Jeg vil gerne have, de skal forstå, hvor dårligt jeg har det

Når jeg læser dit brev, så kan jeg virkeligt mærke, hvor svært du har det for tiden. Og hvor meget dine tanker bare larmer. Derfor er jeg så glad for, at du har skrevet herind og delt dine tanker. For det er nemlig et tegn på, at du rækker ud efter hjælp. Og det er en af de allervigtigste ting, man kan gøre på vejen imod at få det bedre.

Allerførst vil jeg lige gøre dig opmærksom på, at jeg har rettet lidt i dit brev. Det har jeg udelukkende gjort for at være helt sikker på, at der ikke er nogen, der kan genkende dig ud fra det, som du har skrevet.

Det kan blive godt igen

Du har det hammersvært for tiden, fordi du er startet i behandling for din spiseforstyrrelse. Det er faktisk helt normalt at opleve, når man starter i behandling. For så begynder spiseforstyrrelsen at stritte imod og vil have endnu mere kontrol, fordi den bliver bange for at miste kontrollen. Og så er det slet ikke unormalt, at man kan få tanker om, at man bare gerne vil dø, så man kan komme væk herfra. For man er bare mega presset, når man har det sådan. Og selvmordstanker kommer tit fordi, fordi man føler sig klemt op i en krog, hvor alting gør så hammerondt indeni. Og hvor det måske er svært at se, hvordan det overhovedet kan blive bedre. Så kan døden komme til at føles som den eneste udvej. Men det er den heldigvis ikke. 

Jeg ved, at der er rigtigt mange, der har kæmpet med en spiseforstyrrelse, der har fået det godt igen. Du kan for eksempel læse Camillas historie. Hun kæmpede med en super svær spiseforstyrrelse, men i dag har hun fået behandling og fået det godt igen. Så det kan godt lade sig gøre at få det godt igen. Jeg ved godt, at det kan være hammersvært at tro på lige nu. Men det lyder som om, der er en del af dig, der faktisk gerne vil have hjælpen. Og som egentligt også gerne vil have mere hjælp end den, du får lige nu, fordi det hele er så hammersvært. Det fortæller mig, at der også er en del af dig, der stadig tror på, at det godt kan blive bedre. Den del skal du prøve at holde fast i. For det er en virkeligt god egenskab at have for, at man kan få det bedre. Så prøv om du kan lytte til den stemme og holde fast i den del af dig, når spiseforstyrrelsens stemme larmer sindssygt meget, fordi den er bange for at miste kontrollen. 

Skriv et brev

Du skriver, at du gerne vil have, at dem på hospitalet skal vide, hvor dårligt du har det. Men at du altid kommer til at underdrive, når du så er inde på hospitalet. Det giver så god mening. For det kan være rigtigt svært at sætte ord på præcis, hvor ondt det gør indeni og, hvor svært man har det. Både fordi det tit kan være rigtigt svært at finde de rigtige ord. Men der er også rigtigt mange, der fortæller, at det er svært at fortælle, fordi de er bange for, at dem på hospitalet vil tænke, at de bare er opmærksomhedskrævende. Jeg ved ikke, om du kan genkende det? Men dem på hospitalet har mødt rigtigt mange piger og drenge, der har kæmpet med spiseforstyrrelser. Så de ved godt, hvor hammersvært man har det, når man kæmper med en spiseforstyrrelse. 

Derfor tænker jeg også, at de nok skal lytte til dig og tro på dig, hvis du fortæller dem præcis, hvordan du har det. Og det er super vigtigt, at du gør det, også selvom det er mega svært. For hvis de ikke ved, hvordan du har det på hospitalet, så kan de heller ikke hjælpe dig bedst muligt. Jeg tænker på, om det mon kan hjælpe dig at skrive et brev til dem på hospitalet, om hvordan du har det. Så kan du give det til dem næste gang, du skal derind, så de kan læse det og snakke med dig om det bagefter. Det kan måske gøre det lidt nemmere, fordi du så ikek behøver sige så meget selv. Ellers tænker jeg på, om dine forældre mon er med til nogle af samtalerne? Hvis de er det, så kan de måske hjælpe dig med at få fortalt dem på hospitalet, hvordan du faktisk har det?  

Snak med Livslinien

Når jeg læser dit brev, så bliver jeg faktisk rigtigt bekymret for dig. For du har det hammersvært for tiden. Og det lyder som om, de her tanker om, at du bare gerne vil dø fylder rigtigt meget for dig lige for tiden. Derfor vil jeg rigtigt gerne gøre dig opmærksom på Livslinien. Dem må du altid tage fat i, hvis dine selvmordstanker fylder for meget, og du har brug for at snakke med nogen om det. Hos Livslinien sidder der nemlig nogle mega dygtige frivillige rådgivere klar til at snakke med dig. De har snakket med rigtigt mange unge, der ligesom dig har haft tanker om, at de allerhelst bare ville væk herfra. Så de skal nok gøre deres allerbedste for at hjælpe dig, hvis tankerne bliver for meget. Du kan være helt anonym hos Livslinien, så dem kan du trygt tage fat i, og det skal du endelig bare gøre, hvis du har bare det mindste brug for det. Hellere en gang for meget end en gang for lidt. 

Tag til psykiatrisk skadestue

Hvis dine selvmordstanker bliver alt for meget. Eller hvis du får lyst til at handle på dine selvmordstanker, så er det vigtigt, at du tager fat i psykiatrisk skadestue. Den psykiatriske skadestue har nemlig åbent døgnet rundt. Og derinde er de altid klar til at hjælpe, hvis man har det så svært, at man slet ikke kan holde det ud længere. Du kan se en liste over landets psykiatriske skadestuer nedenunder det her afsnit. 

Jeg håber, at der er noget i mit svar, der har hjulpet dig. Og så håber jeg, at du får snakket med dem på hospitalet om, hvor hammersvært du har det for tiden. Sådan så du kan få noget mere hjælp end den, du allerede får. Og så du på den lange bane kan få det godt igen. For selvom det måske slet ikke føles sådan lige nu, så kan det godt blive godt igen.