Hej Mindhelper,

Jeg er en 16-årig pige der skriver herind fordi jeg er meget trist i hverdagen. Jeg har aldrig været tilfreds eller glad for min egen krop og jeg kommer aldrig til at acceptere den som den er.

I starten af mine første teenage-år, gik jeg virkelig meget op i hvordan jeg så ud og om jeg var slank og muskuløs nok. Jeg har på en eller anden måde altid haft en frygt for at jeg ville komme ind i nogle rigtig usunde spisevaner. Derfor begyndte jeg at gå virkelig meget op i kalorier og energiforbrug, sige “nej tak” hver eneste gang der var kage eller mellemmåltider, og spise så sundt som muligt, men det syntes mine forældre ikke om. Så derefter begyndte jeg at sige “ja tak” engang imellem og det viste sig at være en ekstremt dårlig ide.

Efter noget tid begyndte jeg bare at spise mere og mere, for det smagte så godt. Jeg blev til sidst overvægtig og er det stadigvæk fordi at jeg brød mine sunde spisevaner der netop skulle holde mig fra at ende i denne her trælse situation. Jeg vidste bare det ville ske hvis ikke jeg havde fortsat med at være sund og bevidst om hvad jeg indtog. Udover at jeg er blevet så tyk, ser jeg heller ikke rigtig det positive i noget som helst længere. Jeg kan faktisk kun være glad i et lille stykke tid hvis bare jeg har noget sødt i munden. Ellers er alting så trist og jeg føler at det værste kan ske når som helst, inden jeg når at frygte det.

Nu er jeg så ked af det og fortvivlet. Jeg har ikke mod på at tale med nogen om det, så derfor skrev jeg herind. Jeg kunne godt tænke mig nogle råd til hvordan jeg får afvænnet min krop med at spise så meget som den gør. Hvis nogen læser det her brev, er jeg ikke ude efter at opfodre nogen til at ende i min situation. Jeg har bare prøvet at beskrive det så I måske ville kunne forstå mig.

Hilsen hende der ikke accepterer sin krop!

(Pige, 16 år)


Kære Hende der ikke accepterer sin krop 

Det lyder til, at du i rigtig mange år har kæmpet med dine følelser omkring din krop. Og det har gjort dig rigtig trist nu. Derfor er jeg også glad for, at du har skrevet herind og delt det med os. For det behøver du ikke gå alene med.

Kroppen har brug for benzin

Du spørger efter nogle råd til, hvordan du kan få afvænnet din krop med at spise så meget, som den gør. Men det kan jeg desværre ikke hjælpe dig med. For kroppen skal have mad, uanset hvordan den ser ud. Det er nemlig det brændstof, som kroppen skal bruge til at fungere. Derfor er det også vigtigt, at man ikke holder op med at spise og begynder at gå rundt og være sulten hele tiden. For så stjæler man kroppens benzin fra den.  

Midtervejen kan være den bedste

Du skriver det her med, at du tidligere i livet var meget fokuseret på, at spise sundt og ikke spise kage eller mellemmåltider. Og nu oplever du så lidt det modsatte lyder det til? At du får spist meget af det søde. Er det rigtigt forstået? Men jeg tænker, at det sundeste man måske kan gøre er at prøve at lande et sted i midten. Et sted hvor der både er plads til at spise kage og mellemmåltider uden at skulle bekymre sig for meget over det. Og hvor man samtidigt ikke ender med at tage en masse på. Det kan være rigtigt svært, og derfor kan man også sagtens få brug for en hjælpende hånd på vejen. Derfor er mit bedste råd til dig også at prøve at snakke med din læge om, hvordan det går. 

Snak med lægen

Jeg er hverken læge eller diætist, og derfor er jeg nok ikke den rigtige til at hjælpe dig med dine spørgsmål om kost og vægt. Det vil lægen meget bedre kunne hjælpe dig med. Samtidigt kan du også prøve at snakke med lægen om tristheden. Det er helt normalt at opleve tristhed i perioder, men hvis du oplever, at tristheden begynder at fylde det hele og ikke går væk af sig selv, så er det også vigtigt, at du får det fortalt til lægen. For så kan dig og lægen snakke om, hvordan du bedst kan blive glad igen og om det kan være nødvendigt, at du får noget hjælp på vejen. Eksempelvis fra lægen eller en psykolog. Det behøver du nemlig ikke gå alene med. 

Snak med dine forældre 

Du skriver, at du ikke har mod på at snakke med nogen om det. Men jeg vil stadigvæk råde dig til at gøre alligevel. For det er for hårdt for dig at gå alene med de her tunge tanker og tristheden. Mange oplever, at det hele bliver lidt nemmere at overskue, hvis de får det fortalt om det der fylder til nogen. På den måde vil du også kunne få et par ekstra øjne på, hvordan du kan håndtere tankerne om kroppen og maden. 

Derfor tænker jeg også, at det kunne være en rigtig god idé, hvis du fortalte dine forældre om de ting, som du har fortalt mig. Og hvis ikke dine forældre, så en anden voksen i din omgangskreds, som du er tryg ved. Men dine forældre er måske nogle af dem, som er tættest på dig i hverdagen og derfor har allerbedst mulighed for at hjælpe dig. Det er ikke altid særligt nemt at få sagt tingene højt. Men hvis du har lyst kan du prøve at læse vores guide til at snakke med sin forældre. For der står en masse gode tips til, hvordan du kan gribe det hele an. 

Chat med Børnetelefonen

Hvis du stadig synes, det er for svært at få snakket med dine forældre og lægen, så kan jeg anbefale dig, at tage fat i Børnetelefonen. Børnetelefonen er en anonym rådgivning for børn og unge, hvor man kan få hjælp til det der fylder. Ingen problemer er for store eller små. Du kan få fat i Børnetelefonen på mange måder, blandt andet på chat. Der vil du kunne skrive lidt mere i dybden med en frivillig om, hvad du oplever i øjeblikket. Og måske kunne det være rigtigt rart for dig? 

Slut fred med kroppen 

Du skriver, at du aldrig kommer til at acceptere din krop. Men selvom det måske virker meget langt væk lige nu, så betyder det ikke, at det aldrig kan komme til at ske. Det kan være rigtigt rart at prøve at slutte lidt fred med sin krop, så man ikke ender med at gå rundt og skælde den ud hele tiden. For så kan det nemlig være rigtigt svært at blive ved med at være glad. 

Der vil måske altid være ting ved kroppen, som man ikke er så glad for. Men samtidigt kan det være en god idé at prøve at huske på alle de gode ting ved den. Både de ting, som er flotte, men også alle de vigtige ting kroppen gør for en. Får ens hjerte til at banke, ens ben til at løbe, gør man kommer til grine med sine venner og alle de andre ting, som gør en glad. Så selvom det virker svært, så kunne det måske være rart for dig at forsøge at slutte fred med kroppen alligevel? Hvis du har lyst, kan du prøve at læse vores artikel om, hvordan man slutter fred med sin krop. Der står nemlig en masse gode tips til, hvordan man igen kan blive gode venner med kroppen. 

Selvom mit svar måske ikke var det, som du håbede på. Så håber jeg, at det alligevel har været hjælpsomt og du får snakket med nogen om, hvordan det går.

De bedste hilsner fra en Mindhelper