Jeg tror måske, at jeg har social angst

Det kan være mega svært at starte i gymnasiet. Og når man så i forvejen har det svært ved sociale situationer, så gør det det bestemt ikke nemmere. Så jeg kan godt forstå, du synes det er svært. Og jeg er så glad for, du har skrevet herind og delt dine tanker. 

Det giver god mening

Jeg kan virkeligt godt høre, at det er super svært for dig at skulle være i situationer, hvor der er meget socialt. Og det kan jeg virkeligt godt forstå. For sociale situationer kræver faktisk vildt meget af en. Man skal være opmærksom på, hvad de andre gør og siger. Og man skal være opmærksom på, hvad man selv gør og siger. Ligesom der tit er en masse larm og en masse nye indtryk, man også skal tage stilling til. Så det kan bare være helt vildt svært med de her sociale situationer. Og det er faktisk slet ikke unormalt at synes, det kan være hårdt og svært. Men jeg kan virkeligt godt forstå, at det ikke er særligt sjovt for dig at være i. For det lyder som om, du bliver rigtigt overvældet af det. 

Når det med det sociale er så svært for dig, så giver det også vildt god mening, at det er super hårdt for dig at starte på gymnasiet. For hvis der er noget sted, hvor der er mange mennesker. Og hvor der også er en masse forventninger til det sociale, så er det gymnasiet. Det er noget, der kan være overvældende og svært for langt de fleste at finde rundt i lige til at starte med. Så det giver så god mening, at det er super hårdt for dig. 

Hvis det er for svært 

Du spørger, om det kan være social angst, du oplever. Og det kan jeg ikke svare dig på ud fra dit brevkassespørgsmål. For det er en professionel, der sidder sammen med dig, der skal hjælpe dig med at finde ud af det. Men mange af de ting du beskriver lyder meget som nogen af de ting som folk, der kæmper med social angst også beskriver. Folk der har social angst oplever tit det med, at de får hjertebanken og en følelse af, at de ikke kan trække vejret, når de er i sociale situationer. Rigtigt mange beskriver også, at de tit får en helt vild trang til bare at flygte fra situationen og komme væk, når de er i den.

Hvis du har lyst til det, kan du læse vores artikel om social angst. Der er både beskrevet nogle af tegnene på social angst. Og så er der også nogle gode råd til, hvad man kan gøre, hvis man kæmper med tegn på social angst. Man kan sagtens have nogle af tegnene fra artiklen uden, at det behøver at betyde, at man har social angst. Men hvis det har stået på rigtigt længe. Og hvis det for eksempel går ud over ens hverdag, fordi der er nogle ting, man ikke kan på grund af nogle af de her tegn, så er det en virkeligt god idé at snakke med nogen om det. For så er det i hvert fald et tegn på, at det sociale er rigtigt svært for en. Og sådan skal man ikke gå rundt og have det – social angst eller ej.

Du skal nok nå det

Jeg kan godt forstå, at det er vildt svært for dig at finde ud af, hvad du skal gøre med gymnasiet lige nu. For på den ene side er det virkeligt ikke særligt rart for dig at være der. Men på den anden side vil du også rigtigt gerne have en gymnasial uddannelse. Min første tanke er, at der stadigvæk er mulighed for, at det godt kan blive nemmere for dig at gå i gymnasiet. For det er stadigvæk starten af skoleåret. Så selvom du måske ikke har fundet så mange at snakke med endnu, så kan det stadigvæk godt nå at ændre sig. Nogle gange tager det lidt tid, før man falder ordentligt til i sin klasse. Og selvom det godt kan lyde lidt mærkeligt, så hjælper det faktisk at udsætte sig for de situationer, man har svært ved. For så lærer ens hjerne lige så langsomt, at det ikke er farligt. Og så bliver det meget lettere at være i det. 

Men det skal jo helst heller ikke være sådan, at du bare får det værre og værre for hver dag, der går. Hvis det bliver ved med at være sådan, så kan det måske godt være, at det er den rigtige løsning at droppe ud for at få ro til at få det bedre. Det er slet ikke sikkert, at det bliver nødvendigt, men hvis det gør, så er det også helt okay. Det er helt okay at vælge at fokusere på at få det godt fremfor pinedød at skulle igennem gymnasiet. Nogle gange bliver man faktisk hurtigere færdig af at give sig selv tid til at blive klar til at skulle i gymnasiet. Fordi man på den måde undgår at skulle droppe ud igen og igen, fordi man får det dårligere og dårligere.

