig selv at have alle de her dårlige minder med sig. Men derfor er det lidt svært for mig at give dig nogle konkrete råd til, hvad du kan prøve at gøre. Men jeg tænker faktisk heller ikke, at det er dit ansvar ene og alene at komme dig over din fortid. 

For når man stadig er barn og ung, så er det faktisk ens forældres opgave at passe på en. Sammen med de andre voksne, man har omkring sig. For det er et kæmpe stort ansvar at tage på sig at arbejde med noget, der er så svært. Og der kan dukke nogle ting op, når man arbejder med det, som bare gør sindssygt nas. Derfor er det de voksnes ansvar at hjælpe dig med at få arbejdet med din fortid. Så der er nogen omkring dig til at passe på dig. 

Snak med nogen

Det allerbedste råd jeg kan give dig er, at du skal have snakket med nogen om alle de her vildt svære ting, du skriver i dit brev. For selvom det ikke er nogen mirakelkur, der får alle de svære minder til at forsvinde, så hjælper det faktisk rigtigt tit at sige tingene højt. For der er rigtigt mange, som går med de svære følelser og tanker for sig selv, som kommer til at føle, at de skal løse alle de her svære ting helt alene. Men de svære tanker og følelser er ikke noget, man skal klare alene. Det er mennesket slet ikke bygget til. Vi er bygget til at skulle have hjælp og støtte, når vi har det svært. Den hjælp og støtte kan man få, hvis man åbner op og fortæller andre, at man faktisk har nogle helt vildt svære ting i bagagen, som man stadig slås med. Og som man har brug for hjælp og støtte til at kunne klare at være i. 

Når jeg læser dit brev, bliver jeg lidt i tvivl om, hvor meget du ville kunne snakke med dine forældre. For det lyder ikke helt som om, dine forældre altid har været så gode til at give dig plads i familien også. Men hvis du kan snakke med dine forældre, synes jeg du skal gøre det. For det lyder som om, du har følt dig lidt overset i din familie også, fordi dine søskende har fyldt vildt meget. Er det rigtigt forstået? Hvis det er, tænker jeg, ville være en rigtigt god ide at få snakket med dine forældre om det, hvis du føler, at du kan det. Men hvis du ikke kan det, så er det også fuldt forståeligt. Og så tænker jeg på, om der mon er en anden voksen i nærheden af dig, som du ville være tryg ved at snakke med? Det kunne for eksempel være en lærer på din nye skole. Eller måske en onkel eller en tante, der bare altid har været vildt støttende.

Hvis din mor stadig slår

Det er super vigtigt for mig at understrege, at det ikke er okay, at din mor har slået dig. Og det er heller ikke okay, hvis hun stadig slår. Det er nemlig aldrig nogensinde okay at slå. Det er din mors ansvar, at hun har slået dig. Det kan aldrig nogensinde blive din skyld. Og det er faktisk også forbudt i den danske lovgivning at slå. Så hvis din mor stadigvæk slår dig, så skal hun have hjælp til at lære at forstå, at det hun gør, ikke er okay.

Derfor er det vigtigt, at du får fortalt nogen om det, hvis din mor stadig slår. Og hvis du ikke føler, at der er nogen i nærheden af dig, du kan snakke med, så kan du tage fat i Bryd Tavsheden. Bryd Tavsheden arbejder nemlig for at hjælpe børn og unge, der bliver udsat for vold i hjemmet. Hvis du tager fat i Bryd Tavsheden kommer du til at snakke med nogle helt vildt dygtige professionelle rådgivere. De er vant til at snakke med unge, der har oplevet at blive slået derhjemme. Så de ved godt, at det kan være lidt svært at få det sagt. Og de skal nok gøre deres bedste for at gøre samtalen så tryg som muligt for dig. Du kan være helt anonym hos Bryd Tavsheden, hvis du helst vil det.

Tag fat i Headspace

Hvis der nu ikke er nogen omkring dig, du føler, du kan snakke med om alle de her svære minder, så kan du altid tage fat i Headspace. Man kan nemlig altid komme hos Headspace, hvis man har brug for at snakke med nogen, men ikke lige har nogen, man kan snakke med. Man kan snakke om alt, hvad der fylder hos en i Headspace. Både store og små ting. De frivillige rådgivere i Headspace er vant til at snakke med unge, der har det rigtigt svært. Så de skal nok gøre alt, hvad de kan for at hjælpe dig med at få sat ord på alle de her ting. Du kan også være helt anonym hos Headspace, hvis du helst vil det.

Jeg håber, at der er noget i mit svar, der har hjulpet dig lidt. Og så håber jeg virkeligt, at du får snakket med nogen om nogle af alle de her vildt svære ting, du går rundt med. For det er virkeligt ikke noget, du skal gå rundt med alene.

De varmeste hilsner fra en Mindhelper