Jeg overvejer at droppe ud af 2.g

Det lyder som om, du har meget på din tallerken for tiden. Jeg kan godt forstå, at det får tankerne hen på en pause fra studiet!  

Men før du træffer sådan en stor beslutning, er det fedt, du har rakt ud til os – det fortjener nemlig lidt eftertanke.  

Jeg vil ikke prøve på at overtale dig til hverken at blive på gym eller droppe ud. Det er kun dig, som kan træffe det valg – og der er ikke én ting, som er rigtig og én, som er forkert.   

Men jeg vil prøve at sætte tingene op på en måde, så det forhåbentlig bliver nemmere for dig at vælge.  

Det, som fylder 

Jeg er ked af at høre, at dine forældre er gået fra hinanden. Det kan der jo være mange årsager til, så jeg vil ikke kloge mig alt for meget på situationen.  

Men jeg ved dog, at sådan nogle store forandringer i livet kan fylde rigtig meget. Så jeg kan godt forstå, at det kan ses på din fraværsprocent. Det tror jeg de fleste vil kunne forstå faktisk.  

Jeg tror endda, at gymnasiet ville have stor forståelse for det, hvis du involverede dem i, at der er lidt rod på hjemmefronten – og at dit mentale helbred er lidt hulter til bulter, som du skriver.   

Det siger jeg bare, for at fortælle dig, at der måske er andre muligheder end at droppe ud; måske en mulighed, hvor du søger lidt støtte og tålmodighed og letter presset lidt for en stund.  

Snak med din studievejleder 

Hvis du er interesseret i at afsøge den mulighed, jeg beskriver foroven, så skal du tage en snak med din studievejleder.  

Der er tilknyttet nogen på gymnasiet, som er ansat til, at guide og hjælpe elever, som – præcis som dig – er lidt presset og i tvivl om, hvad de skal gøre.  

Måske kan I finde en løsning på fraværsprocenten eller indgå nogle aftaler, som hjælper dig lidt i den kommende tid, mens du fokuserer lidt på dig selv og dit mentale helbred, uden du ‘behøver’ at droppe skolen helt.  

Drop ud-muligheden 

Nu lyder det vist lidt som om, jeg er på team bliv-i-gymnasiet. Det er jeg ikke nødvendigvis!  

Jeg droppede selv ud af gymnasiet da jeg var 17 år faktisk. Der var også en masse rod på hjemmefronten og i hovedet… ikke for at sammenligne vores situationer mere end højest nødvendigt. 😉  

Men mine erfaringer fortæller mig, at det er klogt at tænke over, hvad planen er, hvis du dropper ud.  

Vil du ud og have et job? Overvejer du noget terapi eller lignende, som kan hjælpe med dit mentale helbred?  

Den lidt barske sandhed er nok, at ens problemer ikke forsvinder, fordi man dropper ud af gymnasiet.  

Men! Derfor kan det stadig godt, være det, som er rigtig for dig lige nu.  

Hvad er dine forventninger til dig selv – både nu og i fremtiden!  

Så jeg er nysgerrig på, hvilke forventninger, du har til dig selv.   

Du skriver, at du i noget tid har kæmpet med det faglige – og fraværsprocenten gør ikke motivationen større for at blive på gym (Kender det!) 

Så måske er spørgsmålene: drømmer du om at gennemføre gymnasiet med et højt karaktergennemsnit? Drømmer du om at have en god social gymnasietid med en masse venner, hvor du prøver så godt du kan rent fagligt? Har du tænkt udover gymnasiet? Hvad drømmer du om efter? Skal du bruge en gymnasial uddannelse til det? Har du slet ikke tænkt så langt?  

Jeg tænker, det kan være vildt overvældende at stille sig selv alle de spørgsmål, men det er meget godt at have tænkt lidt over, før man træffer beslutningen om at droppe ud!  

For mig lyder det som om, du er et sted i dit liv, hvor du oplever at være i tvivl. Og det er faktisk slet ikke en så dårlig ting at være – det er nemlig ofte i de perioder, vi lærer os selv lidt bedre at kende.  

Find de mennesker, du kan læne dig op ad  

Det allerbedste, du kan gøre, er at tale med de folk, du har omkring dig om dine tanker. Brug dine venner til at tale med om det, du gennemgår.  

Vi kan ikke klare ting alene og det er okay at bede om hjælp i tider, hvor det er nødvendigt!  

Let dit hjerte og fortæl om dine bekymringer og tanker og lyt på dem, som du stoler på, og som vil dig det bedste.  

Og, når du nu skriver at du slås lidt med dit mentale helbred, så vil jeg også lige anbefale dig headspace.  

Der sidder nogle sindssygt gode rådgivere rundt om i landet og hjælper folk, både ansigt-til-ansigt og over chat, med at finde den balance, de har brug for.  

Det er bestemt ikke alle som skal gå på gymnasiet, og der er en masse andre veje at vælge i livet. Og lige meget, hvad du beslutter, så ligger der gode, dejlige dage forude…  

Men tænk, tal med en vejleder, tal med dine venner og mærk efter i dig selv! Du skal helt sikker nok få truffet det valg, som er rigtigt for dig.