Hej
vi har noget meget pinligt at fortælle.
tirsdag: vi havde f/k og var på vj til idræt efter ( sidst da vi havde idræt var det pis.e hårdt, for at sige det lige ud. Vi skulle løbe stafet fleree gange i en halvanden time, hvor vi ikke fik ogen pauser. Vi havde odt overalt altså sårn virkelig) vi besluttede ogs for første gang at pjække. Vores lærer plejer aldrig at tage frevær, men præsic den dag gjorde vi fik skrevet hjem og vi synes ikke det er fair. Vi havde også een veninde, som havde fået menstration, og vi ville bare gerne hjælpe hende, men det forstod læreren altså som om at vi bare havde pjækket med vilje, selvom vi ledte efter dem hele timen.
vi synes altså også at vores dansklærer er for meget efter os, og vi ved ikke, hvad vi skal gøre med alt det her, for vi vil helst ikke have voksne ind over det her. 🙂
hilsen T
(13 år)
Hej T
Øv, det lyder som en hammerærgerlig situation, I er havnet i. Det er ikke rart at føle sig pinligt over noget, og føle at ens lærer er efter en. Derfor er det også rigtig fint, at I har skrevet herind og luftet jeres tanker.
At pjække
I skriver, at I for første gang besluttede jer for at pjække, og at læreren opdage, at I ikke var der. Når idrætstimerne er rigtig hårde kan man godt få lyst til at blive væk. For puha – det var jo mega hårdt sidste gang, og det kan man måske ikke lige magte igen. Især ikke når man skal lave noget, som man ikke synes er særlig fedt. Det er meget forskelligt, hvad man synes er fedt at lave i idrætstimerne. Derfor er der også nogle som elsker at løbe stafet og andre vil meget hellere spille høvdingebold. Men i løbet af et år skal man igennem mange forskellige typer motion i idræt. Derfor bliver man også nogle gange nødt til at gøre noget, som man ikke lige synes er det sjoveste eller fedeste i verden.
Derfor kan det også være en god ide at snakke med læreren om, hvordan man har det under timen i stedet for at blive væk fra undervisningen. For måske læreren kan gå med til, at man tager en pause eller går i 5 minutter, hvis man fortæller dem, at man har det hårdt.
Op på hesten igen
Det er mega øv, at få skrevet hjem. Og man kan måske godt blive flov over at være blevet væk fra undervisningen, når ens forældre spørger til det. Men det er helt menneskeligt at komme til at lave fejl og lave ting, som ikke er så smarte nogle gange. Det gør alle mennesker. Derfor tænker jeg også, at I skal op på hesten igen, og huske at det er helt normalt.
Snak med jeres forældre
I skriver, at I helst ikke vil have voksne ind over det her. Sådan er der mange unge, som har det. For måske er man bange for, at de voksne bliver sure, eller måske er man pinlig over det. Men tit kan det alligevel være en rigtig god ide, at få hjælp fra en voksen. Så måske I kan snakke med jeres forældre om, at I føler, at jeres lærer er efter jer? Det er nemlig ikke nogen rar følelse at gå med.
Hvis I synes, at det er lidt svært at få fortalt jeres forældre om, kan I tage et kig i vores guide til at snakke med forældre om svære ting. I den står der nemlig nogle gode råd til, at få taget hul på snakken.
Snak med hinanden
Når man har oplevet noget, som fylder hos en, kan det være rigtig rart at snakke med andre, som forstår situationen. Derfor skal I også endelig blive ved med at snakke med hinanden om, hvordan I har det med det hele. For tit kan det også tage lidt af luften ud af alle bekymringerne og følelserne, som fylder.
Det kan være svært, når man føler sig pinlig og samtidig også oplever at ens lærer er efter en. Derfor håber jeg også, at der er noget i mit svar, som I kan bruge. Og husk på, at det er helt normalt at komme til at gøre usmarte ting en gang imellem.
De bedste hilsner fra en Mindhelper