hej

min tysk lære er sur 

(Dreng, 13 år)


Kære dreng på 13

Øv altså, det er mega svært, hvis man har en lærer, som bliver rigtigt sur. Derfor er jeg også glad for, at du har skrevet herind og delt dine tanker med os.

Hvorfor bliver din lærer sur?

Du skriver ikke så meget om, hvad der er sket, siden din tysklærer er blevet sur. Er der en bestemt grund til, hvorfor han/hun er blevet sur? Hvis der er en grund til, at han/hun hurtigt bliver sur, er det så noget dig og din klasse måske kan undgå? Eller kan i måske snakke med læreren om, hvorfor han/hun bliver så sur?

Det er selvfølgelig ikke sjovt at have en lærer, som bliver rigtigt sur. Derfor kan jeg også godt forstå, hvis du synes det er træls.

Hvis han/hun bare bliver rigtigt sur uden grund, så kan i måske prøve at snakke med en anden lærer eller jeres rektor om det. Så kan de snakke med læreren om, at han/hun ikke skal blive så sur på dig/jer. Du kan også snakke med dine forældre om det. Hvis de også synes han/hun bliver for sur, så kan de jo tage fat i skolen, og snakke med dem om det.

Jeg håber du har kunne bruge mine råd til noget, og så krydser jeg fingre for, at jeres lærer snart bliver lidt mere glad.

De venligste hilsner fra en Mindhelper