Jeg har svært ved at forstå andres følelser og synes, det er svært at reagere passende i sociale situationer. Jeg vil bare gerne have et normalt socialliv.
Hej Mindhelper
Jeg har altid haft svært ved følelser, og det er især på det sidste at jeg er begyndt at tænke rigtigt over det. Jeg har det super svært socialt. Jeg føler ikke at jeg forstår de andres følelser, og jeg skal koncentrere mig om selv at komme med reaktioner der “passer ind” i den sociale situation jeg er i. Det er jeg ret sikker på kan mærkes, for jeg har meget få nære bekendskaber jeg ses med. Dog har jeg intet problem med langdistanceforhold/venner, hvor vi primært skriver eller snakker over telefonen.
Noget af det tidligste jeg kan huske var, da et nært familiemedlem var i en ulykke og lå i koma. Min første reaktion var “jeg burde græde nu”. Ikke at jeg var ked af det, jeg vidste bare at jeg burde være det. Egentlig har jeg aldrig vist følelser når jeg har mistet nogen. Sidst, da min morfar døde, var jeg bare glad for at få fri fra skole. Når der sker terror, krig, ulykker mm. reagerer jeg aldrig med følelser. Jeg synes ikke det er synd for dem – selvom jeg ved at jeg burde. Hvis jeg skal være helt ærlig, så ser jeg andre mennesker som en ressource i samfundet i stedet for egentlige individer. Jeg ved godt at det er helt forkert, men jeg har ingen ide om hvad jeg skal gøre ved det. Jeg kan af gode grunde ikke bare tvinge medfølelse frem.
Jeg har tidligere prøvet at søge hjælp, men hver eneste gang bliver jeg set ned på og dømt, i stedet for at få værktøjer til at komme videre. Har i nogen ideer til, hvordan jeg kommer videre og kan få et mere normalt socialliv?
(Pige, 19 år)
Kære 19-årige pige
Det lyder rigtig hårdt, det du bokser med. Det er svært, når man ikke oplever, at man kommer med passende følelsesmæssige reaktioner eller ikke forstår andres følelser. Og derfor er det også virkelig flot og sejt, at du åbner op og deler det. Særligt når du før har oplevet at blive set ned på og dømt.
Du er ikke alene
Du skriver, at du ikke føler, at du forstår andres følelser, og at du skal koncentrere dig for at komme med passende følelser i sociale situationer. At du kan have svært ved at have medfølelse. Og du skriver også, at du har det godt i langdistanceforhold og -venskaber. Til det vil jeg sige: At det er du bestemt ikke ene om at opleve. Selvom det selvfølgelig ikke ændrer på, hvor ubehageligt det er.
De mennesker, der kender til det, du oplever, kan også have svært ved at læse og forstå andres kropssprog. Men også bare at følge med i samtaler, fordi de kan have svært ved at forstå fx billedsprog og ironi. Er det også noget, du genkender? Hvis det er det, er mit vigtigste råd til dig at fortælle det til nogen. Og jeg kan godt forstå, hvis det er svært for dig, når du før har følt dig set ned på og dømt. Men det er vigtigt, at du prøver igen. For din egen skyld.
Er der sket noget tidligere?
Når vi mennesker har svært ved det med følelser og har svært ved at forstå dem, kan det sommetider skyldes tidligere oplevelser. Jeg ved ikke, om det er sådan med dig. Det er nemlig ikke altid, at der har været noget tidligere. Men ubehagelige oplevelser i barndommen kan godt sætte sit præg, så det kan påvirke én senere i livet.
Jeg kommer også til at tænke på, om det er alle slags følelser, du har svært ved. Eller om det oftest er de følelser, der handler om frygt og tristhed? Det er i hvert fald de eksempler, du kommer med i dit brev. Men du skriver også, at det generelt er svært i sociale situationer.
Snak med dine forældre
Det lyder, som om du allerede har forsøgt at søge hjælp hos nogen. Og det gør mig ked af det at læse, at du ikke oplever at blive forstået. Men at folk i stedet ser lidt ned på dig og dømmer dig. Det kan ikke være særligt rart, for det har sikkert ikke været særligt nemt at bede om hjælp?
Derfor kan jeg også godt forstå, hvis det, jeg skriver til dig nu, kommer til at lyde rigtigt svært. Men jeg tænker altså, at det er vigtigt, at du får fortalt, hvordan du har det til dine forældre. Du kan fx fortælle dem, det du skriver i dit brev. At du har det svært socialt, at du ikke føler, at du forstår andres følelser, og at du har svært ved at reagere med passende følelser selv. På den måde får du fortalt dem, hvad der plager dig. Og de kan hjælpe dig med at finde den rette hjælp.
Hvis det er svært at sige højt, kan du altid skrive et brev, som du kan vise dem. Du kan fx vise dem det brev, du har skrevet lige her? Det synes jeg sagtens kan bruges. Så behøver du heller ikke at skrive et nyt, hvis du synes, at det beskriver din situation ret godt.
Tag kontakt til din læge
Det påvirker os mennesker meget, når vi har svært ved følelser. Det er en vigtig egenskab for os at have. Og vi bruger dem, når vi er i kontakt med andre mennesker. Så jeg kan godt følge dig i, at du bare gerne vil komme videre og have et normalt socialliv. Og det skal du have hjælp til fra andre. Her er det en god idé at gå til din læge. Så kan vedkommende høre, hvad du bokser med. Og han/hun kan sende dig videre til noget hjælp, som vil være godt for dig. Så jeg håber virkelig – for din egen skyld – at du tager fat i din læge og fortalt vedkommende om det her.
Jeg håber, at mit svar har givet dig nogle idéer til, hvad du kan gøre. Men mit vigtigste budskab er at fortælle nogen om det her. Det fortjener du. Du skylder dig selv det. Også selvom det kan virke ubehageligt på grund af dine tidligere oplevelser. Men find nogen, du er tryg ved. Det skal nok gå.
De bedste hilsner fra en Mindhelper
