Hej Mindhelper

Jeg er i en meget svær periode for tiden. Jeg er normalt en meget glad pige, men har på det seneste følt mig helt nede. Dårligt selvværd, som nok skyldes at jeg hele tiden tænker over hvad jeg spiser. Jeg føler mig klam hver gang jeg har spist en helt normal portion mad. Jeg sulter mig selv i den ene uge og overspiser i den anden uge. Det dræner mig for energi og gør mig så ked af det hver gang jeg bare tager lidt på. Jeg har ingen energi, overfølsom og føler mig ensom. Jeg har en masse gode veninder og jeg glemmer tit at jeg er ked af det når jeg er sammen med dem, men med det samme jeg kommer hjem rammer ked af det følelsen mig, og jeg føler jeg er intet værd. Jeg har ingen tætte at snakke med udover mine veninder, men har ikke lyst til at dele mine tunge tanker med dem, også fordi jeg har svært ved at forklare årsagen til at jeg føler som jeg føler. Jeg har lyst til at snakke med mine forældre, men synes ikke vi tætte nok til at jeg synes jeg kan åbne mig op. Jeg isolerer mig selv på mit værelse når jeg er hjemme, så det er nok min egen skyld, men det der jeg slapper af.

Hvad kan jeg gøre for at komme ud af denne periode og generelt bliver gladere?

(17 år)


Kære Du

Det er mega hårdt at være ramlet ind i en svær periode. Derfor er jeg også rigtig glad for, at du har skrevet herind til os. For det skal du bestemt ikke gå med alene. 

Svære perioder 

Det kan være rigtig svært, når tankerne om mad fylder meget, og man føler sig nede og drænet for energi. Og det føles måske som om, at der er en mørk sky over en hele tiden, som påvirker ens humør og overskud. Det kan måske også føles som om, at man slet ikke kan få fred fra tankerne om mad. Og det er hammerhårdt at være i. Derfor tænker jeg også, at det giver mening, at du føler dig ked af det for tiden. 

Tanker om mad 

Det at tænke over, hvordan man ser ud og mad er noget, som langt de fleste unge kender til. For når man er ung bliver man ofte meget opmærksom på sig selv og begynder måske at gå mere op i, hvordan man er og ser ud. Men sommetider kommer tankerne om mad til at fylde så meget, at det bliver styrende for ens hverdag, og så kan det udvikle sig til en spiseforstyrrelse

Du skriver også, at du sulter dig den ene uge, og overspiser den næste. Det lyder hammerhårdt og drænende at være i. Når kroppen den ene uge næsten ikke får noget mad, så vil den hungre efter mad, og sørge for at den får nok, når det er tilgængeligt. Derfor er det også naturligt, at kroppen har brug for mere mad efter en uge, hvor man har spist rigtig lidt. Og så kan man godt blive fanget i et ondt mønster, hvor kroppen hungre efter mad, men ligeså snart man spiser får man måske en masse svære tanker og følelser som fx skam og tristhed. Og de svære følelser kan give en lyst til at lade vær med at spise igen. Men kroppen har brug for benzin, og derfor er det også rigtig vigtigt at den får noget mad. Og man kan heldigvis godt bryde ud af mønsteret, så tankerne om mad ikke bliver ved med at fylde så meget.

Du skriver, at du også bøvler med lavt selvværd, og at du også tænker at det spiller ind i forhold til dine tanker og følelser om mad. Derfor tænker jeg også, at der måske er noget i vores artikel om selvværd, som kan være hjælpsomt for dig. I den står der nemlig nogle gode råd til, hvordan man ligså stille kan bygge sit selvværd op. 

Snak med dine forældre 

Det kan være rigtig tungt og ensomt at gå med alt det svære alene. Derfor er noget af det bedste, man kan gøre også at dele det med andre. Og derfor er jeg også rigtig glad for, at du skriver, at gerne vil snakke med dine forældre om, hvordan du har det. 

Men samtidig skriver du også, at du ikke helt føler, at I er tætte nok til, at du kan åbne dig op. Og sådan er det helt normalt at have det. Det tror jeg, at rigtig mange unge kender til. For det kan godt føles sårbart og måske lidt skræmmende at åbne op. Men heldigvis oplever langt de fleste, at deres forældre gerne vil hjælpe og støtte dem, når de fortæller at de har det svært. Så måske du alligevel kan prøve at snakke med dine forældre? 

I vores guide til at snakke med forældre om svære ting, står der også nogle gode råd til, hvordan man får taget hul på snakken. Så den kan jeg varmt anbefale dig at tage et kig på. 

Snak med dine veninder 

Du skriver, at du ikke vil tale med dine veninder om det, fordi du ikke helt ved, hvorfor du har det svært. Når man har det svært er det helt normalt, at der ikke er en bestemt ting, som gør det. Derfor behøver man heller ikke at kunne sætte fingeren på, hvad der er grunden, for at dele det med andre. Man kan sagtens stadig snakke om ens oplevelse og de tanker og følelser som fylder for tiden. Derfor tænker jeg også, det måske kunne være rart for dig alligevel at prøve at snakke med dine veninder om det. For det kan være rigtig rart og lettende. 

Headspace 

Hvis du tænker, at det kunne være rart at snakke med nogle helt andre, kan du også tage fat i Headspace. Hos Headspace sidder der nemlig en hel masse søde og rare frivillige, som er vant til at snakke med unge, som har det svært. Det er helt gratis, og du kan også sagtens være anonym. Der er Headspacecentre i de fleste større byer og ellers kan du også altid fange dem på chat. 

Hvis det bliver ved med at fylde, så tag et smut til lægen 

Hvis du bliver ved med at føle dig nede, og tankerne om mad bliver ved med at fylde, så tænker jeg, at det kunne være en rigtig god ide, at du tog et smut forbi lægen. Lægen ved nemlig en hel masse om, hvordan kroppen fungerer både udenpå og indeni. Derfor er lægen også god at snakke med, når man har det svært. Og lægen kan også hjælpe dig med at finde ud af, om der er noget hjælp, som ville være godt for dig. 

Det er hammerhårdt, når man er ramlet ind i en svær periode. Derfor håber jeg også rigtig meget, at der er noget i mit svar, som du kan bruge. Jeg sender en masse varme tanker din vej, og håber at du får snakket med nogen om, hvordan du har det.

De bedste hilsner fra en Mindhelper