Hej Mindhelper
Jeg er normalt den gladeste pige som altid har overskud og godt humør. Det er jeg slet ikke mere. Efter jeg kom på gymnasiet har alt ændret sig. Jeg kom dårligt ind i min klasse og fik en dårlig start. Det påvirkede mig meget og jeg følte mig helt vildt ensom. Jeg har ellers planer hver evig eneste dag, men går der bare et minut hvor jeg er alene så falder det hele sammen for mig. Jeg skiftede klasse og kom i parallelklassen efter et halvt år. Derinde var de alle imødekommende og søde.
Jeg har i dag været der i ca. 6-8 måneder og føler stadig ikke jeg passer ind. Jeg bliver inviteret med til det hele og snakker godt med dem alle. Jeg føler bare jeg har brug for nogle tætte veninder i klassen, og det tager tid. Det går meget bedre i klassen, men alligevel er tingene i mit hoved kun blevet værre. Jeg tænker ikke kun på dårlige tanker hvis der er sket noget dårligt som før – nu overtænker jeg dårlige tanker hele tiden. Hvert sekund, lige meget hvad jeg laver, hvem jeg er sammen med. Tanker omhandler for der meste ensomhed. Jeg snakker allerede med en psykolog som ikke hjælper så meget. Derudover snakker jeg med dem fra klassen om det, og det hjælper. Men kun en time eller to før tankerne kommer igen. Jeg har også en sød kæreste jeg snakker med som forstår mig men det hjælper heller ikke i lang tid. Jeg kan slet ikke kontrollerer tankerne i mit hovede. De kommer og går som de vil. Og det dræber mig virkeligt, jeg føler ingen glæde ved noget og jeg har en følelse af at jeg ikke bliver glad igen.
(Pige, 17 år)
Hej Pige på 17 år
Det lyder som om, du har det super svært for tiden. Så jeg er rigtigt glad for, at du har skrevet herind og delt dine tanker. Det er nemlig så vigtigt ikke at gå alene med de svære ting.
Du bliver glad igen
Det lyder som om, du fik en rigtigt skæv start, da du skulle begynde i gymnasiet. Derfor tænker jeg også, at det giver rigtigt god mening, at du er ramlet ind i en periode lige nu, hvor det hele er rigtigt svært. For det kan godt sætte sig lidt i en, når man kommer dårligt ind i den første klasse, man starter i på gymnasiet. Det er nemlig i forvejen super hårdt at skulle starte på gymnasiet, for der er en masse usikkerhed forbundet med det. Hvem skal jeg snakke med? Finder jeg nogle gode venner? Og så videre. Når man så kommer ind i en klasse, hvor det hele går skævt, og man bliver rigtigt ensom, som du gjorde, så bliver det bare dobbelt hårdt.
Derfor tænker jeg også, at det giver god mening, at du stadigvæk kæmper med ensomheden, også selvom du faktisk er i en klasse nu, hvor de er rigtigt søde. Når man er i en periode, hvor det hele er rigtigt svært, så kan man godt komme til at frygte, at man aldrig bliver glad igen. Det er helt normalt, for ens tanker bliver nemlig farvet af det humør, man er i. Men selvom det kan føles som om, man aldrig nogensinde bliver rigtigt glad igen, så går langt de fleste svære perioder over igen. Nogle gange går de over af sig selv, og andre gange har man brug for lidt mere hjælp fra dem, man har omkring sig for, at man bliver glad igen.
Det skal nok komme
Jeg kan virkeligt godt forstå, at du rigtigt gerne vil have nogle gode og tætte veninder i din klasse. For når man går i gymnasiet, så bruger man rigtigt meget tid derovre. Og så er det bare rigtigt rart at have nogen, som man kan dele sine tanker og oplevelser med. Samtidigt så er mennesker også sociale dyr, så vi har faktisk rigtigt meget brug for at høre til en gruppe. Det er noget, der stammer fra dengang, vi stadig boede på savannen. Hvis man gik alene rundt på savannen, så var risikoen for at blive spist af en bjørn nemlig meget større.
