Jeg har låst mig selv inde for nogle dage siden. Men jeg ved ikke hvorfor. Jeg har det ikke godt, men jeg er også i tvivl, om der egentlig er noget galt.

Hej

Jeg er lige startet til psykolog. Det er sket på baggrund af at jeg de sidste 3-4 dage har låst mig selv inde på mit værelse. Derfor blev mine forældre selvfølgelig bekymrede, og tog mig med til lægen som foreslog en psykolog. Jeg ved egentlig ikke rigtigt hvorfor jeg låst mig inde til at starte med, men måske det har været en form for råb om hjælp.

Jeg er jo så nu startet hos psykologen, og allerede fra første samtale synes jeg at der er rimelig god kemi (har tidligere gået hos to andre psykologer, hvor der overhovedet ikke var kemi). Han spurgte mig hvad jeg egentlig gerne ville have hjælp til, og der blev jeg faktisk i tvivl. Jeg sagde noget i stil med at jeg ikke havde det så godt, og bare gerne ville havde det bedre. Alligevel sidder jeg nu her bagefter og tænker, om det nu også var rigtigt. Jeg sidder lidt med tanker om at der måske ikke er noget galt med mig alligevel og at det bare er noget jeg har bildt mig selv ind, men på den anden side har jeg det ikke godt, så et eller andet må der vel være galt. Vi snakkede efterfølgende videre om forskellige ting som alle sammen går mig på i hverdagen (fx angst), men jeg føler mig bare stadig rigtig forvirret over hvorfor jeg overhovedet skal have hjælp.

Anyways ville jeg bare høre om i havde nogle forslag til hvordan jeg skal fortælle ham (altså psykologen), at jeg faktisk er i tvivl om hvad der er galt og hvorfor jeg er der. Måske i også har nogle tips til hvordan jeg selv kan finde ud af hvad problemet egentligt er (og om der er et).

Hilsen den virkelig forvirrede

(Pige, 17 år)


Kære virkelig forvirrede pige

Man kan sagtens have perioder, hvor man ikke helt ved, hvad der er galt. Og hvorfor man har det, som man har det. Derfor kan jeg godt følge dig i, at det kan være svært at fortælle sin psykolog om det, hvis man selv er i tvivl.

Giv det tid hos din psykolog
Jeg er rigtig glad for, at du har fået en psykolog, som du er glad for. Det er nemlig rigtig vigtigt, når man skal snakke om, hvad der sker indeni. Jeg ved selvfølgelig ikke, hvor lang tid du har gået ved din psykolog. Men du skriver selv, at du ikke har det godt. Og alene af den grund er det rigtig godt, at du går hos psykologen.

Nogle gange tager det nogle samtaler, før man kommer ned i noget, der rykker for én. Især når du har svært ved at finde frem til det, kan det være fint at bruge nogle samtaler på at snakke sig varm sammen med psykologen. Så mit første råd til dig er, at du skal give det noget tid. Vær tålmodig og nysgerrig på dig selv, så tænker jeg, at det nok skal komme.

Fortæl ham bare, at du er i tvivl
Du spørger til, hvordan du kan fortælle din psykolog, at du er i tvivl om, hvad der er galt, og hvorfor du går hos ham. Jeg tænker, at det bedste, du kan gøre, bare er at være helt ærlig med ham. Fortæl det som det er. Præcis som du har gjort i dit brev til os. Du kan måske skrive et brev til ham, som du kan tage med og vise ham. Det vigtigste er, at han kender til dine tanker. Så kan I sammen undersøge det, nemlig.

Tænk tilbage og skriv ned
Til sidst i dit brev spørger du efter tips til, hvordan du selv kan komme frem til problemet. Her tænker jeg, at det er rigtig godt, hvis du kan tænke tilbage på de dage, du låste dig selv inde. Var der mon noget, der gjorde, at du fik lyst til at låse dig selv inde? Var der sket noget i de dage? Prøv at sætte dig ned og tænke tilbage. Måske kommer der noget frem, som du ikke før har lagt mærke til.

En måde, du kan gøre det på, er at skrive ned. Skrive dagbog. Både hvad du kan huske fra de dage, men også fremadrettet. De tanker og følelser, som du kan få i løbet af dagen. Nogle gange kan de nemlig afsløre noget, som man ikke lægger mærke til, når man bare er i det.

Jeg håber, at du får et godt forløb hos din psykolog, og at I sammen bliver klogere på, hvad der tynger dig.

De bedste hilsner fra Mindhelper