Hej Mindhelper

Jeg føler, at jeg sidder fast og har gjort det længe. Aner ikke, hvad jeg skal gøre, og har pga traumer i min barndom voldsomt svært ved at snakke med mine forældre om mine følelser og tanker.

Jeg fik diagnostiseret anorexi i efteråret 2020 og kom i behandling. (Jeg er rask igen)
I slut juni 2021 skulle jeg sige farvel til min folkeskoleklasse, hvilket resulterede i at jeg fik det enormt dårligt igen.
Min psykolog (fra psyk) var bange for at jeg ville ’falde i’ igen og udvikle en ny sygdom, så hun sendte mig i hænderne på min kommune.
Nu har jeg efterhånden ventet i 7 måneder på at kommunen ville tage sig sammen og få mig i noget behandling. Vi holdt endda et møde med kommunen inden psyk slap mig, fordi så SKULLE de gøre noget. Jeg har intet hørt fra dem..

Jeg er på ingen måde i psykisk bedring og har faktisk fået det værre siden start sommer sidste år. Er begyndt at cutte og have en del selvmordstanker. Det er begyndt at blive så slemt, så jeg ingenting kan magte. Har forsøgt at ringe til Livslinien en del gange, men kan ikke få fat på dem.
Samtidig har jeg et arbejde der trækker alt for meget på mig og giver mig alt for meget overarbejde..

Hvad skal jeg gøre?

(17 år)


Kære Du

Det lyder som om, at det er mega svært at være dig lige nu. Derfor er jeg også glad for, at du har skrevet herind, og fortalt om dine oplevelser. For dem skal du ikke gå med alene.

At række ud efter hjælp

Du skriver, at du ikke har hørt noget fra din kommune. Og at du har ringet til livslinien, uden at kunne komme igennem. Det er jeg ked af at høre er sket for dig. For når man har det svært, skal man have hjælp. Og det kan godt føles som en mavepuster, ikke at blive mødt, når man rækker ud efter hjælpen. 

Samtidig vil jeg også lige give dig et par rosende ord med på vejen – for hvor er det bare godt, at du har haft mod på at søge hjælp. Det kan være et stort skridt for mange. Og tit er det også første skridt på vejen, mod at få det bedre.

Selvmordstanker 

Du fortæller også i dit brev, at du har selvmordstanker. Når man har det, så er det et tegn på, at noget indeni er rigtig svært. Og selvom det måske kan lyde mærkeligt, så behøves selvmordstanker ikke altid betyde, at man ikke har lyst til at leve. Tit kan tankerne dukke op, når man er inde i en periode, hvor det er svært at se sig ud af alt det svære. Men det er muligt, at komme ud på den anden side, og få det godt igen. Du kan også læse mere om selvmordstanker i artiklen Selvmordstanker – du er ikke alene.

Hvis du kan mærke, at selvmordstankerne kommer til at fylde meget, eller du får lyst til at handle på dem, så skal du tage fat i psykiatrisk skadestue. Du kan finde din regionale psykiatriske skadestue herunder:

  • Region Syddanmark
    Psykiatrisk skadestues hjemmeside
    Telefonnumre:
    Esbjerg: 9944 6700
    Odense: 9944 9140 og 99 44 91 41
  • Region Midtjylland
    Psykiatrisk skadestues hjemmeside
    Telefonnummer:
    7847 0470
  • Region Nordjylland
    Psykiatrisk skadestues hjemmeside
    Telefonnummer:
    Aalborg: 9764 3700
  • Region Sjælland
    Psykiatrisk skadestues hjemmeside
    Telefonnumre:
    Roskilde: Ring 1818 og tast 3
    Slagelse: Ring 1818 og tast 3
    Vordingborg: Ring 1818 og tast 3
  • Region Hovedstaden
    Psykiatrisk skadestues hjemmeside
    Telefonnumre:
    Glostrup: 3864 0671
    Amager: 3864 1650
    Ballerup: 3864 5003
    København: 3864 7360
    Nordsjælland: 3864 3200
    Bornholm: 3864​ 4050

Tal med dine forældre

Når man har det svært, og har selvmordstanker, er det vigtigt, at fortælle nogen om det. Derfor er mit bedste råd til dig, at fortælle en voksen, om hvordan du har det.

Du skriver, at det er voldsomt svært for dig, at tale om dine tanker og følelser, med dine forældre, fordi du har oplevet nogle traumer i barndommen. Det tænker jeg giver god mening. For når man har oplevet nogle voldsomme eller ubehagelig ting, så synes de fleste, at det kan være rigtig svært at snakke om. Og måske forsøger man at beskytte sig selv, ved at lukke lidt af, og skjule, hvordan man egentlig har det. Det er en helt naturlig reaktion.

Men selvom det kan føles grænseoverskridende at tale med sine forældre om, hvordan man har det. Så kan det stadig være rigtig godt, at prøve at gøre det. For ens forældre er tit nogle af de voksne, som er tættest på en. Derfor kan de også være gode til at hjælpe og støtte en, når man har det svært. Eller de kan hjælpe med at finde ud af, hvad man kan gøre, for at få hjælp.

Snak med en anden voksen

Hvis det slet ikke dur, at tale med dine forældre, er der så en anden voksen du kender, som du kan tale med? Måske en sød tante, en vens mor, eller en helt tredje? 

Du kan kigge på artiklen Guide til at tale med forældre, om svære ting. Den kan både bruges til forældre og andre voksne. Måske er der et råd eller to der, som kan hjælpe dig. Og ellers synes mange unge også at det kan hjælpe, at vise det brev de har sendt herind, til deres forældre. For på den måde, kan man få åbnet op for snakken.

Kommunen

Jeg tænker også, at det er vigtigt, at der bliver fulgt op på, hvad der skal ske med hjælp fra kommunen. Hvis du får snakket med dine forældre, eller en anden voksen, kan de måske hjælpe dig med, at få taget fat i kommunen, og høre om hvad der skal ske. Måske har du også en mail eller et telefonnummer på nogen fra kommunen? Og så kan i prøve at tage kontakt den vej. For det er selvfølgelig vigtigt, at du får noget hjælp.

Lægen

Hvis ikke det virker at få fat i kommunen, så er mit bedste råd, at tage et smut op til din læge, og fortælle om, hvordan du har det. Lægen kan nemlig hjælpe med at henvise videre og finde ud af, hvad der skal ske. Du kan måske spørge en du kender, om de vil tage med derop – en god veninde, eller en af dine forældre. Det kan vær meget rart, at have en med under armen.

Headspace

Du må også altid tage fat i Headspace. Hos Headspace arbejder der nogle super søde og dygtige frivillige. De gør altid deres bedste for at hjælpe en, når man har det svært. Og derfor kan de også være gode at snakke med, hvis man bare er lost, og ikke rigtig ved hvad man skal gøre. Så dem kan jeg varmt anbefale dig.

Det er hammer-svært, når man har det skidt, og ikke ved hvad man skal gøre. Derfor håber jeg også, at der er noget i mit svar du kan bruge. Og at du får fat i nogen, som kan hjælpe dig, så du ikke skal blive ved med, at gå og have det så svært.

De bedste hilsner fra en Mindhelper