Hej Mindhelper
– Hvorfor er tysk sådan et lorte fag?
– Hvorfor er samfundsfag sådan et lorte fag?
– Hvorfor er idræt blevet sådan et lorte fag?
– Hvorfor er alle i min klasse så grimme?
– Hvorfor er alle i min klasse så dumme?
– Hvorfor er jeg så lav?
– Hvorfor er jeg så høj?
– Hvorfor tager vi aldrig på tur mere i skolen?
– Hvorfor har vi sådan et lorte projekt?
– Hvorfor er en af vores klassekameratter så fucking ulækker?
– Hvorfor er der bogstaver i matematik?
– Hvorfor er vores klasse så weird og klamme?
– Hvorfor har folk sådan noget grimt hår?
– Hvorfor er lærerne så dårlige til at lave dukseliste?
– Hvad laver du?
Undskyld vi sender de samme spørgsmål ind, men vi glemte id-nummeret.
(14 år)
Kære Jer
Det lyder som om, at det med skolen, måske kan føles lidt frustrerende for tiden. Og at der både er nogle fag, som bare er noget møg. Og at det er lidt anstrengende, at skulle lave projekt.
Det er helt normalt at man bare synes, at skolen er noget lort en gang imellem. Det er nemlig ikke altid at man laver noget, som man synes er spændende.
Jeg kan desværre ikke give jer svar på jeres spørgsmål, for jeg kender ikke jeres skole, eller jeres klasse. Men hvis i får brug for at skrive herind, med nogle tanker eller følelser i går og tumler med, så er i meget velkomne. Og ellers kan det også være godt at snakke med hinanden, når man er inde i en periode, hvor tingene er lidt øv.
De bedste hilsner fra en Mindhelper