Hvor syg skal jeg være før, jeg bliver taget alvorligt?

Det lyder som om, at du går igennem en rigtig svær periode. 

Jeg er rigtig glad for, at du har skrevet ind til os, for du skal bestemt ikke gå med de tanker og følelser alene.

Det første skridt er altid det sværeste 

Først og fremmest vil jeg rigtig gerne rose dig for, at du har skrevet ind til os. 

For når man har det svært, så kan det være en kæmpe udfordring at række ud og fortælle andre om det.

Så det er virkelig sejt, at du har gjort det. 

Når det indeni er anderledes fra det udefra

Du skriver, at du udefra ligner en succes. Du spiller skuespil, og det går godt. Men problemet er bare, at når du mærker godt efter, så er det måske ikke den samme succesfølelse indeni, som den du mærker udefra. 

Er det rigtigt forstået?

Hvis det er, så synes jeg at det giver rigtig god mening, at du synes ting kan være svære for tiden. 

Rigtig ofte kan det være stressende at have en identitet udadtil, som en der er “succesfuld, har mange venner og klarer sig godt”, og samtidig går rundt med en indre følelse af ikke at høre til.

For når de to “identiteter” ikke spiller sammen eller stemmer overens, kan man godt opleve at føle sig en smule splittet mellem de to. 

For hvilken en skal man tro på? Og hvilken en skal man lytte til? Det kan være svært at vide og rigtig drænende i længden.

Hvorfor er du udbrændt?

Så når du skriver, at du føler dig udbrændt, så tænker jeg, at det er et tegn på, at du har gået og brugt rigtig meget krudt på de tanker og bekymringer, du har.

Tanker om ikke at høre til, tanker om at finde sin plads i verdenen og tanker om, hvordan du kommer ind på DDSKS.

Alt sammen ting, som lyder til at fylde rigtig meget hos dig.

Og når man har så mange bolde i luften, så kan det godt være svært at gribe dem alle sammen igen.

Derfor er det også helt naturligt, at du nu sidder tilbage med en følelse af at være udbrændt.

Heldigvis kan det godt blive bedre. Også for dig. Derfor vil jeg nu prøve at komme med nogle gode råd til, hvad du kan gøre, for at få det bedre med tankerne og finde din plads.

Fortæl det til dine venner 

Et rigtig godt sted at starte, når man har det svært, er at snakke med sine venner om det.

Du skriver, at du har nogle nære venner, og jeg tænker derfor, at du kan prøve at tage fat i nogle af dem.

Prøv at fortælle dem om, hvordan du har det, og hvordan du går rundt med en følelse af ikke at høre til nogle steder.

Hvis du ikke lige helt ved, hvordan du skal gribe samtalen an. Eller hvordan du skal sige det til dem, så kan jeg varmt anbefale dig vores artikel: Sådan snakker du med dine ven om svære ting.

Og hvis du har mod på det, kan du starte med at vise dem det brev du har sendt til os. Her forklarer du rigtig fint, hvordan du har det, og hvad det er, som fylder for dig.

Find dine værdier 

Noget du kan gøre, for at komme nærmere, hvad der er rigtigt for dig, og finde ud af, hvor du hører til som menneske, er at undersøge hvad dine egne værdier er. 

Altså undersøge, hvad der er vigtigt for dig som menneske i dit liv. 

Det lyder som en rigtig stor opgave, og det er heller ikke noget man finder ud af på en eftermiddag. 

Men med tiden, hvis man bruger energi på at overveje det, så vil man ofte finde frem til nogle ting, som giver rigtig god mening for én. 

Der er en Logbog som man kan bruge, hvis man benytter sig af vores angstforløb gennem Mindhelper-skolen. 

Selv hvis angstforløbet ikke føles relevant for dig, så er der en opgave i forløbet, som jeg tænker kunne give rigtig god mening for dig. I selve logbogen er der nemlig en opgave til Modul 5 som hedder: Tænk over, hvad der er vigtigt og værdifuldt for dig.

Grunden til, at det giver mening at overveje hvad ens værdier i livet er, er at det så også bliver nemmere at finde ud af, hvor man hører til, og hvordan man gerne vil være og agere i sit liv. 

Hvor syg skal jeg være?

Du spørger hvor syg man skal være, for at blive taget alvorligt. Her bliver jeg nysgerrig på, præcis hvad du mener med at blive taget alvorligt?

Er det at blive indlagt, at få udskrevet medicin eller noget tredje? 

Hvis det er fordi, at du føler din psykolog ikke tager dig alvorligt, så skal du vide, at det er helt okay at sige det til dem.

Du kan fx sige “Jeg kan godt sidde med en følelse af, at du ikke forstår alvoren, i det jeg siger”.

Og hvis du ikke helt har mod på det, så kan du også vælge at skifte psykolog.

Lige meget hvad du gør, skal du vide, at jeg tager det du skriver alvorligt. Ingen mennesker fortjener at have det skidt. Og jeg håber virkelig, at mit svar kan lede dig i den rigtige retning til, hvad du kan prøve at gøre. 

Du kan enten ringe til dem, chatte med dem eller møde op til en fysisk samtale i en af deres afdelinger i de større byer. Det er gratis og du kan være helt anonym, hvis du har lyst til det.