Hej Mindhelper

Jeg stiller hver dag, om og om igen spørgsmålet hvem er jeg? For hvem er jeg egentlig?
Jo jeg er en pige på 15, der er tyk, ensom og hader sit liv.

Jeg har altid gerne ville tabe mig. Jeg får altid at vide at jeg er perfekt, og der er mange som ønsker sig min krop. Jeg er 170 cm høj og vejer ca. 69 kg. Jeg går aldrig med cowboy bukser, fordi de klæder ikke mine fede lår.
For et stykke tid siden, kæmpede jeg med en spiseforstyrrelse. Heldigvis blev det tilfældigt opdaget tidligt. Jeg tabte mig lidt, og har nu taget det hele på igen.

Jeg tænker tit på at mine veninder ikke gider at være sammen med mig fordi jeg måske er lidt større end dem. (De er meget slanke). Jeg har 3 rigtig gode veninder, men de er hele tiden sammen uden mig. Nu er jeg en meget stille person som helst bare vil være derhjemme i trygge rammer, men jeg kan sagtens tage med dem ud lidt, og opleve noget. Jeg har tit fået at vide at jeg har boet i et hul. (Jeg har ikke oplevet så meget som andre på min alder).
I skolen kan vi sagtens snakke sammen, men det er altid mig der skal komme til dem. Jeg er den ordentlige, og den hjælpsomme så hvis de gør noget de synes er forkert så siger de undskyld. Det er selvfølgelig også rigtig fint, men føler mere det er et mor/barn forhold i stedet for et veninde forhold.
Jeg har tit overvejet om de overhovdet gider mig, eller om de tænker Åårhh, hende igen!

Jeg har tidligere også kæmpet med tegn på en depression. Jeg var rigtig tæt på at give op. Jeg fyrede rigtig mange jokes af, som omhandlede selvmord osv. hvor mine veninder blev rimelig sure.

Samtidig med alle tanker, forsøg osv. går jeg også i 9. Klasse. Det betyder eksamen til sommer. Jeg har altid været nogenlunde i skolen. Men mit faglige niveau er bare faldet. Om lidt skal vi uddannelseparathedsvuderet, og jeg er så bange for ikke at blive det. Jeg kan selvfølgelig nå at blive det endnu, og ikke i tvivl om, om jeg er klar for det er jeg. Men jeg er ikke aktiv i undervisningen. Jeg er stille og sidder og lyttet og observere.
Hvorfor mit faglige niveau er faldet, har jeg ikke svar på. Det kan jo være mange årsager.

Så mange forskellige tanker, hele tiden kan jeg ikke rumme. Jeg er konstant træt. Sover hver dag efter skole.
Har rigtig meget hovedpine, som jeg oven i købet har bøvlet med i snart 2 år.

Hilsen mig.

(Pige, 15 år)


Hej Pige på 15 år

Hold da op, hvor er der mange tanker, der rumsterer i dit hoved lige nu. Derfor er jeg også super glad for, at du har skrevet herind og delt dine tanker. For det er så vigtigt ikke at gå alene med alle de svære ting. 

Der er meget, der fylder

Der er en masse ting, der fylder for dig for tiden. Du kæmper med en masse svære tanker omkring dig selv og din krop. Du er bekymret for, om du kan blive vurderet uddannelsesparat, fordi dit faglige niveau er faldet. Og du er bekymret for, om dine veninder egentligt overhovedet gider dig. Det er en hel masse svære tanker at gå rundt med indeni. 

Derfor kan jeg også sagtens forstå, at du synes, det er rigtigt svært at rumme dem. For det kan være hårdt at være i, når man går rundt med en masse svære tanker. Ens tanker påvirker nemlig, hvordan man har det. Så når man går rundt med en masse svære tanker indeni, så er det helt normalt, at man også kan blive rigtigt ked af det. Og man kan blive træt og udmattet, fordi man bruger rigtigt meget energi på at bære rundt på alle de svære tanker og følelser. 

Jeg ville rigtigt gerne hjælpe dig med alle de ting, som er svære for dig. Men jeg kan slet ikke give dig al den hjælp, som du fortjener i mit svar. For hvis jeg skulle det, så ville mit svar blive så langt, at det ville blive uoverskueligt at læse igennem. Derfor kommer mit svar også mest til at handle om, hvordan du kan få hjælp fra dem, som er tæt på dig. Det håber jeg er ok. For der er hjælp at hente. Men dem der er tæt på dig, kan meget bedre hjælpe dig med at finde den hjælp, fordi de kan snakke frem og tilbage med dig om, hvad du har brug for. 

Snak med dine veninder 

Jeg kommer til at tænke på, om du mon har prøvet at snakke med dine veninder om dine bekymringer i forhold til, om de overhovedet gider dig? Hvis ikke du har det, så synes jeg nemlig, at du skal prøve at gøre det. For når man har det svært med sig selv, så kan man nemt komme til at føle, at alle andre også må kunne se alle de ting ved en, som man selv er utilfreds med. Og så kan man blive lidt i tvivl om, hvorfor de overhovedet gider en, når nu man bare overhovedet ikke kan lide sig selv på grund af alle de her ting. 

