Hej Mindhelper

Efter to år på uni, har jeg ikke nogen venner. Blev opsøgt af nogle stykker, men jeg gik aldrig i dybden med samtalerne og prøvede at være så neutral som mulig. Jeg er nemlig introvert og ønsker ikke at bruge energi på at skabe nye relationer. Jeg oplever ikke selv, at det er svært at socialisere og kan sagtens gøre det, men jeg ønsker det ikke.

Mit problem er herved ikke, at jeg mangler venner, men hvordan jeg skal agere, når jeg er på uni. Jeg fornemmer nemlig mere end nogensinde før, at folk prøver at undgå mig eller ikke vil være i gruppe med mig. Jeg har et indtryk af, at folk ser mig som en, der er underlig.

Det går mig ikke på, at spise alene i pauserne eller ikke at socialisere med nogen, når jeg på uni, men hvordan gør jeg det iblandt så mange mennesker uden at virke afvisende og underlig?

(20 år)


Kære Du

Det lyder til, at tankerne om hvad andre tænker om dig, og hvordan du har det med det sociale på dit studie, fylder meget hos dig for tiden. Derfor er jeg glad for at du har skrevet herind og delt dine tanker. 

Det sociale liv på Uni

Du skriver, at du ikke har lyst til at være social med dem, der går på dit studie. Da du ikke føler det store behov for det, og ikke har lyst til at bruge energi på det. Det tror jeg, at der er en hel del andre universitetsstuderende, der kan nikke genkendende til. Det er nemlig ikke altid, man ønsker at få nye venner, bare fordi man er startet på en uddannelse. Og for nogen er det sociale på et studie ikke særlig vigtigt. Og for andre kan det også være lidt anstrengende at skulle socialisere, når man egentlig bare er på studiet, fordi man gerne vil have sig en uddannelse. Vi mennesker er nemlig helt vildt forskellige, når det kommer til, hvor stort et behov vi har, for at være sociale. Og her er der ikke noget der er rigtigt eller forkert.

Du skriver også, at du er introvert. Og det tænker jeg helt sikkert også kan spille ind i din situation lige nu, hvor du har det helt fint med f.eks at spise alene, og ikke ønsker at bruge energi på at danne nye relationer. Mange der er introverte synes nemlig, at det kan kræve en hel del energi at skulle være social, og det er ikke altid, at man ønsker at bruge sin energi på det. Måske er det også sådan for dig? Nogle mennesker der er introverte, har heller ikke et lige så stort behov for at socialisere, hvilket er er helt okay! Jeg linker dig lige vores artikel, der handler om at være introvert. Jeg tænker, at den måske kunne være interessant for dig at kigge på.

Hvad tænker de andre

Du skriver også, at du er begyndt at lægge mærke til, at de andre fra dit studie undgår dig og ikke vil være i gruppe med dig. Og at du tænker, at de synes du er underlig. Det kan godt være en ubehagelig følelse, hvis man fornemmer at andre undgår en. Og langt de fleste mennesker, vil helst ikke have, at andre synes de er mærkelige. Så jeg kan sagtens forstå, at du kommer til at tænke over, hvordan du kan undgå, at dine medstudierende tænker og agere sådan.

Jeg tænker samtidig også, at det kan være en naturlig reaktion, at man f.eks ikke sætter sig ved siden af en, hvis man før har oplevet, at vedkommende ikke rigtig var interesseret i at tale sammen. Nogen gange kan andre mennesker nemlig godt komme til at føle sig lidt afvist, hvis man ikke er særlig interesseret i at snakke med dem. Eller også tænker de bare, at “her er en person der helst vil sidde alene – så sætter jeg mig et andet sted”. Kan det mon være noget af det der er på spil i din situation?

Hvad er det vigtigste?

Jeg tænker, at det måske kunne være en god ide for dig, at prøve at tænke lidt over, hvad der er det vigtigste for dig. Er det, at kunne sidde alene og ikke behøve at være social med de andre fra studie, eller er det, ikke at komme til at virke afvisende eller lidt mærkelig? For det er i sidste ende det, du selv vægter højest, der skal afgøre hvad du gør fremover på studiet.

Hvis det betyder mest for dig, ikke at behøve at være social. Så tænker jeg, at du også til dels må acceptere, at de andre studerende måske kommer til at tænke, at du er lidt underlig. Så handler det måske om at prøve at sige “pyt” til hvad de andre tænker og hvile i, at du egentlig har det fint med at være alene. Og så kommer det måske bare til at kræve en lidt større indsats, når der f.eks skal laves gruppearbejde.

Hvis det alligevel betyder mere for dig, hvad de andre studerende tænker, og at de gerne vil være i gruppe med dig. Så tænker jeg det kunne være en god ide, at begynde at åbne lidt mere op for, at være social når du er ovre på uni. Der er ingen der siger, at det behøves at være det helt store, og det behøver heller ikke at betyde, at man også skal være venner uden for universitetet. Men man kan ofte komme langt med at småsnakke lidt i pauserne.

Lav en liste

Hvis du synes det kan være lidt svært at afgøre, hvad der egentlig betyder mest for dig, kan du prøve at lave en liste med for og imod, de forskellige ting. Det kan sommetider være med til at åbne ens øjne for, hvad det egentlig er man har mest lyst til, og behov for. Så f.eks fordele og ulemper for, at være mere social på studiet kunne være: “en fordel er, at så ville jeg have lettere ved at finde en gruppe at arbejde sammen med” og “en ulempe ville være, at så er jeg mega træt når jeg kommer hjem, fordi jeg skal bruge meget energi på at tale med andre”.

Tal med nogen om det

Det kan sommetider være hjælpsomt, at få luftet lidt ud for nogle af de tanker man går med. Derfor tænker jeg også, at det måske kunne være en ide for dig, at hive fat i en forældre, en ven, eller en helt tredje, og få vendt nogle af tanker du går med? Det er ikke altid det gør tankerne letter at gå med, men det kan nogen gange hjælpe en, til at få lidt mere fornemmelse af, hvad man egentlig har mest lyst til. Og det kan også være rart, at høre nogen andres syn på sagen.

Det kan være svært at navigere på et studie, hvis man ikke har det største behov for at være social. Derfor håber jeg også at der er noget i mit svar du har kunne bruge. Og at du får mærker efter, hvad der er det vigtigste for netop dig.

De bedste hilsner fra en Mindhelper