Hej Mindhelper
Hej, jeg er en pige på 14 år. Jeg har haft brækket mit håndled, (ret slemt) så jeg skulle igennem en operation. Jeg har gået til sport hele mit liv, og jeg spiller på rigtig høj plan, det skal også siges at jeg altid har været ret indadvendt, så har aldrig haft et hav af venner. Efter operationen har jeg haft det super dårligt, jeg har haft sådan en mærkelig følelse jeg ikke kan beskrive. I starten var jeg bare lidt trist, men nu er mine forældre og venner begyndt at lægge rigtig meget mærke til det. Jeg kan mærke at det på en måde går lidt ud over dem, fordi jeg virkelig ikke har overskud til at være en god ven. Jeg er bange for at jeg kommer til at miste de få venner jeg har. Jeg går fra at være til træning næsten være dag, og være glad til bare at føle mig helt uduelig, som om det helt lige meget om jeg overhovedet er her. Jeg syntes selv det lyder ret dumt, så det ikke engang en mulighed at snakke med nogen om det, for de vil heller ikke forstå det. Jeg ved også godt, der er mange der har det værre end mig! Jeg forstår bare ikke hvorfor den her følelse bliver ved, der er snart gået 2 måneder. Håber i forstår lidt hvad jeg mener.
(14 år)
Hej 14 årig
Det kan være super svært, når man i en periode pludseligt ikke kan gøre noget, som har fyldt meget i ens hverdag. Derfor er jeg super glad for, at du har skrevet herind og delt dine tanker.
Det er ikke dumt
Du skriver i dit brev, at du synes, de ting du beskriver, virker ret dumme. Men når jeg læser dit brev, så tænker jeg slet ikke, at det er dumt. Tværtimod så synes jeg, at de ting du beskriver, giver rigtigt god mening. For sport har været en del af din hverdag hele livet. Og jeg forestiller mig, at når man dyrker sport på højt niveau, så er det også noget, der fylder meget i hverdagen. Men nu har du brækket dit håndled og skulle opereres. Og så tænker jeg, at du nok ikke kan dyrke den sport, som du ellers har brugt så meget af din tid på.
Det et kæmpe tab i din hverdag. Lige i øjeblikket kan du ikke gøre noget, som du er rigtigt glad for. Derfor er det helt naturligt, at du reagerer på det ved at blive trist og ked af det. For vores følelser bliver påvirket af de ting, der sker i vores liv. Så når der for eksempel sker nogle svære ting i ens liv, så kan man for eksempel reagere med at blive ked af det.
Det kan være svært at være en god ven, når man har det svært
Det giver også rigtigt god mening, at du oplever, at du lige for tiden ikke har det store overskud til at være en god ven. For det bruger meget energi, når man er trist og har hovedet fuldt af svære følelser og tanker. Derfor er man måske også mere træt og har ikke lige så meget overskud til at lytte og snakke, når der er nogen, der har brug for en. Og måske man også har en lidt kortere lunte og bliver hurtigere vred, end man plejer, fordi man ikke har lige så meget energi til at holde styr på sine følelser.
Så det er helt normalt at opleve, at man ikke har lige så meget overskud til at være der for folk omkring sig, når man selv har det svært, og det er helt okay. Det er nemlig vigtigt, at man får passet på sig selv og øvet sig i ikke at forvente for meget af sig selv, når man er i en svær periode af sit liv. Men det kan være en rigtigt god idé at fortælle folk omkring sig, at man har det svært for tiden. Og at man derfor ikke har lige så meget overskud til at være der, som man plejer. Det kan de fleste nemlig sagtens forstå og respektere.
Snak med nogen
Jeg kan sagtens forstå, hvorfor du tænker, at du ikke kan snakke med nogen om de ting, du oplever for tiden. For når man selv har lidt svært ved at forstå, hvad der foregår inde i en. Så kan man godt komme til at tænke, at det også må være helt umuligt for andre at forstå det. Og tanken om ikke at blive forstået rigtigt, er ikke særligt rar – især ikke når man skal snakke om noget, der er svært for en.
Men man behøver ikke altid vide helt præcis, hvad det er, som er svært for at snakke med andre om det. Faktisk er det netop i de situationer, hvor det kan være en rigtigt god idé at tale med nogen om det. For tit kan dem man taler med, se nogle lidt andre ting i de ting som man fortæller, end man selv kan, fordi de kan se situationen lidt mere udefra. Så tit kan det hjælpe en med at opklare, hvad det er, der driller en, når man snakker med nogen om det.
Og som jeg skrev, så tænker jeg, at de ting du skriver i dit brev, giver rigtigt god mening. Derfor er mit bedste råd til dig også, at du skal prøve at snakke med nogen om det, selvom du er lidt bange for, at de ikke vil forstå dig. Det kunne for eksempel være dine forældre, dine venner eller måske en af dine trænere. For vi mennesker er ikke bygget til at klare os igennem de svære perioder i livet alene. Ligesom jeg tænker, at der nok skal være nogen af dem, som kan forstå de ting, som du fortæller. Og selv hvis de ikke helt kan det, så vil de fleste gerne lytte alligevel.
Hvis du synes, det kan være svært at starte samtalen, så kan du kigge i vores artikler om at snakke med sine venner om de svære ting og om at snakke med sine forældre om de svære ting. Der står nemlig en masse råd til, hvordan man kan få sat ord på de ting i ens liv, der er lidt svære.
Jeg håber, at der er noget i mit svar, der har hjulpet dig. Og så håber jeg, at du får snakket med nogen om, hvordan du har det for tiden. Sådan så du ikke skal gå og kæmpe med de her svære følelser og tanker alene. Det fortjener du nemlig ikke.
De bedste hilsner fra en Mindhelper