Og det at du måske bliver nødt til at droppe ud nu, er ikke det samme som, at du så aldrig nogensinde får en gymnasial uddannelse. Du kan sagtens starte på gymnasiet igen næste år, hvis du er mere klar der. Der er mange, der holder en pause mellem folkeskolen og gymnasiet, så du vil ikke være den eneste, der har gjort det. Samtidigt findes der en hel masse toårige gymnasieuddannelser, man kan tage senere i livet, hvis man har brug for det.

Snak med en studievejleder

Jeg kommer til at tænke på, om du mon har snakket med en studievejleder eller en lærer om, at det er ret svært for dig at gå på gymnasiet? Hvis ikke du har det, så synes jeg, du skal gøre det. Både en studievejleder og en lærer kan nemlig hjælpe dig med at finde ud af, hvad du kan gøre. Både i forhold til, hvordan det kan blive nemmere for dig at være i din klasse. Men også i forhold til din tvivl om, hvad du overhovedet skal gøre med gymnasiet, når det er så svært for dig. 

Kan din mor tage med dig til lægen?

Jeg vil virkeligt gerne rose dig for, at du allerede har prøvet at snakke med din mor om det her. For det er super vigtigt, at man ikke går og tumler for meget med de svære ting selv. Selvom man måske ikke føler, at man bliver så meget klogere af at snakke med nogen om det, så hjælper det nemlig alligevel på den lange bane.  Når man snakker med nogen om det, så har man nemlig nogen, man kan søge hjælp og støtte hos, når det er svært. Og det er så vigtigt at have det, så man ikke skal forsøge at løse alting selv. Men det er bare ikke altid så nemt at fortælle, at man har det svært. Så det er mega sejt, at du har gjort det.

Jeg kan godt forstå, at du synes, det er svært at skulle snakke med din læge. For det kan være mega grænseoverskridende at snakke med ens læge om noget, der er svært psykisk. Det er vi nemlig tit ikke så vant til. Men huske på, at din læge er vant til at snakke med folk, der har det super svært. Så han eller hun skal nok hjælpe dig så godt, som de overhovedet kan med, at du føler dig tryg og får sagt det, du gerne vil have sagt. Jeg tænker på, om du mon kunne få din mor til at tage med dig til lægen? Så kan hun støtte dig derinde. Og hvis du går i stå, så kan hun hjælpe dig med at fortælle de ting, som du har sagt til hende.

Det er nemlig lidt vigtigt, at du får snakket med din læge. For din læge kan hjælpe dig med at finde ud af, om det mon er social angst, du kæmper med. Samtidigt kan din læge også henvise dig videre til nogen, der kan hjælpe dig med at få det godt igen. For det er nemlig heldigvis sådan, at selv hvis det viser sig, at du har social angst, så kan du godt få det godt igen. Der er nemlig gode behandlingsmuligheder. Og langt de fleste, der har kæmpet med social angst, får det godt igen.

Du kan tage fat i AngstTelefonen

Jeg tænker på, om du mon kender AngstTelefonen? Det er en rådgivningstelefon, der er drevet af en Angstforeningen. Hos Angstforeningen ved de rigtigt meget om angst. Og man kan ringe ind til dem og snakke med dem, hvis man for eksempel er i tvivl om, om man har angst. Eller hvis man har brug for gode råd til, hvad man kan gøre. De er super søde hos Angsttelefonen, og de er vant til at snakke med folk, der har angst. Så de ved godt, at det kan være drønsvært at skulle ringe op og snakke med nogen, man ikke kender. Og de skal nok gøre alt, hvad de kan for at få dig til at føle dig så tryg som mulig. Du kan være helt anonym hos Angsttelefonen, hvis du helst vil det.

Jeg håber, at der er noget i mit svar, der har givet dig svar på dine spørgsmål. Og så håber jeg virkeligt, at du får snakket med din læge. Sådan så du kan få noget hjælp til at finde ud af, hvordan du kan få det bedre. For det fortjener du.