Så det giver rigtigt god mening, at du synes, at det er super hårdt, at du ikke helt har fundet nogle gode og tætte veninder i din klasse endnu. Men som du selv skriver, så tager det nogle gange bare tid at finde nogle rigtigt gode veninder. Og det lyder som om, at de faktisk rigtigt gerne vil dig i din nye klasse. Så selvom jeg godt ved, at det er et lidt træls råd, så tænker jeg, at det med de gode veninder i din klasse nok skal komme, hvis du giver det tid.
Tanker kommer og går
Det er rigtigt træls, når ens tanker bare ræser derudaf. Specielt hvis tankerne mest handler om alle de ting, som man selv synes, der er gået rigtigt dårligt i løbet af dagen. For det kan bare gå rigtigt meget udover ens humør. Derfor kan jeg også godt forstå, at du rigtigt gerne ville kunne kontrollere de her tanker. Men du skriver det faktisk selv rigtigt fint. Tanker kommer og går, som det passer dem, og vi kan ikke styre eller kontrollere dem. Det er der ingen mennesker, der kan, selvom det nogle gange kunne være rigtigt rart. Det man kan prøve at øve sig i at styre er, hvor meget opmærksomhed man giver sine tanker, fordi man for eksempel kæmper imod dem.
Det er nemlig sådan, at de ting man giver opmærksomhed, er de ting, der kommer til at fylde. Så når man kæmper rigtigt meget imod sine tanker, og derfor giver dem rigtigt meget opmærksomhed, så kommer de også tit til at fylde endnu mere. Derfor hjælper det tit at øve sig i bare at lade sine tanker komme og gå uden, at man forholder sig alt for meget til, hvad det egentligt er, de siger. Det kan man for eksempel gøre gennem mindfulnessøvelser. Det kan du læse mere om i den artikel, som jeg har linket til, hvis du har lyst. Du kan også læse vores artikel om, hvad man kan gøre for at bryde tunge tanker, når de kører i ring. Det kan også være, at der er noget i den, du kan bruge.
Bliv ved med at snakke med folk omkring dig
Det er super godt og super sejt, at du allerede deler dine tanker og følelser med de mennesker, som du har omkring dig. For det er nemlig ikke altid nemt at fortælle andre, at man har det svært. Men det er så vigtigt at gøre det, for hvis man går alene med sine tanker, så bygger de sig nemlig op og kommer til at fylde endnu mere inde i en. Derfor synes jeg også, at du skal blive ved med at snakke med folk omkring dig, også selvom du måske ikke synes, at det hjælper lige nu. For selvom du måske ikke synes, at det hjælper lige nu, så hjælper det på den lange bane, at du ikke skal løse alle de svære følelser og tanker, du kæmper med alene.
Fortæl det til din psykolog
Du skriver, at det ikke rigtigt hjælper dig så meget at snakke med din psykolog. Derfor kommer jeg til at tænke på, om du mon har fortalt din psykolog, at det ikke rigtigt hjælper dig at snakke med ham eller hende? Hvis du ikke har det, så synes jeg nemlig, at du skal prøve at gøre det. Jeg kan godt forstå, hvis du synes, at det lyder lidt grænseoverskridende. For man kan måske godt blive lidt bange for, om man kommer til at gøre sin psykolog sur eller ked af det.
Men psykologen er der for at hjælpe dig. Og de fleste psykologer vil faktisk gerne have det at vide, hvis det de gør, ikke hjælper så meget. For de kan jo ikke vide, at de ikke hjælper, hvis man ikke fortæller dem det. Så hvis du fortæller din psykolog, at du ikke føler, at det hjælper så meget, så kan I få snakket sammen om, hvad der så kan hjælpe dig. Måske skal I snakke om noget andet end det, I snakker om lige nu. Eller måske er det i virkeligheden noget helt andet, du har brug for lige nu end at snakke med en psykolog.
Når man er i en super svær periode, så kan det føles som om, man aldrig nogensinde bliver glad igen. Men de fleste får det heldigvis godt igen, også selvom de har haft det rigtigt svært. Derfor håber jeg også, at der er noget i mit svar, der har givet dig lidt tro på, at du nok skal blive glad igen.
De bedste hilsner fra en Mindhelper