Men for det meste er man sin egen største kritiker. Det betyder, at man tit kan finde en masse fejl ved sig selv, som andre slet ikke lægger mærke til. Derfor tænker jeg også, at det slet ikke er sikkert, at dine veninder har tænkt over alle de ting, som du går og bekymrer dig for. Og hvis du snakker med dem om det, så giver du dem mulighed for at fortælle dig, hvad de tænker. På den måde slipper du for hele tiden at skulle gå og gætte på, hvordan de mon har det med dig. 

Snak med dine forældre 

Det allerbedste råd jeg kan give dig er, at du skal snakke med dine forældre om, hvordan du har det. For vi mennesker er slet ikke lavet til at skulle rumme og løse alle vores problemer og tanker selv. Vi er lavet til at have brug for hjælp og omsorg fra folk omkring os, når vi kæmper med mange svære ting. Og mens man er barn og ung, så er det tit ens forældre, der har bedst mulighed for at hjælpe en. Det er nemlig dem, der har ansvaret for en. For det meste så vil ens forældre også rigtigt gerne hjælpe, hvis de ved, at man har brug for hjælp. Men tanker og følelser er noget, som vi har indeni os selv. Og derfor kan dine forældre heller ikke hjælpe, hvis du ikke fortæller dem, hvordan du har det. Du kan kigge i vores artikel om at snakke med sine forældre om de svære ting, hvis du har brug for nogle råd til, hvordan du kan starte samtalen. 

Snak med en anden voksen

Nogle gange så er ens forældre ikke de bedste at gå til, når man har det svært, fordi de ikke rigtigt lytter til en eller hjælper en på en god måde. Hvis det også er sådan for dig, er der mon så en anden voksen i nærheden af dig, som du kan snakke med? Det kunne være en sød onkel, en rar bedstemor eller måske en god lærer på din skole. Hvis der er det, så skal du snakke med dem i stedet. Så kan de nemlig hjælpe dig med at finde ud af, hvordan du kan få hjælp. 

Tag fat i LMS

Det lyder som om, du fik hjælp til den spiseforstyrrelse, som du kæmpede med. Det er super sejt. For det er ikke altid nemt at tage imod hjælpen. Men det lyder også som om, der stadig er en masse svære tanker omkring din krop, der fylder. Det tænker jeg giver rigtigt god mening. For en spiseforstyrrelse kan godt påvirke den måde, man ser sig selv og sin krop på. Sådan så man kommer til at føle sig alt for tyk, også selvom man ikke er det. Og når jeg læser dit brev, så tænker jeg slet ikke, at du er for tyk. 

Derfor tænker jeg også på, om du mon kender til LMS? LMS er nemlig eksperter på blandt andet spiseforstyrrelser. Og derfor er de også rigtigt gode til at hjælpe, hvis man kæmper med nogle svære tanker omkring mad og krop. Det er nogle super søde rådgivere, der sidder klar til at hjælpe hos LMS, og de har snakket med rigtigt mange unge, der har haft det lidt ligesom dig. Derfor tænker jeg også, at det kunne være rigtigt godt for dig at komme til at snakke med en rådgiver fra LMS om de tanker, du har omkring din krop.  

Livslinien 

Du skriver, at du på et tidspunkt fyrede en masse jokes af omkring selvmord. Det får mig til at tænke på, om du mon gjorde det, fordi du faktisk har selvmordstanker. Hvis du har, så skal du vide, at du altid kan tage fat i Livslinien, hvis du har brug for at snakke med nogen om selvmordstankerne. Hos Livslinien sidder der nemlig en masse søde og dygtige frivillige rådgivere klar til at snakke med dig, som er vant til at tale med unge, som har selvmordstanker. Du kan være helt anonym hos Livslinien, hvis du helst vil det, så dem kan du trygt tage fat i. 

Snak med din læge 

Du skriver, at du har kæmpet rigtigt meget med hovedpine i omkring 2 år nu. Det lyder super hårdt, for hovedpine kan virkeligt bare påvirke, hvordan man har det. Jeg tænker på, om du mon har snakket med din læge om den her hovedpine? Hvis ikke du har det, så er det lidt vigtigt, at du får gjort det, for der kan være rigtigt mange grunde til, at man har hovedpine. Nogle gange kan det godt komme, hvis der er en masse ting psykisk, der er svært. Men der kan også være en fysisk årsag til, at man har hovedpine. Og hvis der er det, så er det jo vigtigt, at den bliver opdaget, så der kan blive gjort noget ved det. 

Jeg håber, at der er noget i mit svar, der har givet dig en idé om, hvor du kan gå hen for at få hjælp til de ting, som er svære for dig. Og så krydser jeg fingre for, at du får snakket med nogen om, hvordan du har det, så du kan få hjælpen. For du kan nemlig godt få det godt igen, men det kræver måske bare en hjælpende hånd fra folk omkring dig.

De bedste hilsner fra en Mindhelper