Hej Mindhelper

Jeg er i en virkelig ærgerlig situation. Jeg har altid gerne ville have haft sabbatår, men min familie var meget imod det. De ville faktisk på ingen måde tillade mig det, og hvis jeg gjorde det, så ville jeg blive smidt ud. Jeg forklarede dem på alle mulige måder, at jeg blot ville vente 1 år, få fuldtidsarbejde osv., og pointerede gang på gang, at jeg ikke ville ende med at stå uden uddannelse eller lignende, men intet hjalp. Efter en brav kamp, som jeg desværre tabte, så søgte jeg ind på Jura og kom ind – selvom jeg på ingen måde vidste, om Jura overhoved var mig, eller om jeg var klar til det som 18årig. I perioden, hvor vi hele tiden var oppe og skændes om sabbatår og studier, der blev jeg skrevet op til en masse kollegier – da min far, som sagt, ikke ønskede at have mig boende, hvis jeg ikke tog denne chance. For et par måneder siden fik jeg så tilbudt et kollegie, som jeg så, i følge min far, skulle tage. Jeg har nu boet her i en måned. Jeg hader det, og det hele er i så ringe kvalitet, at jeg blandt andet ikke har lyst til at lave mad i køkkenet, så jeg lever decideret nærmest af muslibarer. Derudover ligger kollegiet over 1,5 time væk fra mit studie. Nu står jeg i en virkelig dårlig situation – Jeg læser på et studie, som jeg ikke vil og bor på et kollegie, hvor jeg ikke vil bo. Jeg kan slet ikke se, hvordan det her skal løse sig. Jeg har ingen hjælp at hente hjemmefra fra nogen af mine familiemedlemmer, da de alle mener, at Jura er den bedste idé nogensinde, og at jeg spilder alle mine chancer i livet, hvis jeg dropper ud. Jeg har virkelig prøvet at hente hjælp fra alle hjørner af min familie. De er så stædige, og der er ingen måde, hvorpå de nogensinde vil se det fra min synsvinkel. Derudover har jeg nærmest intet økonomisk råderum, og jeg kan ikke bare ligge et depositum et nyt sted, hvis jeg endelig dropper ud og ikke kan bo på kollegiet mere – man kan jo kun bo her som studerende. Og jeg ville virkelig være ærgerlig over, hvis jeg blev nødt til at tage et lån. Dette er jeg faktisk fuldstændigt afvisende overfor.

Jeg har intet svar på, hvad der er det rigtige at gøre, så det tænker jeg heller ikke, at i har. Jeg har overvejet som en sidste udvej at søge som au pair i et år, men jeg tvivler på, at det er en løsning, men derimod blot en udskydelse af mine problemer.

Jeg føler mig så fanget i mit eget liv. Hvad kan jeg gøre?

(Pige, 19 år)

Hej Pige på 19 år

Det er en rigtig møgsituation, du står i. Jeg kan sagtens forstå, hvis du føler dig fanget lige nu. Derfor er jeg også mega glad for, at du har skrevet herind og delt dine tanker med os.

Håbet er ikke ude

Det lyder til, at du er blevet presset ud i en livssituation, som du ikke har lyst til at være i. Derfor giver det også rigtig god mening, at du ikke aner, hvad du skal gøre nu. Hvis du ikke vil læse jura eller bo på dit nuværende kollegium, så skal du selvfølgelig ikke blive ved med det. Selvom ens familie ofte vil en det bedste, så er det ikke altid, at de helt forstår, hvad der er godt for en. Derfor kan det også være det helt rigtige valg at gå sin egen vej, selvom ens familie ikke tillader det. Når man er over 18, kan man heldigvis bestemme selv. Det virker til, at et af dine største problemer lige nu er, at du ikke har penge til at flytte. Men at du samtidigt ikke vil tage et lån. Det kan selvfølgelig sagtens forstå. Men har nogle ideer til, hvad du så kan gøre.

Job

Din idé med at blive au pair lyder super fin. Men det skal selvfølgelig være fordi, at du også synes det kunne være lidt sjovt og ikke kun af nød. Som au pair får man også lidt løn, som du så kunne bruge til at spare op til depositum? Og så ville du have et helt år til at overveje, hvad du godt kunne tænke dig at gøre med fremtiden. Det er helt normalt og helt okay, at have brug for det.

Hvis du har mulighed og overskud til det, så tænker jeg også, at du måske kunne få et job ved siden af studiet, så du kunne tjene nogle penge op til et nyt depositum? Det kan godt være, at det vil gå ud over dit studie, hvis du begynder at arbejde meget. Men samtidigt tænker jeg også, at det måske kan være lidt ligemeget, hvis du alligevel dropper ud på et tidspunkt? Det kommer an på, hvor akut, du har brug for at flytte. Hvis du har brug for at flytte lige nu, selvom du ikke har nogle penge, så ved jeg ikke helt, hvilke muligheder der er. Her på Mindhelper kan vi ikke direkte hjælpe dig med din boligsituation, men jeg kan prøve at sende dig videre til nogle, som nok kan. Det er nok den bedste hjælp, jeg kan komme med lige nu.

Kontakt Studenterrådgivningen

Jeg kan anbefale dig, at kontakte Studenterrådgivningen i din universitetsby. Studenterrådgivningen rådgiver i en hel masse forskellige problemstillinger, som rammer unge studerende. Der sidder også ofte en socialrådgiver, som måske vil kunne hjælpe dig med gode råd til, hvad du kan gøre ved din boligsituation. De er super søde og hjælpsomme i studenterrådgivningen.

Få hjælp i din kommune

Nogle gange kan ens kommune hjælpe en, hvis man har problemer med sin økonomi og boligsituation. Jeg sætter en lille vejviser her, som du kan taste dit postnummer ind i og så viser den dig, hvordan du kan komme i kontakt med åben anonym rådgivning i din kommune. Så kan du prøve at snakke med dem, om der er nogle tilbud til dig. Ellers kan du også prøve at ringe ind til socialforvaltningen i din kommune. De kan nok bedre fortælle dig, om du har nogle muligheder for at få hjælp af din kommune, end jeg kan. Du kan finde socialforvaltningens nummer på din kommunes hjemmeside.

Tag fat i Headspace

Hvis du har brug for at snakke med nogen om alle de som sker, så kan jeg anbefale Headspace. Headspace er en frivillig ungerådgivning, hvor man kan komme og snakker om det der fylder. Der kan man også få rådgivning og hjælp til de praktiske ting i ens liv – økonomi, bolig osv. De er super søde og jeg kan varmt anbefale dem.

Selvom jeg desværre ikke direkte har kunne hjælpe så meget på din situation, så håber jeg, at jeg har fået sendt dig i en retning, som kan. Jeg krydser i hvert fald alle mine fingre for dig og hepper på, at du snart lander et sted, hvor du har det rigtigt godt.

De bedste hilsner fra en Mindhelper