Jeg er ret lydfølsom. Men min lærer skaber en masse støj i klassen. Vi har haft samtaler med ham, men han har intet gjort for at ændre det.
Hej mindhelper
Jeg fik en Aspergers diagnose, da vi var i gang med at undersøge om jeg havde en depression. Det har jeg det godt med, men der er dog gode og dårlige perioder.
Jeg er nu 18 og går på en ungdomsuddannelse. Jeg følger godt med, får gode karakterer, snakker godt med lærerne og aflevere alt til tiden, som jeg også har gjort i min folkeskole tid.
Men nu har jeg problemer med min lærer. Jeg er lydfølsom og det har han meget svært ved at tage hensyn til. Han er som min mentor kalder det, en ‘alfa-han’. Han har det med at gejle klassen op i hans timer med jokes og andre ting, der er irrelevant i timerne.
Det gør jeg for det dårligt og flere gange har måtte sætte mig over i et andet lokale for at arbejde videre eller forlade undervisningen helt, nogle gange må jeg tage helt hjem.
Selv med flere samtaler, hvor andre, som min mentor, også har været med, så har han ikke ændret adfærd, men siger at det er ‘hans personlighed’, der gør at han ikke kan holde støjen nede.
Støjen desværre ikke det eneste problem.
Nogle af de jokes han er kommet med har været sexistiske, hvor han har hentydet til mig som punchlinen.
Jeg har flere gange spurgt ham om hjælp til en opgave, jeg sad fast i, hvor han kommer over, kigger, griner højt og går igen uden et ord.
Jeg sad også med tårer til et af disse møder og fortalte ham, hvor stort et nederlag for mig det er, hver gang jeg går pga støj. Her kommer han med kommentaren om, at jeg burde overveje en specialskole ud af ingenting. Han fortsætter med dette, selvom jeg begynder at græde endnu voldsommere.
Jeg er nu kommet til et punkt, hvor jeg får angst lignende anfald op til de timer, hvor jeg har ham. Dette er aldrig sket før.
Min klasselærer, mentor og mine forældre giver mig fuld støtte og syntes på ingen måde, at han burde undervise og har sendt min sag til ledelsen.
De vil dog bare have, at jeg skal tage en samtale med ham, men det har jo ikke virket.
Jeg føler mig virkelig trådt på og efterladt. Jeg har svært ved at dukke op i skolen alle dage nu, fordi jeg er bange for at læreren konfrontere mig eller lign.
Min klasselærer har konkluderet at enten skal jeg gå til samtalerne ellers skal jeg bare holde ud indtil læseferien. Mine forældre har dog valgt at skrive et brev til ledelsen.
Jeg kan ikke kæmpe mere, men jeg føler at hvis jeg giver op, så ligger jeg mig helt fladt ned.
Er der andre jeg kan tage fat i eller er der andet at gøre?
Hilsen H
(Pige, 18 år)
Kære H
Hold da op, en situation du er havnet i, synes jeg. Ham din lærer virker til at gøre det rigtig svært for dig. Og det er virkelig ikke i orden. Så det er godt, at du prøver at gøre noget ved det.
Bare lige en sidebemærkning: Jeg har slettet dit og din lærers navn og ændret nogle ting i dit brev. Det har jeg gjort for at sikre din anonymitet. Det er nemlig vigtigt for mig, at der ikke er nogen, der kan læse sig frem til, hvem du er.
Du er mega sej!
Hvor er det dejligt at høre, at du klarer dig så godt. Du lyder til at være en hammersej pige, der bliver ved med at kæmpe. Du får gode karakterer, snakker godt med lærerne, og du kommer i skole til trods for, at du er begyndt at få angstanfald. Det er faktisk ret blæret! Hold endelig ved – også selvom du føler, at du ikke kan kæmpe mere.
Bliv endelig ved med at snakke
Jeg er rigtig glad for at høre, at du har en mentor, en klasselærer og dine forældre, som støtter dig så godt. Det er mega flot, at du har fortalt dem, hvordan din lærers adfærd påvirker dig. Og jeg kan læse mig til, at I sammen virkelig prøver at få gjort noget. Du skal endelig bare blive ved med at snakke med dem. For sådan noget skal ud. Det er ikke noget, du skal gå med alene. Også selvom dine forældre og din mentor måske får det samme at vide flere gange.
Hans adfærd er slet ikke okay
Jeg bliver faktisk ret provokeret, når jeg læser om, hvad din lærer gør i timerne. Og ikke mindst hvad han siger til dig. Det er bestemt ikke okay, at hans adfærd betyder, at du bliver nødt til at forlade timerne. Og når du klarer det så godt, er hans kommentar om specialskole jo helt ved siden af.
Ledelsen skal vide, at det ikke har virket
Du skriver, at din klasselærer, mentor og dine forældre har sendt din sag til ledelsen. Men at ledelsen bare siger, at I skal snakke med ham. Ved de godt, at samtalerne ikke har virket? At de ikke har gjort, at din lærer har ændret sig? Det er i hvert fald vigtigt, at de får det at vide igen og igen. Forhåbentlig vil de til sidst forsøge at gøre noget.
Hvad er næste skridt?
Som jeg kan se det, har du gjort alt det rigtige. Så jeg er faktisk lidt på bar bund i forhold til at give dig konkrete råd til, hvem du kan tage fat i. Den eneste tanke, jeg har, er, om der er nogen i kommunen, man kan tage fat i. Hvad siger din klasselærer og dine forældre? Hvem tænker de, kan være de næste, I kan tage fat i? Og hvad tænker du selv at gøre? Holde ud eller gå til samtalerne?
Jeg håber virkelig, at det bliver bedre med din lærer. For det er ikke fair, at du skal gå fra timerne og få angstanfald på grund af det.
De bedste og varmeste hilsner fra Mindhelper
